Aahhh

Har hjemmearbejdsdag og det holder for vildt!

Kan ha altandøren åben, så den friske luft strømmer ind, uden at det genere nogen.

Kan ha velourbukser og uldstrømper uden at det bliver mærkeligt.

Kan sidde i fuldstændig ro og koncentrere mig om at skrive.

Kan nå at arbejde mine 6½ daglige timer, og stadig nå at samle kastanjer på vejen til børnehaven, og hente igen i rimelig tid.

Kan gå til tandlægen uden at transporttiden kommer til at sluge en halv arbejdsdag. (Okay når jo så nok ikke 6½ time, men kun 6...)

Kan være alene hjemme, og arbejde samtidigt. (To fluer med et smæk!)

Kan få skøn take-away kaffe fra kaffebaren i stueetagen i en rigtig kop - fordi det smager bare bedre, som Søde KaffeLars siger.

Der er godt nok meget der peger i retning af, at jeg ville trives på en hjemmearbejdsplads. Eller som selvstændig... skal bare lige ha fundet på en business. Og en større computer.

Frigørelse

Jeg har været på barsel i 12½ + 18 måneder. Og min mand i 2 x 14 dage. Jeg er gået på nedsat tid. Og jeg overvejer faktisk ind imellem at melde mig som semi-hjemmegående. Jeg bager (ikke ret mange) boller. Min mand bager kageblandingskager. Tilgengæld gør vi næsten aldrig rent. Mine børn elsker når vi gør ting sammen. Og de er trygge og glade. Også selvom jeg nogengange har en meget kort lunte. Min mand og jeg kysser alt alt for lidt, men vi er ikke ved at gå fra hinanden. Jeg synes det er ret svært at få alles behov opfyldt, og hader at det hele går op i at prioritere. Jeg er ikke perfelt, eller uperfekt perfekt. Jeg gør mig umage, men synes alligevel ikke, at jeg kan leve op til mine selvvalgte standarder. Jeg ville ønske, at vi havde bedsteforældre med overskud tæt på hvor vi slår vores folder.
Jeg har selv valgt at leve som jeg gør - lange barsler, nedsat tid og hele molevitten. Og jeg føler mig tilpas stærk til at kunne tage ansvar for mine beslutninger, selv om jeg hverken er sikker på at de er rigtige eller synes at de er nemme at tage. For der er jo så mange områder jeg gerne vil lykkes på. Og jeg kan desværre ikke holde alle bolde i luften.

Så jeg bliver glad når nogen råber ligestilling, kvindefrigørelse og kvindekamp - ikke fordi jeg tror at kampen er imod mændende, men måske imod indgroede vaner, samfundets indretning og alle mulige forventninger om at kvinder skal kunne klare det hele, OG være sin egen lykkes smed.
Jeg er overbevist om, at vi har brug for at nogen siger deres mening om kvindeliv, ligestilling og vores samfund højt. Og gerne så højt at nogen udenfor blogland hører det. Så her får Julia endnu engang ordet, Take it away Julia!

Mød min værste fjende: min hjerne

Vi har været på besøg, bagt boller, været på Thorvaldsens, og i børneteater og i Magas cafeteria.
Det lyder jo rimeligt overskudsagtigt, men sandheden er, at jeg i det meste af den øvrige tid har haft lyst til at ligge i fosterstilling - med en dyne af utilstrækkelighed og dårlig samvittighed trukket ned over ørene.
Over at jeg åbentbart ikke formår, at skabe mig en tilværelse hvor alting går op i en højere enhed.
Og ja det er nok 'bare' en mental bølgedal jeg er ramt ind i med følelserne allerforrest, og jeg ved godt at ingen formår alting, men det ændrer ikke ved hvordan det føles indeni mig. Som om jeg er en røv med ører.

Soundtrack

Dada dadada dada dadaaaa - dada da daaa -

Svesken har opdaget Barbapapa på film. Og hun er vild med det! Så vild at kendingsmelodien kører konstant inde i mit hovede.

Den lille glade fanfarer er underlægning for arbejdsopgaver, indkøb, madlavning. Og jeg ved ikke præcis hvad jeg skal mene om det...

Hvorfor dog prøve noget nyt

Efterårsferie coming up. Snart altså.
Manden ville til Barcelona. Jeg ville til Mallorca. Så nu tager vi til Bornholm.
Aner man et mønster?

Med løg på

Det vil være løgn hvis jeg sagde, at det kun var litterære interesser der drev mig til at gå til Julias booklaunch igår.
Det ville være løgn hvis jeg sagde, at jeg ikke er fascineret af den skønne dame.
Eller hvis jeg sagde, at jeg ikke bryder mig om kombinationen af ærlig snak, lyserøde bobler, lækre kager og smukke kvinder.

Sådan en lille bogfest er skam ikke at foragte - der var jo hende selv, og alle mulige andre fantastiske damer. Og der var kloge og underholdende ord. Og bogsignering. Og virkelig god stemning.

