Farvel 2010

Hjemmelavet....!

2010 er gået. Mest synes jeg det var et mærkeligt år. Eller måske bare et almindeligt år. Uden de store begivenheder, der var for eksempel slet ingen babyer (altså leveret af jeres undertegnede), og heller ingen dødsfald (i nærmeste familie - Gud være lovet!).

Men der var trods alt noget. 2010 var året som både startede og sluttede med snevinter. Og som i øvrigt startede med at min barsel sluttede, og sluttede med udsigten til at en ny slags ledighed starter.

2010 var året hvor jeg trådte helt nye arbejdsmæssige veje som ansvarlig for kommunikation og prækvalifikation. Det var året var jeg (måske for altid?) slap min rolle som skitserende arkitekt. (Hvilket nok var den utilsigtede årsag til at jeg blev opsagt - ja så kan man tale om at skyde sig selv i foden!) Det var året hvor jeg drømte om at sadle om for alvor, måske endda flytte til Bornholm - øen med både rigtige somre og rigtige vintre! Og hvor jeg drømte lidt om at blive fyret, og så blev det, og nu alligevel ikke rigtig ved hvordan jeg skal gribe al den frihed an.

2010 var året med den dejligste sommer i mands minde. Og året hvor Svesken gik fra grynt til sætninger. Og fra nuttet prætumling til begyndende trodsramt vuggestuebarn.

2010 var året hvor Fisteren berigede os med helt ufatteligt mange interessante betragtninger, og næsten ligeså mange hysteriske anfald.

2010 var året hvor jeg tabte mig alt alt for lidt, men dog tabte mig.

2010 var året hvor jeg for alvor fik gang i strikkeriet, broderiet og bageriet. Åbentbart så meget så min familie synes jeg skulle ha en æbleskivepande i julegave (!???).

2010 startede med at noget sluttede og slutter med at noget andet starter.
Og det var et dejligt år - mærkeligt almindeligt, men dejligt.

Farvel 2010.

Lad os kalde spaden for en krise

Jeg havde 3 ting jeg skulle nå i min juleferie. Den juleferie som der nu er gået 8 dage af. Og som der kun er 5 dage tilbage af.
3 ting - udover jul og dertilhørende aktiviteter.
Den ene var noget med at få strikket nogle mindre strikkeprojekter færdige. Hvilket ikke er sket. Det eneste jeg har gjort med strikketøjet, er at transportere det til Jylland i en taske lillejuleaftensdag og tilbage igen 3. juledag.
Den anden ting jeg skulle, var at se Mad Men. Bare første sæson som jeg har lånt af en kollega for længe siden, og som jeg stadig kun er nået til 5 afsnit i. Og det er ikke fordi det er dårligt. Det er jo helt vildt godt. Der er bare så meget familie om mig hele tiden. Både nær familie, og rigtig nær familie. Svesken, og også ind i mellem enkelte af de andre, viger ikke fra min side, og vi har i de 8 dage ferien har varet ikke været længere fra hinanden end en lille meter, når man ser bort fra biftur i går. Det gør at når vi når aftenerne, så er jeg så uendelig træt, at jeg ikke vil spilde Mad Men på mig, men i stedet kaster mig kritikløst foran hvad der end måtte være i fjernsynet. Der er ganske meget ligegyldigt tv skulle jeg hilse at sige. På nær Kenneth Branagh som Wallander - det holder!
Den tredje ting jeg skulle - og jeg ved godt at det var naivt, at tro at jeg ville få mere ro i min hjerne med familie all over - var at tænke over Situationen. Den med at jeg er arbejdsløs om 2 måneder.
Og har jeg fået tænkt så? Næppe.
Det eneste jeg har tænkt er hvorfor?
Hvorfor er jeg ikke bare glad for at være sagt op, når det på mange måder var det jeg ønskede mig?
Hvorfor er jeg stadig så sur på det hele?
Hvorfor kan jeg ikke huske hvad det er jeg er god til?
Hvorfor kan jeg ikke bare blive fucking fritstillet?
Hvilket jo er det samme som jeg har tænkt i 2 måneder nu.
Faktisk vil jeg sige at vi nærmer os en reel krise. Som jeg ville sygemelde mig selv ud af hvis jeg var læge.

