Spritnyt ligger 2011 under vores fødder.
Og allerede har jeg besudlet det med pomfritter og ukontrolleret råben af verdens skønneste datter, som ikke ville sove i aftes. Som når øjnene næsten var gledet i, satte sig op og sagde 'ikke sove, ikke li'.
Som var uimodtagelig for sange, søde ord, bestemte ord, og heldigvis også for sin mors råben.
'Gå ud mor' sagde hun bestemt, og så gik jeg, og hun lagde sig. Og jeg sad i stuen med den frygteligste mavepine over at ha råbt af hende.
Undskyld er bestemt på sin plads.
søndag den 2. januar 2011
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Åh ja... hvis jeg skulle lave mig selv et nytårsforsæt (og sådanne laver jeg aldrig), så skulle det være at lade være med at råbe af min søn. For det gavner jo ikke noget eller nogen... Men iih!, hvor kan det bare komme over én! (Alt for tit her på matriklen...)
SvarSlet