Jeg læste bogens prolog da jeg kom hjem, og er allerede både rørt og grebet. Så nu er det jo kun et spørgsmål om at lyve sig til en fridag til marathonlæsning.

Sprogøre

Har været i Tivoli med Fisteren - vi kørte i veteranbiler og spiste campingfloss! He!

Mine fantastiske nætter

Nu er jeg jo ikke typen der går og længes efter at være min mand utro (hvem er egentlig det?), men derfor kan jeg da alligevel godt nogen gange gå lidt i stå ved tanken om, at jeg aldrig skal kysse en anden end ham derhjemme. Jeg regner jo med at blive 100 år gammel, og satser på at Manden bliver mindst 109, og så er der jo alligevel 63 år mere som monogam en-mands-kysser tilbage.

Og det er så her at mit fantastiske drømmeliv virkelig giver bonus. Ikke dagdrømme, men rigtige ægte drømme, som min hjerne belønner mig med om natten. Det er sjældent vildt, meget meget sjældent ligefrem saftigt, men det er forholdsvis jævnligt - og det er i hvert fald fantastisk.
I nat har jeg for eksempel overgivet mig til et lidenskabelig og overrumplende kys med en nabo, OG jeg har forelsket mig og fået mit første forsigtige - med sommerfugle i maven - kys af en arkitekt jeg faktisk aldrig har mødt i virkeligheden.
Men hvad gør det, for i virkeligheden har jeg jo min skønne mand og vores skønne børn, vores gode ægteskab og vores eksklusiv-kysseri.
Og om natten der kysser jeg ganske overraskende på mænd jeg slet ikke ville overveje at kigge efter om dagen. Og det helt uden at have dårlig samvittighed og skrupler.

Dage efter sådanne nætter, de er bare bedre!

Spørgejørgen

Dagens 3 bedste spørgsmål fra Spørgefisteren:

Hvordan laver koen mælken?
Hvad betyder taknemmelig?
Hvorfor bløder damer?

Gåtid

Når Fisteren skal falde i søvn - og det foregår for tiden på en madras inde i stuen, fordi Svesken lader sig forstyrre ret meget når hun skal puttes - så taler han gerne.
Efter at der er blev læst og sunget og sagt godnat, så taler han bare videre. Sandsynligvis for at holde sig vågen, for det er selvfølgelig hyggeligt at ligge der under dynen, mens mor og far ordner noget - pludselig kommer han i tanke om en sang de har sunget i børnehaven, eller en der har drillet, eller noget han skal spørge om.

I går, da jeg faktisk troede at han var faldet i søvn, sagde han 'Mor - nu er det gåtid!'

Og med det mente han naturligvis at det er kastanjetid, og at vi derfor selvfølgelig ikke kan cykle frem og tilbage til børnehaven, men må gå, så vi kan samle kastanjer på vejen.

Og det gjorde vi så i morges - og derfor kom jeg alt for sent på arbejde.

I Like

Uuhm.
De skønne usb-stik (det er dem på det 3. billede) kan du i øvrigt vinde ovre hos Lis!

Mit vidunderlige leverpostejsliv

Nogen gange kan jeg godt komme til at sukke lidt over mit leverpostejsfarvede leverpostejsliv. (Det har i godt lagt mærke til ikk!?)
Okay/gode job til husstandens voksne. Okay/god institution til husstandens mindste. Okay/dejlig lejlighed. Okay/charmerende nabolag. Fiskefrikadeller eller spaghetti til aften. Havregryn til morgen. Og et glas rødvin eller 4 en gang imellem. Og sådan en fornemmelse af at dagene går. Og det ville være okay/dejligt hvis der skete noget nyt. Ikke på død og sygdom måden. Bare et lille pift, eller et lille hint om en retning at gå.

Men det var bare død der skete i denne uge. Ikke et virkeligt nært familiemedlem til mig - men en mand, som det var svær at lade være med at holde af. Og nogen andres nære familiemedlem. Nogen vi kender skal til at leve et liv uden deres far, deres mand, deres morfar.

Nogle andre skal skilles. Og en har fået en depression. En har forelsket sig i en anden end hende derhjemme. Og ens far er blevet syg.

Og jeg har virkelig lyst til at skrive at jeg elsker mit leverpostejsliv meget meget højt. Og nok skal ændre det der skal ændres og nyde alt det andet.

Regnbuebarn

Knap er solcremesæsonen ovre før flyverdragtsæsonen banker på.
Vi var på indkøb i går - og gæt hvad han valgte??
Hint: herhjemme håber vi at Svesken udvikler en ligeså stor kærlighed til farverige striber, for ellers bliver det bittert at være arveren...

Lille søde Fister i vinteren 08-09


Lidt større Fister i vinteren 09-10

Afternoondrinks - anyone?

Imens jeg spekulerer på hvordan jeg dog skal organisere mig for, at kunne nå at spise brunch med nogen, shoppe sko og en trøje - og måske lidt mere, læse min bog færdig, afholde kaffeslapperas, sippe drinks, gå til frisør, planlægge get-away og familieferie og også nå at ligge lidt på sofaen - i løbet af weekenden.

