Antydningen af forår

Velsignede vidunderlig sol skinner
på smukke franske anemoner
og helt og aldeles afslørende på vintergemte hjørner.

Feberredning

Nede i vores børnehave meldte de for nogle måneder siden ud, at de havde indført et nyt fødselsdagskoncept. Det går ud på at det enkelte fødselsdagsbarn ikke længere bliver fejret på selve dagen, men at en hel måneds fødselsdagsbørn i stedet holder fællesfødselsdag den sidste fredag i måneden. ( That would be today!)

Den pædagogiske tanke bag konceptet er, at børnene så i fællesskab beslutter hvad de vil servere, de handler, bager, dækker bord og inviterer deres kammerater til selskab inde på stuen. En virkelig fremragende ide, synes jeg. Det er så mange fornuftige, sjove og lærerige elementer i den pakke, at jeg kun kan klappe i mine små hænder.

I dag var det så blandt andet Fisterens fødselsdag der skulle fejres, og i ren og skær optimistisk forventning, spurgte jeg i går glad til hvad der mon skulle foregå. Og fik at vide, at forældrene selv skulle sørge for, at sende kage/boller/frugt/noget fra skuffen med deres børn i børnehaven i dag. Man var velkommen til at koordinere med de øvrige børns forældre!

Undskyld, men det var da for fanden ikke det i sagde sidst! Og hvor blev det pædagogiske element af? Nu er det da kun forældrene der samarbejder!

Og helt ærligt, de kunne da godt ha informeret om denne kursændring... nogen skulle jo så ligesom lidt kvikt nå, at bage kage til 25 børn...

Jeg nåede det selvfølgelig. Man kan jo ligesom ikke sende ham skuffet og tomhændet af sted til fødselsdagsfejring.

Det blev til den her:

Og var den et hit? Det tror jeg nok den var!

Hurra en gave!

I dag da jeg kom hjem lå der en gave og ventede på mig.

Findes der noget bedre end uventede gaver? Ikke ret meget vel... Det skulle da lige være søde M som har sendt den!

M er sådan en man bare kun kan tabe sit hjerte til. Jeg ved det, for jeg har mødt hende ude i virkeligheden. To gange faktisk. Indtil videre altså. Og ude i virkeligheden er hun faktisk endnu skønnere end hun er ovre på bloggen. Ja tænk sig, det skulle man faktisk ikke tro var muligt, vel?
Følsom, ærlig og sjov. Lige som jeg kan li dem. Og gaven beviser min pointe ikk, hun forelskede sig nemlig lidt i tanken om, at brodere min piptegning på en sofapude (ja sådan noget gør vi nemlig - brodere!) og jeg sendte selvfølgelig fluks tegningen til hende, og se så her hvad hun sender til mig... mit helt egen nye yndlings tekrus - næææh det må man alligevel nok sige.... ikk?

Altså bare det at vide, at der findes en broderet pipsofapude ude i Vestjylland vil ligesom være skønt nok i sig selv...

Tak du søde.

Og nej man skal ikke sende gaver for at få en kærlighedserklæring for åben blog... men man må godt!

DOs & DON'Ts

Fisteren har udarbejdet en liste over hvad man må og hvad man ikke må. Den får mig til at tænke, at noget må vi ha gjort rigtigt!

DOs
Man må gerne lege sammen
Man må gerne læse bøger sammen
Man må gerne tegne sammen
Man må gerne gå en tur sammen
Man må gerne cykle sammen
Man må gerne grine sammen

DON’Ts
Man må ikke slå
Man må ikke sparke
Man må ikke skubbe
Man må ikke drille

Er der nogen der gider sige det videre til de voksne ude i verden?

Simon Says

Harmoni for letøvede

Engang var jeg ung og hip(agtig), bevares jeg har aldrig ligefrem været en first mover, men jeg var da med nede i feltet af wannabes…

Jeg har aldrig sniffet noget hvidt, jeg har ikke engang røget en almindelig cigaret, til gengæld har jeg altid haft selvtillid nok til, at have min egen smag, min egen mening og min egen måde at takle ting på. En har engang sagt om mig, at jeg var et harmonisk menneske.

