Det gode er at man taber sig

Det er onsdag og vi er i mit sjette sygdomsramte døgn. Jeg er så ynkelig, at det er løgn. (vitterlig) Jeg kan ikke spise og jeg kan ikke sove om natten, tilgengæld har jeg svært ved at holde mig vågen om dagen.
Mandag og tirsdag blev jeg nød til at tage på arbejde (JA verden ville faktisk være holdt op med at dreje lige så stille rundt, hvis ikke jeg var dukket op!) og i weekenden var der jo børn over det hele. I dag kunne jeg så sygemelde mig, og forhåbentlig få skrabet kræfter nok sammen til, at kunne være noget for nogen igen - i morgen måske?
Jeg har blundet, og drømt om mad der skal tyggges. Ristet brød f.eks. Og om øre der bare sidder der på siden af hovedet, helt uden at gøre væsen af sig.

Der er bedring at spore, og det har der da også bare at være, for jeg kan ikke orke flere dage uden kaffe og mad, men med yoghurt og panodiler.