onsdag den 16. marts 2011

Generationer

Min mor var 23 år og min far 28 år, da de fik mig. Tre år senere fik de min lillebror.
Jeg var 21 år da jeg første gang følte mig overbevist om at jeg skulle være nogens mor. Og tænkte at det kunne godt være snart.
Af forskellige årsager var jeg dog 32 da jeg fødte Fisteren. Manden var 41. Vi skulle jo blandt andet lige møde hinanden først. Og vi spilde ikke tiden da vi først havde mødt hinanden, således kunne jeg præstere to graviditeter indenfor vores første 9 måneder! Ikke begge to planlagte dog.

Hvis Fisteren venter lige så længe med at blive far som hans far gjorde, så er Manden 82 når vores førstefødte giver os børnebørn. Og hvis Svesken, som jeg fødte da jeg var næsten 35, er ligeså gammel som jeg var, når hun skal have sit første barn, så er jeg 64!

Og her skal det selvfølgelig nævnes, at jeg er klar over, at det er deres liv og deres valg der gælder, og hvis de nu slet ikke kunne tænke sig at få børn, så er det selvfølgelig deres beslutning. Og jeg vil prøve at surmule uden at de opdager det.

For jeg håber da at de vil ha børn. Og jeg håber virkelig at de er hurtigere end vi var. For ellers er der jo faktisk en risiko for at vi slet ikke overlever til opleve vores børn få børn.
Nå men det var bare det jeg ville sige, på sådan en onsdag hvor jeg føler mig lidt gammel i det. (I hvert fald for gammel til selv at lave en treer... og så må man jo satse på næste generation!)

GO De Unge Mødre!

7 kommentarer:

  1. Line, jeg er vild med dine ord.
    Nu er jeg jo selv ung mor, så hvad fanden ved jeg. Men jeg kan godt følge dig lidt. Tag f.eks. min mor, som var 18 da hun fik mig, 25 da hun fik min bror og 29 da hun fik min søster. Og så blev hun mormor som 42 årig. DET gad jeg også godt. Jeg var 24 da jeg fik Otto. Og jeg har et ønske om at få en eller to børn mere, inden jeg fylder 30 (om 4 år). Det kommer nok ikke til at ske. Mangler jo lissom' noget ;) Men jeg forstår godt hvad du mener. Tror jeg.

    SvarSlet
  2. Er også vild med dine ord.
    Og når du skriver det på den måde, ja.. så lyder i hvert fald din mand lidt gammel :)

    SvarSlet
  3. Her hedder regnestykket, at hvis den toårige venter til hun er lige så gammel som jeg var, så bli'r jeg først mormor, når jeg er 74. Det er da skræmmende. Så jeg håber på en mønsterbryder ... dog ikke, at hun starter allerede som teenager. Men ja, øv. Her var skæbnen heller ikke lige med på, at det skulle ske tidligere, og så kan man jo ikke gøre så meget ved det.

    SvarSlet
  4. interessant regnestykke...

    For mig er det lige modsat; hvis min ældste vælger at få børn i samme alder som vi fik ham - ja, så bliver jeg farmor om 6 1/2 år...... når jeg er 40!

    SvarSlet
  5. kan simpelt hen ikke få det til at gå op - du var 35 da du fik svesken - hvis hun får sit første barn på samme alder som du fik dit, altså 32, vil du på det tidspunkt være 64 - det må da blive ( ca ) 67? Hvis Fister får barn som 32-årig vil du være 64 - eller hvad?
    undskyld, ved godt det ikke er pointen
    mvh anette

    SvarSlet
  6. Ej du har ret. Mine regnekundskaber er forsvundet, måske sammen med det der snydeforår?
    KH L

    SvarSlet
  7. Uh, du må slet ikke stille det sådan op... Det er for trist! Jeg vil se mine børnebørn blive gift og få børn selv! Mine oldebørn! Nemlig! (Og så fortrænger jeg lige al statistik for en stund)

    SvarSlet