Mor er ikke skuffet - mor er sur

Tror vi nogensinde, at vi kommer til at spise et hyggeligt måltid hvor alle deltager?
Hvor alle i det mindste smager på maden. Hvor ingen hellere vil ha havregryn. Hvor ingen skubber tallerkenen væk i vrede. Hvor alle taler i almindeligt toneleje. Hvor ingen behøver at blive opdraget på mit i maden. Hvor alle værdsætter at en har lavet et sundt, velsmagende og børnevenligt måltid. Hvor ingen synes at hende der lavede maden og dækkede bordet og hentede tidligt og sagde okay til legeaftale og rydder op efter undermålerne og og spiller vendespil hver aften (og i øvrigt har skaffet (næsten) 2 x 24 kalendergaver OG også købt chokoladekalendere!) er dum - fordi hun insistere på at: 1. man kan ikke nøjes med at spise parmesanost og 2. man skal sidde (forholdsvis) ordentligt mens man spiser.

Blev nød til at gå i bad midt i maden, for ikke at komme til at råbe virkelig højt. Og når man står under bruseren kan ingen se at man tuder af raseri og afmagt, hvilket også er ret smart. Selv om selve det med at gå i bad jo ikke ligefrem fremmer det hyggelige måltid.

Sengeleg

Både Fisteren og Svesken har egne senge på delt værelse. Svesken bliver puttet først, og hun insisterer på at blive puttet i Fisterens seng (og vi adlyder - selvfølgelig!), så når Fisteren skal sove får han lov at falde i søvn på madrassen i stuen (hvilket gør at han ligger og ser fjernsyn med os. Og vi bliver nød til at se total tandløst tv mellem 20 og 21.... Hvem vil være millionær og sporløs-kategorien.) I starten (det har foregået et par måneder!) var det en lille fest for ham at sove i stuen, og han sov der gerne hele natten, men nu vil han gerne bæres ind i sin egen seng når han er faldet i søvn. Men der ligger Svesken jo.
Så når hun vågner i løbet af natten, og nægter at blive genputtet i egen/storebrors seng, så kommer hun ind i smørhullet hos os. Og Fisteren bliver båret ind i sin seng. Denne udgave af stoleleg foregår HVER nat ca. mellem 01 og 02.

Det her er faktisk en kommentar til et indlæg over hos Kun Sandheden. (Hvis du ikke kender hende, så har hun hermed mine kraftigste anbefaling. Hun har nemlig både meninger, børn(!) og en skarp pen!)
Suzette fortæller her om sine nætter, hvilket inspirerede mig til at fortælle om vores nætter. Hvordan er dine?

Hej mandag

Kan virkelig ikke finde på andet at skrive end: Nå så blev det da godt nok mandag, hva! Den gik hurtigt den weekend. Og den var så ualmindelig tiltrængt.

Og i dag fortsatte vi så hvor vi slap i fredags. I fuld fart. Men dog en adventsstage rigere. Og en iPhone rigere (Thank God). Og med nye forede gummistøvler (mmh). Og med julestemning der kommer snigende.

Glæder mig allerede til næste weekend, for så skal vi igen holde fri - og tænde et lys mere i den fine adventsstage...

Fin stage - uskarpt og halvmørkt foto

Hej weekend

Manden er til julefrokost.
Fisteren er på sleep-over hos sin bedstefar.
Svesken er puttet.
Vinen er hældt op.
Chokoladen er låst inde.
Der er hvidt derude.
Jeg skal se Mad Men.
Tak søde kollega.

Ønskeleg # 3

Hvad drømte jeg om at blive som barn? Og hvornår eller hvordan ændrede det sig eventuelt i mødet med virkeligheden?

Da jeg var barn drømte jeg om, at blive noget med at tegne. Eller noget med bøger. Og det gør jeg sådan set stadig.
Jeg drømte også lidt om at være en prinsesse. Ikke blive det, men være det. Som i forbyttet-barn-teorien.
Da jeg blev lidt større satte jeg flere ord på det med tegneriet og det med bøgerne. Jeg ville være illustrator eller forfatter.
Da jeg blev så stor, at jeg gav mig til at lurer i 'Hvad kan jeg blive?' drømte jeg om enten at blive forlagsredaktør eller kunsthåndværker.
Og da jeg skulle vælge en rigtig videregående uddannelse valgte jeg arkitektskolen. Fordi jeg var bange for, at skulle til optagelsesprøve på Kunsthåndværkerskolen. Og også lidt bange for, at skulle flytte til Kolding, hvis jeg alligevel gik til prøve og kom ind. (Jeg boede i Århus - Københavnerskoler kom aldrig på tale)
Jeg elskede Arkitektskolen. Og var kun ind imellem i tvivl om det var det rigtige valg.
Jeg blev færdig som arkitekt. Og fik job. Og skiftede job. Og skiftede job. Og skiftede job. Og fik barn. Og skiftede job. Og fik et barn mere. Og blev sagt op. (Og fik nok?)