Spis Bed Elsk

Annamette tog mig med i biffen for at se Spis Bed Elsk her til aften. Det var hendes anden forevisning af den film, og min første. Og det var muligvis det klogeste man overhovedet kunne bruge sådan 4. juledagsaften på.
Næstefter at rejse til Italien, Indien og Bali og finde sig selv og sit ord. Hold kæft hvor gad jeg godt finde mig selv... er der nogen der har set mig?
Og det man spiser i mørket tæller ikke.

Glædelig bagjul

Jeg tror nok jeg er her endnu. Nedenunder en dyne af familiehygge - bedøvet af hjemmeforarbejdet gris, konfekt og snaps.
Det har været fantastisk hyggeligt, men jeg er træt nu. Mæt og træt.
Og ældre og tykkere.
Ønsker mig en ny slankere krop i nytårsgave! Og mådehold. Og fred i verden. Og et nyt og spændende job.

Der er noget der hedder nytårsgave, ikk?

Juleglæde, julesne, juleferie, juletræer, julegaver og juleblues...

Jeg har vildt lyst til at vise jer et billede af sneen udenfor mit vindue, men jeg lader være, for i kan jo bare kigge ud af jeres egne vinduer går jeg ud fra... Er det ikke vildt så meget der er? Og så fint. Det er da lige til at blive glad af.

Og i huset overfor vores er der nogen der har været så, at stille et smukt pyntet juletræ op i vinduet. Mmh. Og jeg har juleferie. Og mangler kun at købe 4 julegaver. Plus det løse. Det klarer jeg (forhåbentlig) snilt
Jep, ferie får det bedste op i mig hver gang!

Og jeg har fået julegaver. Af mig selv!
Det er en af grundende til at det altid bliver så dyrt for mig at købe julegaver. Jeg synes nemlig godt, at jeg må få lidt selv også.
I år har jeg fået to. En fantastisk samling af bogforsider i postkortformat. Der er 100 forskellige og de er smukke allesammen!
Og så en cd-box med Trille! Det er rene minder for mig. Det er min mors ungdom (hendes 30ere i hvert fald) og min barndom. Det er savn og længsel. Det er glæde opblandet med sorg. Det er mig der sidder og synger højt med på kvindeforløsende sange med gråden siddende tungt i halsen.


Trille - hele balladen


Pinguinbooks - forsider

Listen

Det bedste ved fredagens julefrokost:
Gåturen hjem igennem snestille Københavnernat.

Det bedste ved weekenden:
At være så utroligt meget sammen med ungerne.

Det værste ved weekenden:
At være så utroligt lidt alene.

Det bedste ved mandagen (so far):
At der er så pænt derude.

Det værste ved mandagen:
At jeg ikke har juleferie. HVORFOR har jeg ikke juleferie!? Helt ærligt – min hjerne har juleferie (tydeligvis!) hvorfor ikke resten af mig? Det er snyd, er det. Tak for ingenting.

Julefrokost...

Dressed to kill!

Hvad jeg ønsker skal jeg få

Måske så du mig mig i går? Jeg var i Fætter, Maga, Hay, Urban Outfitters, Fona, Illum og Fætter igen. På julegaveindkøb!
Planen var at jeg skulle købe alle gaver, men så godt gik det ikke...
For jeg kom nemlig til at gøre det i forkert rækkefølge. Og vandrede således rundt i indre by med meget store, meget tunge tasker (nej altså rigtige tasker... og poser!) i stive 3 timer.
Jeg er jo sådan en øko-fairtrade-spelt-design-wannabe-mor, så mine søde elsklinge skal selvfølgelig forkæles med smukt (tungt) trælegetøj!
Jeg måtte opgive at få købt alle gaver. Til sidst var mine arme nemlig så lange, og min skuldre så ømme, og mit humør så råddent og ikke spor juleagtigt, at jeg måtte kapitulere og slæbe min gamle slidte krop, og lækre tunge legetøjsgaver, hjem til en, på tidspunktet, lettere samspilsramt familie.

Tror i ikke Svesken bliver glad når hun får den her? (Jeg gør i hvert fald...)

...