Nu er jeg mor og (halv)gammel. Ikke ret hip. Mest træt. Måske er det januar. Forhåbentlig er det bare januar. Jeg er i vildrede. Jeg synes mine børn er for længe i institution. Jeg synes at jeg er for meget på arbejde. Jeg synes at jeg læser for få bøger. Og tegner for lidt. Jeg synes jeg bager for få boller. Og laver for kedelig mad generelt. Jeg synes helt sikkert, at jeg går til for få koncerter. Og for lidt på museum. Vi burde melde Fisteren til svømning. Og Svesken til rytmik. Og mig til yoga. Eller noget. Jeg spiser for usundt. Og motionerer for lidt. Jeg tager alt for lidt til Rom og Paris.
Jeg savner forår. Og mig selv, da jeg havde tjek på det der med at være harmonisk.

Kan man gå til det, tror i?
Harmoni for letøvede – for dig der engang har været i harmoni med dig selv, men som trænger til at få det genopfrisket. Indeholder praktiske øvelser hvor du blandt andet lærer at holde op med at brokke dig på din blog.

Tik Tak - tiden er strikket!

Se, det er et strikkende ur!
Det har ikke visere, i stedet strikker det en maske hver halve time, og efter et års strikkeri har man så 2,19 m tørklæde at svøbe sig i.
Der følger ekstra garnnøgler med påskriften 'more time'...

Det er den norske designer Siren Elise Wilhelmsen der har skabt uret. Og hun har også lavet nogle ret delikate engangsskeer!

Hvis sådan et ur ikke er til at blive glad i låget over, så ved jeg ikke hvad der skal til?


Urene var udstillet hos Normann i København i december, og jeg gik glip af det. Suk.

Så lille skat, mor koger lige lidt mælk...

Vores børn holder meget af weekend. (Vi voksne gør også.)

Også selv om den ikke byder på nogen særlige ud-af-lejligheden-arrangementer, men bare lørdagsindkøb og søndagscykeltur. De holder så meget af weekend, at alene det faktum, at det er mandag i morgen kan give mig dårlig samvittighed. Oveni alt det andet jeg som forældre kan ha dårlig samvittighed over.

De er også supersøde vores børn. Og sjove. Og ret nemme, at ha med at gøre (sådan helt overordnet, og med de milde briller på, set!) Og skulle de alligevel bryde ud i trods - og ja det sker skam - så er det rart at kunne ligge på sofaen og læse, at Vi Forældres ekspert havde følgende råd (blandt virkelig mange!) at byde på:

Hvis barnet er på vej til eller midt i et raserianfald, kan det hjælpe at servere kogt varm mælk med krydderier eller give barnet en håndfuld dadler og nødder.

Hav altid en pose hos dig med en blanding af dadler og nødder (helst langtidsristede uden fedtstof i ovnen).

Ha, det grinede vi fandeme meget af i dag, Manden og jeg!

En affære og en fling.

Mad Men har fået mig (nogenlunde helskindet) igennem de første 3 uger af januar!

Tak Don, det ville ikke ha gået uden dit charmerende sjuftagtige væsen.

Og tak til Bollinger! Asti er så last year, i år drikker vi kun champagne!

The half-empty kind of type

Den anden dag kom jeg til at slå otte æg ud og derefter blande dem i den forkerte skål.
Da jeg opdagede min fejl, satte jeg mig tudbrølende ned på køkkengulvet.
Kaffemaskiner og samtaler der ikke virker.
Januars mørke og blegfedhed føles som en personlig straf.

Er der nogen der har set min Ja-hat?
Og hvem vil med til Bali?

Åh nej!

Trodsalderen er over os. Omend Svesken har sin egen måde at udføre den på, så er det i bund grund den samme kamp som første runde af forrige omgang.

