Børnevenligt arbejdsliv?

Jeg er klar over at det er ret almindeligt at ens politiske overbevisninger ændrer sig med ens livssituation, og at en folkeskolelærer eller en fabriksarbejder i 50 årsalderens interesse for politikernes bearbejdning af efterlønnen er høj, og at min egen interesse for børnefamiliers vilkår til gengæld ikke interessere dem nær så meget…

Til gengæld synes jeg det er mærkeligt at børnefamiliers vilkår ikke interesserer politikerne. Ved de ikke hvilken fantastisk stor vælgerskare vi er. Vi er da ellers ikke blege for, som flok, at råbe op når der igen bliver skåret ned på institutions- og skoleområdet.

Hvorfor er der ingen der kæmper for, at forældre kan få ret til at gå ned i tid for eksempel? Måske mens man har børn under 10 år? Eller under 7 år?
Med udsigten til, at vi alle skal være på arbejdsmarkedet i 40-50 år, burde man måske nok kunne give forældre muligheden for at arbejde mindre og i et lavere gear, i de år hvor deres børn er små.

Kunne man forestille sig at vi kunne skabe et samfund hvor det er muligt at få arbejdsliv og børneliv til at gå op i en højere enhed?

Tænk hvis vi kunne være mere sammen med vores børn, tænk hvis de kunne være kortere tid i institution, tænk hvis man kunne skabe en måde, hvor det ikke var både mærkeligt og uhørt at være mere hjemme med sine børn.

For helt ærligt jeg synes mine børn er for lang tid i institution. Jeg kan mærke, at de har det godt der og at de trives med andre børn og andre voksne. Men jeg ved, at hvis de havde færre timer ude, og flere timer hjemme ville de trives endnu bedre.

Tænk hvis en institutionsdag kun var 5 eller 6 timer lang, og tænk hvis det ikke var 5 dage i træk, at de skulle af sted…
Tænk hvis vi var flere der indimellem var hjemme med vores børn, så vi mødte hinanden i gården, på legepladsen, i stuen.
Tænk hvis man kunne arbejde mindre, og være mere sammen med sine børn, bare i en periode af sit liv. Man kunne jo nok nå et spændende arbejdsliv alligevel…