Kærlighedsramt

Min mand er forelsket.
I mig, altså!
Normalt går vi rundt og elsker hinanden, sådan på ægteskabelig vis, men for tiden er han helt kulret.
Måske er det et bevist forsøg på, at styre uden om en syvårskrise, han bryder sig nemlig ikke om at være forudsigelig? Måske er vi bare kommet ud på den anden side af helt-småbørnsårene?
Selv siger han, at det bare er fordi det er så dejligt at være sammen med mig. Hvilket jeg har svært ved at tro på, den seneste rådvildhed taget i betragtning.
Jeg har dog ikke lyst til at klage over det. Selvom, lidt kan man da godt føle sig klemt, når der nu er både en lille person og en stor person, der helst vil ha deres hoved liggende ovenpå mit om natten...