Hvor Fisteren bare råbte nej, så er Svesken raffineret nok til at råbe ik' li', hvilket faktisk er en anelse sværere at komme omkring. Man skal være gjort af et særligt stof som mor, for at tvinge sin lille smuksak til noget hun ikke kan lide.
Problemet er at hun kan ik' li ret mange ting, Hun kan ik' li' at sove, hun kan ik' li' at spise (mere end en bid af hvad der bliver serveret), hun kan ik' li' at gå i bad, hun kan ik' li' at ha tøj på, men hun kan godt li' bolsjer!
Hun er vældig god til at gøre sig forståelig, og udtrykker sine følelser på dramatisk vis.
I morges kunne hun ik' li' at komme i vuggestue. Hun ville 'bli' hjemme mor' og da jeg forklarede hende at jeg skulle på arbejde, svarede hun ' Åh Nej!'
Og det kan hun jo på en måde ha ret i.

Den noget bestemte smuksak

Snik snak snack

Jeg har brugt et par dage, eller 5, på at etikette mine (454) indlæg! Det kan godt anbefales at gøre den slags løbende. Også hvis du tænker, at du kun måske får brug for etiketterne en dag.

Ligesom jeg kan anbefale, at man skrive sine fødselsberetning ned, også selvom du tænker, at den vidunderlige/uforglemmelige oplevelser vil du aldrig glemme.
I den anledning vil jeg, nu vi alligevel er på afveje rent emnemæssigt, gerne komme med en undskyldning til min far, som gang på gang bliver klandret for ikke at kunne huske detaljer omkring min fødsel og tidlige barndom; det er ærgerligt, men du er tilgivet – det er trods alt 37 år siden, og der er løbet meget vand igennem åen siden.

Det med etiketterne var en trip down memorylane, lige så overraskende det på en måde var, at jeg kunne huske næsten alle indlæggene, ligeså overraskende var det at enkelte indlæg fuldstændig var slettet af min hukommelse.
Overhovedet ikke overraskende er det dog, at langt de fleste indlæg kunne etiketteres med mig selv eller ungerne som emne. Og at kun et enkelt indlæg (fejlagtigt) havde fået etiketten zen….

Hvis du også vil trippe med gamle indlæg så tjek emneskyen ude til højre.

Endelig weekend

Røvråberidag

Gad godt at jeg ikke var så sur.
Har endda prøvet at handle mig ud af det. Mandet mig op og ranket ryggen og foreslået noget der måske kunne genskaffe mig lidt værdighed.
Men nej, der bliver ikke givet ved dørene her.
Tilgengæld har jeg tabt en stor ting på gulvet. Og blevet sparket lidt til nu jeg alligevel var dernede.
Hvis ikke jeg var så forbandet høflig og hensynsfuld, så ville jeg virkeligt ha råbt et ukvemsord højt.
Sgu.

(Heldigvis er der også nogen der gerne vil mig det godt derude... af hjertet TAK til jer - jeg vender tilbage så snart min hjerne ikke længere er lammet af forbløffelse over hvordan verden nogengange er skruet sammen)

Mod det uendelige univers!

Tænk sig at han er 5 år nu. Tiden går så skide hurtigt.

Og min yndige (lidt skæve) baby er nu denne vidunderlige dreng.

Hvor übergammel er man så, når det er 5 år siden man var nybagt mor?

Jeg siger det bare

Det der med at være mor, det er det største og mest fantastiske der er sket i mit liv. Uden nogen som helst tvivl eller sammenligning.

Det der med hverdag, med job, vuggestue, børnehave, aflevering og hentning, aftensmad, tandbørstning og godnatlæsning, det fungerer ikke optimalt, der er for lidt tid, og småbørnsårene går hurtigt. Og hvis man vil gøre det anderledes, har man ikke tid til at tænke for længe over det (tænke, tænke, tænke…)

Det der med kærligheden, det skal man huske at værdsætte.

Det der med ens personlige behov og ambitioner, det skal man prøve at lade være med at glemme.

Det er okay at spise chokolade.

Man skal tilgive sig selv når man kommer til at råbe. Og så prøve at gøre det bedre næste gang.

Man skal grine – meget!

Er der noget jeg har glemt?

Søndagslykke

Jeg er ikke på Cuba, som visse andre... men se solen skinner! Og den når helt ind i stuen.
Jeg har smukke røde negle, og hører Signe Svendsens dejlige nye cd.

