Hun og min farfar levede der liv i Vestjylland, med kæmpe have og udsigt til marker og å.
Huset var stort og der var gammelt legetøj i værelserne, hjemmelavet is i fryseren og nye kartofler - bittesmå og omhyggeligt opgravet og rengjorte med kærlighed til børnebørns små munde.
Der var lange dage i solen og klatreture i æbletræer. Og aftener med snobrød over bål og ribssaftevand i kander.
Der var drivhus, roser og rododendron Og der var tid og omsorg til alle.
Da jeg fortalte Fisteren at min farmor var død, begyndte han at græde. Fordi han aldrig havde mødt hende, og slet ikke vidste hvordan hun så ud. Han har heller aldrig mødt sin egen farmor. Eller sin mormor. For fanden en mangel på ældre damer der er i den her familie.
Så vi har bladret i fotoalbum og kigget billeder. Der var kun ét af min farmor. Men der var masser af mig - det her har min farfar taget af mig da jeg var 2 år.
Line 2 år... Man sporer en vis lighed med Svesken synes jeg!
Åh det er så sørgeligt og definitivt at miste...også selvom de har levet et godt og langt liv. Det lyder som nogle rigtig dejlige ferier I har haft i Vestjylland.
SvarSletSikke et fint billede din farfar har taget...ved ikke om det ligner Line-Nu eller Svesken mest...men det er rigtig sødt :-)