Den anden dag kom jeg til at slå otte æg ud og derefter blande dem i den forkerte skål.
Da jeg opdagede min fejl, satte jeg mig tudbrølende ned på køkkengulvet.
Kaffemaskiner og samtaler der ikke virker.
Januars mørke og blegfedhed føles som en personlig straf.
Er der nogen der har set min Ja-hat?
Og hvem vil med til Bali?
onsdag den 19. januar 2011
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Aih, Bali - kender en der lige er kommet hjem og hun er foruroligende lykkelig. Men græd ikke over spildt æg, der kommer altid en høne til...
SvarSletLine!!!!!!! Nu stopper det der!!!! Nu. Okay? Godt. Hokus pokus dig i fokus. Right?
SvarSletUmiddelbart ville jeg ordinere dagslys, yndlingskaffe, noget med at råbe røv meget højt på upassende steder, grænseløs forkælelse og et stort, groovy kor der synger "det går over, det går over, det går over igen"... men jeg ved ikke om man kan få det på recept. Så her kommer i første gang bare det store virtuelle kram.
SvarSletOg Bali, ja tak. Hvis mit pengetræ springer ud i år. Vande, vande.
Solen skinner, og det er mig der spiser alle guldkaramellerne.... jeg bliver ikke tyndere af det, men lidt gladere.
SvarSletOg noget har ordnet sig (en slags), men hold kæft hvor ville det være sejt med sådan et kor! Og sommer. Og en flugtrute!
I er søde!
Ja tak til Bali! Især på de dårlige dage, dem har jeg også!
SvarSletJeg har taget dig med i en lille blogleg. Håber du vil være med - men der er ingen tvang :) Du kan se mere på min blog.
Jeg kender også sagtens til de dér dårlige dage. Og nogen gange er der bare flere af dem end man kan magte!
SvarSletJeg anbefaler lysterapi. Og fortsætter det, så måske en tur forbi lægen...?