Sig det med korssting

Det der broderi, ikk!?
Det skabte tilsyneladende en smule kaos. Det blev pakket op, mens jeg lå syg herhjemme, og ingen vidste hvem der havde lavet det, og ingen kunne forestille sig at det var mig. For det var jo ikke ligefrem pænt sagt. Line kunne da aldrig finde på, at sige fuck you til nogen.
Og det kunne jeg såmænd nok heller ikke, men jeg kunne finde på at brodere det, kunne jeg.
Og nogengange ville jeg virkelig ønske, at jeg kunne finde på at råbe det.
For jeg er så træt af, at være bange for hvad andre tænker. Og jeg er faktisk rigtigt vred. Nærmest rasende. Ikke over at være blevet sagt op, men jeg er simpelthen så vred over, at skulle gå på arbejde i 4 måneder med den opsigelse hængende over hovedet.
Jeg bruger så uforholdsmæssig meget energi på at hade at være på tegnestuen. Ikke fordi jeg hader tegnestuen, eller dem der er på den, jeg hader bare, at jeg ikke kan få lov til ikke at være der, når nu de har besluttet, at de ikke vil ha mig.
Jeg vil så meget hellere bruge min tid på at barsle med nye ideer, og til at beslutte hvilke drømme jeg skal gå efter.
Men næh nej, det forventes at jeg er a Good Sport og i øvrigt er produktiv...

Ved sygdom gælder alle kneb

5 dage, 6 hvis vi tæller i dag med, og det gør vi jo - så 6 dage har der været med sygdom herhjemme.

Det er mig og Svesken der er ramt. De andre to sympati-snotter bare.

Det er simpelthen så typisk, at når mor her ligger sig syg, så ligger Svesken sig også. Og hun endda med dårlig mave. (Jeg behøver ikke male billedet tydeligere vel!?)

Det er som om symbiosen har taget overhånd.

Men hvad gør man, når man faktisk ikke rigtigt har kræfter til at være omsorgsfuld hele tiden?

Man propper sig selv og barn i varmt tøj, og går ned om hjørnet, hvor ovenstående juletogsnisselandskab bor. Og når man har trykket på knappen en syv - otteogtyve gange, så går man hjem igen, og så er det faktisk tid til en lur. Og så klarede man en dag mere.

I dag er hun i vuggestue igen, så i dag dropper jeg nisselandskabet til fordel for dynen.

Det var en lørdag aften

Kan i huske for 15 år siden? Da var fredag aften noget der startede fredag eftermiddag med noget fredagsbar, og noget hængen ud, og skæg og ballade. Og senere gik man på Englen og spiste Engleburger, og drak et lille glas eller 3. Og man endte nok på Le Cock til billige Dry Martinier og den slags. Eller måske på Den Sidste. (Ja jeg er en Århuspige.)

Lørdag sov vi længe, og lørdag aften mødtes man sikkert igen. Måske spiste vi sammen, måske hang vi ud, måske ordnede vi verdens situation set i fra et vældig privilegeret synsvinkel.

Nu, 15 år senere, en uddannelse, en mand og to børn rigere, ser weekender anderledes ud. Helt anderledes.

Det meste er fjernsyn. Sjældent er det direkte festligt. Når jeg går ud og spiser (og drikker) med damerne, så er det aldrig i weekenden. Men heldigvis er det, kan man sige.

Sidste lørdag aften bagte jeg vanillekranse Og broderede.

Jeg kan bevise det.

Det er til tegnestuens pakkekalender - måske bliver de fornærmede?

Dem der kender mig i virkeligheden, vil vide hvor stor en præstation det faktisk var det her!

SÅ er der kaffe!

Ved i godt at landets ubetingede bedste og hyggeligste kaffebar ligger i stueetagen hjemme hos os?
Den hedder Sweet Treat, og Lars og Anders som ejer den er ikke blot nogle ret flotte fyre, de er også helt ualmindeligt søde. De har nemlig foræret mig et gavekort, som jeg kan forære videre til Hjertefesten. Så kan nogen (du?) vinde det, mens de (du) støtter mødrehjælpen. Og i sidste ende kan flere trængte børnefamilier få en bedre jul. Se det er jo en herlig historie.

Og den der vinder kan så sidde på vores kaffebar og smovse i lækkerier for 200 kroner!
Prøv lige at se hvor hyggeligt der er - tro mig du vil gerne vinde det gavekort.

Du kan købe lodder her.

