Mor og Svesken alene hjemme

Jeg havde faktisk set lidt frem til den her uge, hvor Svesken og jeg skulle være alene hjemme, både fordi vi jo i forvejen kører et utroligt tæt - på grænsen til det symbiotiske - parløb, og jeg i den anledning så jeg for mig, at vi kunne leve det helt ud - bare være i vores lille tosomhed uden hensyntagen til de andre.

Men også fordi det kunne være en uge udenfor normalen, en slags lille ikke-hverdag.... og det kan man jo godt gå og trænge til. (Jeg vil sige at det nok giver mest bonus, hvis man er den der tager på ferie, i stedet for den der bliver hjemme...)

Selvfølgelig også fordi de glædede sig sådan, drengene. Og jeg er heldigvis sådan et menneske der under dem den ballade - deres lykke er vel det hele værd.
På skiferie med far, hvor sejt er det ikke?
Og på skiferie med søn, mindst lige så kreditgivende!

Det går bare ikke helt så nemt, det der med at være alene med Svesken, som jeg havde forestillet mig. Fordi der skete noget med trodsalder, som åbentbart lige præcis for alvor skulle stikke hovedet indenfor da drengene forlod landet.
Suk.

Men også fordi at vi savner dem.
Jo, jeg er stadig glad, fordi de er glade. Men der er så tomt herhjemme, familien føles amputeret. Og det er mig der skal lege alle lege.

Og er i klar over hvor mange lege det helt præcist er? Sveskens koncentration/glæde ved en leg holder max 12 minutter. Max! Vi er sammen 2 timer om morgenen - der leger vi ikke ret meget. Og så er vi sammen 4-5 timer om eftermiddagen inden hun skal sove.... og i den tid kan vi snilt nå at tegne, se (lidt af) en film, klæde alle dukker på, lege med dukkehus, læse, danse, løbe, klæde alle dukker på igen, slå kolbøtter, bygge med lego, lege med tog, male, 'ordne' hår, bespise alle dukker, putte alle dukker, køre med biler, skille briohunden og samle den igen - mange gange. Og puste balloner op. Hver dag.

Og så skifter en af os også bleer, og laver rigtig mad, og nogen af os spiser den også. Nogen spiser heller noget med havregryn.

Til sidst børster vi tænder, læser godnathistorier og så nægter den ene at sove. Heldigvis vinder jeg indtil videre den kamp hver gang. Er jo mest et spørgsmål om udholdenhed.
Stillingen er 1-1000 til Svesken.