Nu skal jeg igen finde ud af hvad jeg drømmer om. Eller jeg skal finde ud af hvilke af mine drømme jeg skal få til at blive til virkelighed.
Oh evige jagt på lykke og meningsfuldhed....

Ønskeleg # 2

Hvad er min livret?
Boller i karry. Og juleand med det hele. Og chokolademousse. Og kartoffelmadder. Og Vitello Tonato. Og risengrød. Og rødspætter. Og fiskefrikadeller. Og gode salater. (Begrænsningens kunst er svær - især når det handler om mad, ikk!?)

Hvad er min skostørrelse?
Før graviditeter: 36
Efter graviditeter: 37

Hvad er mit yndlingsdyr?
Generelt: katten (tror jeg - er ikke så bevidst om lige denne kategori af yndlingsting...)
Specifikt: Ludvig - den lille gravhund som var vores fra jeg var ca. 9 år til jeg var 20 år. Nårh han var sød...

Så ved i det.

November the Trondheimway

Se selv: Koldt og smukt!


Jeg så ingen cafe...


Trondheim Fjord


Sne og sol


Trondheim Havn


Trondheim kanalen


Trondheim Elven... jep der er mange slags vand i den by!


Nidaros Domen

Ekstremt kold og utrolig dårlig dag

Der er pænt i Trondheim. Smukt og koldt. Storslået, men nuttet. Og en anelse rodet rundt omkring. På den norske måde.
Jeg ved det, for jeg har været der i dag. Og for det meste var det en ekstrem kold, men meget smuk oplevelse. Der var sne og sol. Og virkelig koldt. (Har jeg sagt det? Virkelig virkelig koldt!)
Jeg skal nok vise nogle billeder i morgen.
I morgen kan det også være, at jeg er kommet mig over hvor helt utrolig dårlig en smuk dag også kan være. For eksempel har jeg fået en bøde. Fordi jeg havde glemt, at der er 3 zoner til lufthavnen, ikke 2 som et hvert almindeligt menneske vil tro. 600 kroner koster sådan en forglemmelse. Sekshundrede!
Derudover så har jeg virkelig så mange deadlines hængende over hovedet i disse dage, at en smuk dag i Trondheim virkede en smule malplaceret set i sammenhæng med, at jeg har 4 opgaver der hver især burde tage mellem 1 og 5 dage at udføre, men desværre kun 5 dage i alt til at gøre det i. Bare tro mig når jeg siger, at jeg er en muggen fis i disse dage.
Og rigtig muggen er jeg nu, hvor jeg har opdaget, at selv om jeg er vel hjemme på min yndlingsmatrikel med min yndlingsfamilie i tilstødende lokaler, så er min telefon stadig i Trondheim. Den ligger nok i en eller anden snedrive og ringer forgæves med spændende nye muligheder, som jeg aldrig kommer til at høre om. Suk.

Og havde jeg en god fødselsdag i går? Tjaaa, vi kørte temmelig meget i bil på motorvej, og vi stoppede et meget grimt sted. Og så var vi en lillebitte smule låst inde i parkeringskælder. Men altså heldigvis var der også gaver, og kage og sang. Og virkelig sød familie.

Ønskeleg # 1

Kære Annamette

Her er en tegning til dig.
Den er tegnet på min musemåtte under en vigtig telefonsamtale! (musemåtte = en bunke A4 ark - det er i sandhed sparetider!)
Men selvom det er sparetider og man er opsagt, så kan man godt ha lynende travlt.

Derfor har vi stadig spændende(?) svar til gode på spørgsmål som:

Hvad er min livret?
Hvad er min skostørrelse?
Hvad er mit yndlingsdyr?
Og ikke mindst: Hvad jeg som barn drømte om at blive når jeg blev stor, og hvordan/hvornår det ændrede sig i mødet med virkeligheden? (Den var god, ikk?)