Og tjek lige Sweet Treats hjemmeside med sommerbilleder. Den yndige baby på første side er min Sveske... ja, for man kan aldrig komme for tidligt igang med at få sig et stamsted.

Fairtrade (m.m.)

Den 8. december er dag 342 i året i den gregorianske kalender (dag 343 i skudår). Der er 23 dage tilbage af året.
Solen er stået op kl. 8.27 og går ned kl. 15.35. Solen kulminerer kl. 12.02.
Dagens længde er 7 timer og 8 minutter og er aftaget med 10 timer og 19 minutter.
Månen står op kl. 10.39 og går ned kl. 18.27. Månen kulminerer kl. 14.29.
Den 8. december er en helligdag i en række latinske lande herunder Portugal, hvor helligdagen hedder Imaculada Conceição, det betyder Jomfru Maria’s uplettede undfangelsesdag!!!
I dag har Sinéad O’Connor fødselsdag og den norske forfatter Bjørnstjerne Bjørnson ville være blevet 178 år i dag - hvis man kunne blive det. Han døde da han var 78.
I dag er det det 30 år siden at John Lennon blev skudt.
Det er i dag du kan komme på Barista Kursus hos Coffee Collective i Jægersborggade, eller til julehygge i Tårnborg forsamlingshus
Det er også i dag du, på Gyngen i Århus, kan finde ud af hvem der får Vandreguitaren i år, og mærkbart bedre – du kan komme til julejazz på Ingolfs kaffebar på Amager (Og DET kan anbefales!)
På borgerservice på rådhuset i Holte holder de lukket i dag, de skal nemlig på seminar.
Og så er det også i dag at det er Fairtrade-dag i vores eget lille blogland. Og hvorfor så det?
Fordi Fairtrade (ja og økologi, selvklart) er værd at støtte op om, og henlede opmærksomhed på.
Vidste du for eksempel at Fairtrade er en uafhængig mærkningsordning som hverken køber eller sælger de mærkede produkter. De kontrolleres derimod at varer, som bærer mærket, lever op til kriterierne for Fairtrade.
Vidste du, at når en varer bærer Fairtrade-mærket, betyder det at bønderne får en fair pris - uanset hvad der sker på verdensmarkedet, får bønderne en mindstepris, som dækker, hvad det koster at dyrke råvaren. Og lidt ekstra, der skal sætte en positiv udvikling i gang.
Og vidste du, at der findes over 700 produkter med Fairtrade-mærket på. Lige fra kaffe til vatrondeller!
Hvem ved - måske er det rigtigt sandt, og så er det værd at støtte!

Og har du egentlig smagt Urtekrams chokoladekiks – dem i to farver? De smager sindssygt godt, og så er det både økologi og fairtrade. Så kan man jo have total god samvittighed, mens man synder og overhovedet ikke taber sig…..

Skråplan

Det var ikke med vilje - det var bare tydeligvis sådan en dag. Som startede godt, men utroligt hurtigt udviklede sig ned af bakke.
Da jeg gik ud af døren i morges, efterlod jeg således to grædende børn hos Manden, som var aflevereren.
Da jeg hentede dem (tidligt, hvilket også var galt!) fortsatte de tydeligvis hvor jeg slap dem i morges. Begge nægtede at tage flyverdragter på, og var faktisk også helst fri for overhovedet at bevæge sig hjemad. Så jeg bestak dem. Med snoller fra kiosken. Og bagefter med chokolade. Jeg er ikke stolt af det, men det var nødvendigt. Tro mig.
Hvad være er - i går bestak jeg mig selv. Var liiige smuttet i Magasin på vejen hjem, og kom til at love mig selv chokolade, hvis jeg tog mig sammen og fik købt bare en enkel julegave, oveni det jeg var der for, nemlig at skaffe de sidste kalendergaver.
Derouten tog dog først for alvor fart, da jeg ændrede præmisserne, så jeg pludselig også måtte få chokolade hvis jeg ikke fandt en julegave. Fordi jeg faktisk var ret træt. Og det var så varmt nede i mine ellers rigtigt gode forede gummistøvler. Det var synd for mig, selvsagt.

Mere om moderskab og arbejdsliv

Fik lige link til et essay der har været bragt i Information for nylig!
Læs, læs, læs!