På en måde virker det som om der er håb for 2011...

weekendplaner?

Chill out!

Når helvede fryser til is

Jeg synes at det giver god mening at tage sin flyverdragt på, når man skal ud i en mindre snestorm.
Især når ens bedste ven holder fødselsdag for børnehaven, og der er sørøverkage i udsigt, og man overhovedet ikke vil gå glip af det.
Jeg synes også at det ene par røde vanter, kan være ligeså gode som det andet par røde vanter. Men det er jo også bare fordi, at jeg ikke vidste, at dem jeg tog med var kælkevanter, og dem jeg lod bliver hjemme var fødselsdagvanter.
Og så synes jeg også at det kunne være rart hvis nogen gad ulejlige sig ud med noget sneskovlværk.

Kærlig hilsen
Verdens (tilsyneladende) Dummeste Mor

Kærlighedsramt

Min mand er forelsket.
I mig, altså!
Normalt går vi rundt og elsker hinanden, sådan på ægteskabelig vis, men for tiden er han helt kulret.
Måske er det et bevist forsøg på, at styre uden om en syvårskrise, han bryder sig nemlig ikke om at være forudsigelig? Måske er vi bare kommet ud på den anden side af helt-småbørnsårene?
Selv siger han, at det bare er fordi det er så dejligt at være sammen med mig. Hvilket jeg har svært ved at tro på, den seneste rådvildhed taget i betragtning.
Jeg har dog ikke lyst til at klage over det. Selvom, lidt kan man da godt føle sig klemt, når der nu er både en lille person og en stor person, der helst vil ha deres hoved liggende ovenpå mit om natten...

frøken Mærkværdig som Moviestar!

Måske vi er heldige den bliver vist et sted i nærheden....
Og på dansk er det med Sidse Babett som Frøken Mærkværdigs stemme... Yeah!

...Nå kunne alligevel ikke holde ud at høre på Abba hver gang jeg var bloggen, traileren er derfor væk igen, men du kan finde den her!

Frøken Mærkværdig & Karrieren

Imens vi forsøger at komme os over at ferien er ovre, og i øvrigt venter på at jeg igen kan finde hoved og hale på min hjerne, så kan vi lige snuppe et hængeparti. Årets anden undskyldning, om i vil. Til Linn, som faktisk spurgte om noget, som jeg aldrig svarede på. Hun spurgte om noget med strikketøj, og det kommer senere, og hun spurgte om noget med bøger, og det synes jeg vi skal gøre noget ved nu.
Måske bliver det ligefrem til et lille tema. Man kan aldrig vide, men jeg lover selvfølgelig ikke noget - for min hjerne er som sagt ustabil og i øvrigt sendt på arbejdslejr ovre i virkeligheden.

Og hey vi skal da også snart ha en give-away, skal vi ikke?

Men først Dagens Bog:
Frøken mærkværdig & Karrieren.

En lille genistreg af en billedroman. Om den skønne Frøken Mærkværdig der, som den elskeligste antiheltinde, bøvler med depressioner, forældreforventninger og karrieren.

Se selv hvordan en morgen kan se ud indefra:

Og den nogengange håbløse kamp med selvtilliden...

Og de store tankespind...

Bogen er fyldt med de skønneste tegninger, og jeg kan kun anbefale den!

Frøken Mærkværdig & Karrieren af Joanna Rubin Dranger.

Årets første undskyldning

Spritnyt ligger 2011 under vores fødder.
Og allerede har jeg besudlet det med pomfritter og ukontrolleret råben af verdens skønneste datter, som ikke ville sove i aftes. Som når øjnene næsten var gledet i, satte sig op og sagde 'ikke sove, ikke li'.
Som var uimodtagelig for sange, søde ord, bestemte ord, og heldigvis også for sin mors råben.
'Gå ud mor' sagde hun bestemt, og så gik jeg, og hun lagde sig. Og jeg sad i stuen med den frygteligste mavepine over at ha råbt af hende.
Undskyld er bestemt på sin plads.