...så er vi endelig kommet hjem igen! Jeg havde helt glemt at vores lejlighed er så hyggelig. Og så snavset.
7 lange døgn på Rigshospitalet blev det til. Plus det løse.
Det startede sidste fredag. Svesken blev ringet hjem med en hævelse på halsen. Og jeg cyklede hende til lægen. Som sendte os videre til Rigshospitalets børneafdeling. Som stak i barnet og ultralydscannede hendes lymfeknude. Som at det var der var hævet. Og sendte os hjem igen. Og som så ringede og bad os komme til nye blodprøver mandag. Hvor vi tog derind igen. Og blev stukket. Og følt på. Og sendt hjem. Og ringet op med besked om at komme igen næste dag. Til noget med en kanyle. Og en dræning eller en prøvetagning. Og måske en overnatning. Som blev til syv overnatninger. Imens nogen dyrkede prøven. Og Svesken fik antibiotika intravenøst. Og blev stukket mere i. Og prøven blev dyrket mere. Og en antibiotika skiftet ud med en anden. Og endelig blev vi sendt hjem. Selv om nogen stadig ikke er helt færdig med at dyrke prøven. Men dog godt vil komme med et kvalificeret bud på en mulig bakterie. Som vi så kunne give hende antibiotika imod herhjemme, i flydende form. Og her er vi så nu. Hjemme. Aaah.
Men prøv at gi et kvalificeret bud på om Svesken kan lide medicin og blodprøver og folk i kitler i det hele taget? Nope. Slet og ret.
Hold kæft det har været rædsomt. R Æ D S O M T.
Man bliver hudløs og tyndslidt af lange gange og ventetid. Og af hele tiden at få at vide, at måske kommer man hjem i morgen. Uden at man gør det.
Man ved bare at man er langt ude når man fælder en tårer til tonerne af Tjubang Chokolademand udført af Rigshopitalet spillemænd, ikk.
Men man skal selvfølgelig være taknemmelig for et sundhedssystem der fungere. Og for at ens barn fejler noget der kan behandles med antibiotika. Så må man bare håbe at hun overlever følgetraumerne ved at blive tvunget til at drikke lortet.
Gode tricks modtages med kyshånd.
tirsdag den 8. marts 2011
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Øv...Det lyder som en fæl oplevelse.
SvarSletKan godt tude bare ved tanken om, at det skulle overgå mine børn. Godt at høre I er hjemme igen og Svesken er i bedring.
åhh sikke en omgang, stakkels jer. Men godt trods alt at det er noget som kan behandles med antibiotika, som du også selv skriver. Rigtig god bedring med hende!!
SvarSletHar desværre ikke oparbejdet nogen erfaring mht til medicintricks, så jeg kan ikke andet end at sende jer en masse gode tanker og sige juhu for at I er hjemme igen. KH M
SvarSletÅh! Velkommen hjem...(også selvom det lyder lidt som om at I skal en tur derind igen til resultater eller undersøgelser?!).
SvarSletSmager medicinen dårligt?
Vi blander gerne op i noget saft (blåbær) eller mælk. En lille smule i koppen, så vi er sikre på at den bliver tømt.
I de hard core tilfælde har vi brugt sprøjter (uden nål!!!) til at sprøjte medicinen langt ind i munden. Det kræver dog lidt "frivillig tvang" men virker da små børn har en synkerefleks, så det ryger ned med det samme (og de brækker sig ikke, siger min erfaring), og så lidt lækker at drikke bagefter til dem, så det alligevel bliver en go' oplevelse.
Det er faktisk ikke så hard core igen...og så skiftes vi så der er ingen bad cop.
Nogle gange hjælper det at holde sig for næsen for at dæmpe smagsløg i munden, men jeg ved ikke om Svesken er for lille til den slags.
Og så hjælper ros, ros, ros, ros og atter ros, siger min erfaring!!
Pøj-pøj...(og sprøjter kan fås på apoteket BTW)
Frygteligt. Forstår godt det har været en hård oplevelse. Men fantastisk at det var en infektion der kan tages med antibiotika og ikke noget meget meget værre!
SvarSletHader medicinsvang - det skærer i mit hjerte hver gang jeg har været nødt til at tvinge noget i min dreng, men ja.. det er jo nødvendigt.
Medicin-tip: Det smager rædsomt, barnet kan hverken narres eller tvinges, så vi gør det abslut upædagogiske, men meget pragmatiske, at vi udlover to pebernødder som belønning for drikning. Det virker...
SvarSletSukkervand!
SvarSletDet virker ofte - og tager en del af smagen.
Ventetid stinker, men godt at høre, det ikke var værre end noget der kan klares med penicillin:-)
Åh dog - det lyder fa'mer som en rædsom oplevelse. Men hvor ER det godt, at det er noget, der 'bare' skal antibiotika til at slå ned. Godt, I er hjemme igen.
SvarSletStakkels syge Sveske.
SvarSletHer fik vi også grå hår og ondt i samvittigheden af medicinkampen, så jeg ringede til lægen og fik noget granulat i stedet for. Det kunne vi så blande op i juice på en ske, og selvom det smagte lige så forfærdeligt, var mængden mindre, og barnet kunne overtales til at tage det helt frivilligt.
Vi blander det op med kakaomælk.. jeg forstår det ikke helt, men det har virket fint og der var aldrig brok over at det skulle ned.
SvarSlet