Jeg var for nylig til 40 års fødselsdag/hus med have fest, hvor jeg ikke kendte mere end en ud over værten.
Som de andre gæster ankom, og vi fik hilst, og præsenteret os for hinanden, så tænker man sit. Første indtryk og sådan.
Da vi var bænket tæt om bordet, var mit førstehåndsindtryk først og fremmest at de virkede søde, nogenlunde imødekommende og meget voksne.
Okay jeg tænkte gamle, men jeg mente voksne.
Jeg følte mig ung og ny og grøn bag ørene.
Indtil det gik op for mig at vi var jævnaldrende alle sammen.
Jeg er altså gammel. Suk.
torsdag den 26. maj 2011
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Haha. Det er meget sjovt. Og skræmmende ikk!
SvarSletHar du reflekteret over hvor gammel du så egentlig føler dig? Eller hvor gamle du troede de var? :)
Kender det alt for godt. Og i min verden er det alle de andre, der er gamle ;o)
SvarSlet