Så supplerer Fisteren med sin ønskeliste for weekenden: svømmehallen, zoologisk have, Candyfloss i Tivoli (for jeg har ALdrig smagt den, for i siger altid nej), orlogsmuseet, cafe, fodbold, bedstefar og bedsteven.

Så nu har jeg besluttet at tage fredagen i brug til egne gøremål. Holder sgu fri og går til frisøren! Og det tager jo bare formiddagen....

2244

2244 dage har jeg kendt min mand. Eller 2243 måske - kan aldrig rigtig huske om det var d. 13. eller 14. Men det var en tirsdag - tror jeg nok. Nå men i hvert fald kan jeg huske hvad for noget tøj jeg havde på. Og jeg kan helt sikkert sige, at jeg ikke kan passe det mere, og sandsynligvis aldrig kommer til at kunne det igen. Og det er blandt andet på grund af alt det graviditet og al den barsel - og, nå ja, alle de direktørsnegle, der har været.

Ud af de 2244 dage vi har kendt hinanden har vi boet sammen i de 2152 dage. Vi flyttede til København fra Århus, og mødet med ham blev på den måde starten på en ny tidsregning
Og ud af de 2152 dage har jeg været gravid i de 681 dage (2½ graviditet, men kun to børn...), på barsel de 947 dage, i hvilken jeg har fuldtidsammet i 365 dage, og delvist i 299 dage.

Det jeg vil frem til er, at ud af de 2244 dage, som der indtil nu er gået i den nye tidsregning, så er 1628 dage gået med direkte avls-relaterede formål. Det er faktisk over 2/3 af tiden. Og så var der jo også den der opstartsperiode, hvor vi gik og drømte om alt det familie vi skulle skabe. Det er fandeme meget tid, hvori min hjernes barometer først og fremmest har stået på foranderlig/formering. Så er det da klart det er svært at vide hvad man skal stille op med sig selv og sin tankevirksomhed nu - på den anden side af selve fremskaffelsen af de søde små.
ikk?

Milas dagdrømme

Har i set denne fantastiske blog!

En finsk mor (og konceptdesigner) tager (næsten) hver dag et billede at sin sovende datter i smukke fantasifulde omgivelser.

Med sådan en mor- kan man da kun blive et lykkeligt barn.

Se det hele her.

LÆS! Blev der sagt.

Svesken er vild med at læse. Eller hun er vild med at få bøger læst op.

Hun forlanger at få læst bøger. Tit. Faktisk vil jeg gå så vidt som til at sige, at vi læser det meste af tiden for tiden. Når hun vågner, eller når hun kommer hjem fra vuggestuen, går hun direkte til bogreolen, finder en bog og kommer hen og trækker i ens ærme, mens hun forlanger LÆ! Og hvis man formaster sig til liiige at ville gøre noget man er ved færdigt, så råber hun bare højere, LÆ! Så vi læser meget. Mest Totte. Men også Kaj. Og Villi. Og Barbapapa, som hun finder ustyrlig morsom. Nogen af bøgerne (Totte og Malene og Totte klæder sig ud) kan jeg faktisk efterhånden huske så godt, at jeg kan tænke på noget andet imens jeg læser dem. Igen og igen og igen. Det rigtigt gode ved denne læsemani er at det virker hver gang - hvis hun er sur eller ked, kan man bare forslå at vi læser en bog, så bliver hun øjeblikkelig glad igen.

Det lidt besværlige er når man nødvendigvis på et tidspunkt bliver nød til at overbevise hende om at hun skal sove eller spise, eller bare at man selv skal bruge sine evner andetsteds...

Men jeg vil bare hellere...

Sove lidt længere.
Feste lidt mere.
Grine lidt højere.
Danse lidt mere.
Elske endnu højere.
Tegne, skabe, opfinde noget.
Har faktisk ikke tid til at være på det her arbejde...

Eller som Steen fra Steen og Stoffer siger i min yndlings stribe:

Mit liv kunne være meget bedre.... jeg er lykkelig, men ikke i ekstase.

Septembers himmel er-r så blå

Jeg vågnede i morges, fra en i øvrigt udemærket drøm, ved at Svesken, med grynten og tydeligt kropssprog, beordrede mig til at rulle gardinerne op. Og så var det ovenstående smukke himmel der mødte mit øje. (Drømte at der var fest og druk og partyyy! - Og så vågnede jeg alligevel uden tømmermænd - tal om en win-win!)

Og som sådan en morgenhimmel spår, så blev det faktisk en slag helt okay dag - selvom det første jeg tænkte da jeg så den himmel, var at bare man dog havde været på Bornholm på sådan en dejlig dag - ja den dagdrøm spøger stadig, og jeg er stadig i tvivl om hvor grænsen går for hvor meget man skal ofre for at leve den ud? hm.

Men dagen - den i dag - den var okay. Over middel. Og med nye boots til at gå efteråret i møde i!