Svarene kommer snart (uh en cliffhanger) og indtil de gør, vil jeg putte min spritnye iPod nano i ørene (har i set hvor lille den er!?) og give den en skalle med en frygtelig masse spændende opgaver der alle har deadline lige om lidt.
Har faktisk ikke rigtig tid til at være umotiveret på job...
I weekenden skal vi på tur til jylland. Hvor vi skal besøge søde mennesker og dejlig familie. Og så skal vi fejre min fødselsdag!
Så vi ses på den anden side.

Ps. Du kan sagtens stadig nå at være en Spørgejørgen!

Spørgejørgen

Vi keder os lidt, gør vi ikke?
Der er gået snik-snak i den. Mere end godt er.
For der var da et helt års tid, hvor den her lillebitte flig af blogland var fyldt med barselsberetning og forundring.
Og så var der en overgang hvor det mere emmede af barselsafslutning, vuggestue- og jobstart. Og det kan man jo nok skrive et indlæg eller 10 om.
Ja og så var der godt nok en lidt sløv periode, hvori længsler og usikkerhed indskrev sig smukt, som en del af det limbo man står i, efter at ens øjesten er sendt ud i en verden af (søde!) kommunalt betalte arme, mens en selv henslæber en tvivlsom tilværelse, som næsten-lykkelig udearbejdende mor.
Og så blev man sagt op.
Og det har jo ikke nødvendigvis gjort en klogere. De meningsfulde indlæg forsvandt. For når man ikke ved hvad man mener. Om noget som helst. Så er det sgu svært at skrive noget. Om noget.
Så hvis ikke det her skal ende med at blive en skrapbog med hverdags-mobiloverførsler, så tænker jeg vi kunne lege en spørgeleg? Gider i?

Jo jeg skylder bog-indlæg og strikketøjsindlæg, men det ene kræver research (af egen bogreol) og det andet dagslys til fotografering. Det skal nok komme. Men daglys er der jo ikke meget af på den her årstid.

Så hvad vil i vide?
Hvad vil i ha?
Ønsk og i skal få!

Girlie stuff

Det fornægter sig ikke at hun er en pige...
Sådan en omgang mørkeblåt arvetøj trænger jo nok til en guldsandal!
Og hun kan gå i dem.

Pps

Jeg siger det samme som Louise.
Undskyld.

Læs mere her

Åh bogforum

Har jeg ikke fortjent at skulle på bogforum? Synes i ikke?

Også selvom jeg var ude onsdag til mad og bif.
Og på det der seminar hele dagen i går.

I aften skal Manden ud i noget med vin.

Og i morgen aften skal jeg ud i noget med noget fest. (Og noget drinks!)

Må man så godt skulle noget (uden børn!) i løbet af dagtimerne i weekenden???

Åh vil så gerne. Men er ramt af dårlig samvittighed...

Prof

Jeg har været på seminar. Om professionalisering.

Så nu har jeg i hvert fald en vis forståelse for hvordan en virksomhed skal hænge sammen, for at den løber rundt. Ja måske endda giver overskud.

Og det kunne da godt godt gå hen og blive god brugbar viden en dag!

Jeg har taget noter.

Og jeg har krussedullet!

Tænk at de to her åbentbart boede på bagsiden af min Scandic blok...

Prægtige løjer

Jeg læser stadig denne her. Og det kommer nok til at tage et stykke tid.
Ikke fordi den ikke er god - den er faktisk rigtig god, den er bare tæt skrevet og slagsen der kræver laaange sofaaftaler.
Den er også grim. Og nu kan jeg ikke holde ud at se på den som en fast vignet længere, derfor får den nu sit eget indlæg.

Den handler om Bornholm. Om Øen, havet og himlen. Og om menneskene derpå.
Den er detaljeret og poetisk. Og beskriver hvordan et sted kan forme mennesker.
Den er fyldt med steder og menneskers liv, og når man elsker både ord og Bornholm så meget som jeg gør, så er det ren guf.
Forlaget skriver at det er prægtige løjer og en mageløs fortælling. Og jeg synes de har ret!