Sprængfarlig cocktail

Svesken - det utroligt søde og nuttede barn, er blevet 2 år og lidt til. Og hvor hun tidligere var ren medgørlighed og krammere, så er vi nu så småt nået videre.
Jeg kan skimte selvstændighedsalderen forude - små smagsprøver af trods er begyndt at indfinde sig på matriklen.
Vi plejede at kunne servere mad for hende, som hun så spiste. Og give hende tøj på når dagen skulle begynde. Ja endda solcreme, flyverdragter, tandbørstning kunne vi bare komme med. Men nu er det begyndt, det der med slatne lemmer der ikke vil puttes i flyverdragter. Og nattøj der skal beholdes på og med i vuggestuen. For slet ikke at tale om en tendens til udelukkende at ville spise tilbehør. Med undtagelse af grøntsager, naturligvis. Hun lever for tiden af rosinerne (fra ovenpå havregrynen) og parmasanen (til pastaen) og smørret (fra brød). Og så forlanger hun (chok)olade resten af tiden.
Samtidig med at denne ret så øretæveindbydende og trættende fase så småt gør sit indtog (ja vi ved jo af bitter erfaring at det bliver værre!), så har morsygen nået helt uanede højder.
Kun mor dur. Til alt. Samtidig at man ikke dur til noget overhovedet (jævnfør ovenstående) - tro mig, den trækker tænder ud!

Hvad gør vi ved børnene?

Politiken i dag.

Om hvad institutioner gør for/mod vores børn.

Skulle vi ikke sige, at nu vil vi altså ha et fleksibelt arbejdsmarked der tager hensyn til småbørnsfamilier! Så man kan have sine børn hjemme lidt længere, hvis man gerne vil det. Eller så man i det mindste med korte arbejdsdage, kan give dem korte institutionsdage.
Eller vi vil ha bedre institutioner - med gode resourcer.

Jeg kan ikke finde artiklerne på deres hjemmeside, hvis du heller ikke kan, må du ned kiosken efter avisen. For det er sørgeligt. Og foruroligende. Og det vi jo hele tiden godt har vidst inderst inde.

Søndagsupdate: link er fundet, læs artikler her.

Hjerternes Fest

Så er der julegiveaway! Du kan vinde dejlige sager, mens du støtter mødrehjælpen, og dermed forhåbentlig giver en masse mødre og børn en bedre jul.

Trine og Marina har skabt en blog til formålet. De har smigret sig til gaver (ja også herfra) og ønsker sig masser af omtale. Og gaver. Og købte lodder selvfølgelig.

Selvfølgelig skal du også være med!

Tjek det ud (som man siger) her!

Heltokayagtigarbejdsdag

Nogen gange kan sådan en arbejdsdag være okay-agtig. Som i dag foreksempel:
Jeg fik en hjemmelavet kalenderpakke - en knapjulestjerne.



Og ikke nok med det, der var også både en tampon-jøde og tampon-bierstubeheidi!
Nårh så fine de er!



Og til sidst var der cupcakes! Mmmmh.
Desværre i anledning af at en yndlingskollega stopper. Men hvad fanden, det gør jeg også selv snart....

Juleredelighed

Det fineste fine røde filigrantræ med julepynt og to pakker stod og ventede på børnene i morges.
Fisteren ville vide hvor pakkerne kom fra, og jeg foreslog at det måske var julemanden.
Hold kæft en svipser. Skulle jo ha sagt nissen! Som bor på loftet/kælderen/bagtrappen og som kommer med en gave når man har været sød og stillet madder frem til den.
Nu skulle jeg pludselig uforberedt svare på hvorfor han ikke havde leveret 24 pakker? Kom til at sige at øh-bøh det havde han også, men jeg passer på dem og hænger en til hvert barn på hver dag. For fisan hvor er magien i det? En praktisk julemand som leverer så mor kan styrer slagets gang... den med nissen ville ha været SÅ meget bedre. Og hyggeligere. Og nemmere. Og så havde jeg heller ikke skulle svare på om jeg havde mødt julemanden - og ligesom aftalt det med pakkerne, og fordelingen af dem...?
Og hvad er sandsynligheden for at Fisteren har glemt alt om julemanden og panikken og løgnen i sin mors øjne i morgen, og køber historien om nissen på loftet i stedet?