Midt i maj

Jeg er bange for at dø. Det er vel fordi jeg elsker at leve.

Jeg gør mig umage med at leve mit liv.
Mest sådan i det små. Jeg planlægger ikke en rejse til Himalaya eller tænker at jeg skal opleve midnatssolen inden jeg dør. Selvom det ville da være dejligt.

Jeg nyder alt der kan nydes. Børn, mand, bøger, solskin, by, land, mad, tid, dufte...

Jeg er ikke altid lykkelig, men jeg er sjældent ulykkelig.

De fleste af mine dag er almindelige. Og rige på små ting.

Igår læste jeg Siri Hustvedts 'Sommeren uden mænd' til ende, i dag er jeg startet på den igen.

Det er en smuk dag.

En mand jeg kendte døde.
Idag skal han begraves. Derfor er jeg i et tog mod Jylland.

I aften skal jeg se og høre Siri Hustvedt og hendes mand Paul Auster på Det Kgl. Bibliotek.

I morgen er det fredag og min mand siger han vil lave lammekølle.

Vi er midt i maj. Det lysegrønne er overalt.