Højdepunkter

Det har været en weekend hvor jeg er gået glip af noget jeg havde glædet mig til. (Jeg kan desværre kun bebrejde elendig planlægning - især Mandens selvfølgelig!).
Jeg kom også til at stille mig op på en badevægt. Hvilket var en virkelig grum oplevelse. Vejer 5 kilo mere end jeg troede, og dermed 15 kilo mere en ønsket... farvel kage/hvidt brød/pasta/cappucino/flødesovs/chokolade/smør/vin... det bliver ikke nemt, men jeg bør nok gøre et alvorligt forsøg på holde fingrene fra fadet.

Der har dog også været højdepunkter og billige grin:

1. Da Svesken fangede en bussemand, kiggede på mig med hovedet på skrå, og spurgte: 'smage?' ...da jeg sagde nej tak, snuppede hun den selv, og sagde: 'mmmmh!'

2. Da jeg efter 1½ times togkørsel med de to søde børn kom til at sige: 'Ej hvor skal jeg tisse, mand' ...vi grinede længe og højt, Fisteren og jeg.

3. En fantastisk sød mail fra en veninde jeg ikke har set længe. Hun ville bare fortælle at hun læser med her, og at hun iøvrigt tror på at jeg kan hvad jeg vil, hvis jeg slipper præstationsangsten. Ej, men er det ikke fantastisk at den slags skønne mennesker findes?

Potato - potato

Den gode nyhed er, at der virkelig bliver gjort alt muligt for, at os der sidder i opsagte job kan få vores opsigelser trukket tilbage.
Den dårlig nyhed er, at jeg så bliver nød til at holde op med at være sur. Hm.

Ej faktisk er det sådan i min branche (som er arkitektbranchen) at det der med opsagte stillinger er et slags vilkår. Irriterende og uretfærdigt. Men ikke desto mindre er det sådan det er.
Derfor kan man jo godt blive både overrasket, og sur i det. Også selv man selv havde gået og overvejet hvad fremtiden mon ellers kunne bringe.
Jeg ved faktisk stadig ikke rigtigt hvad jeg mener om det hele. Men jeg havde da godt bidt mærke i, at jeg var surrere end jeg havde forestillet mig at jeg ville være.

Og nu gider jeg ikke skrive flere indlæg om job.
Slut.

Det er mig der har drømmene med til dig?

Forleden dag sagde Fisteren helt uprovokeret og (næsten) umotiveret: 'Bare vi boede på Bornholm - OG bare børnehaven også lå på Bornholm.'
Og derefter: 'Kan det godt regne på Bornholm?'

Mmh ja.
Ja.
Ja kan det egentlig det?

Absofuckinglutely

Fisteren var bare fuldstændig snakke-snakke-snakke-snakke i eftermiddag. Og jeg var mildest talt træt, udkørt, sur og en anelse desillusioneret Og jeg sagde det til ham - om ikke han lige ville holde op med at afkræve mig svar på alting, fordi jeg simpelthen var så træt og udkørt.
Til det svarede han om jeg mon ikke troede at det var fordi, at jeg havde siddet inde i varmen hele dagen, i stedet for at komme ud i den friske luft?
Og på en måde har han jo ret. Selvom det ikke præcis var varmen der slog mig ud. Men mere den grundlæggende fornemmelse af at føle sig lidt tilovers eller uønsket. I hvert fald opsagt.

Men nu fikser jeg det.
Jeg har nemlig sat krise-tv på. Sex & The City.
Jeg købte boxsættet da jeg aborterede lidt for langt henne i min første graviditet. Jeg blev sygemeldt i en måned, og jeg så hele serien fra ende til anden. Og det hjalp.
Så jeg prøver lige med lidt eskapisme som adspredelse igen.

Nye omgivelser

Her sidder jeg så. På min pind. Som kun er min pind indtil februar slutter.

Det er okay, men lidt som at magien er væk.

Tilgengæld er det en ny pind - tegnestuen er nemlig flyttet i weekenden.

Og det her er min nye bedste ven:

Mm mm... det er en slags aflægger (bortset fra at Kafferiet kom først!) af The Royal Cafe, og så ved vi jo det er dejligt!

Nogen MÅ jo gøre det, den drikker jo ikke sig selv, vel?

Med sådan en anvisning på etiketten er det vel klart at man blev en smule beruset den fredag man hang ud hos gravid veninde i Århus.
Det kan godt være at jeg stadig er lidt buttet - men jeg har i hvert fald ikke hestehale for tiden, og jeg følger reglerne til punkt og prikke, så selvfølgelig insisterer jeg på at drikke ud... der skulle jo nødigt stå noget tilbage og friste.