La Dolce Vita

He. Det var fedt!

Godt nok kan man få urimeligt ondt i fødderne af at være på tur dagen lang, men hvad gør det når det er varme, smukke, vidunderlige Italien der er omkring en.

Og selv om jeg måtte undvære daglige kys og kram, så var det sgu balsam for sjælen at eksistere i en lille lomme af voksentid. Den virkelig gode voksentid - uden leverpostejmader og stress, men med udsigter, oplevelser og højt humør.

Her drikker vi spumante efter dejlig middag på romersk familierestaurant.

Jep - det er Pantheon i baggrunden!

Rejsefeber

Det gik sådan rimeligt med at få arbejde færdigt til et acceptabelt niveau inden fredag var omme. Og her i pinsen har den så stået på familie. Jeg har arbejdet hårdt og målrettet på at ha det sjovt, være omsorgsfuld og kærlig, kramme og kysse til hudløshed. Det har været effektiv påfyldning. Børnene har fået megameget Mor og jeg har indsnuset de små elsklinge og gemt dem godt i årene. For i morgen er det jo afsted med mig i 6 dage.
6 dage uden mit hjertes beboere. Tilgengæld får jeg: Rom og omegn. Stor arkitektur og fantastisk havekunst. Kaffe og Vino. Søde og sjove kolleger. Sandaler og forår for alvor (please).
Jeg glæder mig SÅ meget. Det bliver så skønt.
Om lidt skal jeg pakke færdig, og så skal jeg lakere negle - mens jeg overbeviser min rejsefeber om, at selvfølgelig letter og lander vores fly ligesom det skal, selvfølgelig kører bussen pænt og ordentligt, og selvfølgelig kommer alle uskadte igennem sådan 6 dage ude i friheden.

Lortedag

Jeg hader overarbejde, jeg hader tidspres, jeg hader forventninger der ikke kan indfries, jeg hader det hader det hader det. Og ja, jeg har haft en lortedag. Lortet med ekstra brunt på. Og jeg sur. Og det er ikke et nydeligt indlæg det her.
Jeg har halset afsted, jeg har fået andre til at halse afsted, og jeg har lagt øre til en der var ked og frustreret, og en der var travl og frustreret, og jeg er også det hele selv. Ked, travl, frustreret OG sur.
Og dagen blev selvfølgelig alt for lang, og børnene sad som de sidste på legepladsen. Og de var selvfølgelig trætte. Og det var jeg jo også. Svesken var i bund og grund ulykkelig over sin alt for lange institutionsdag, og hun lagde ikke fingre imellem da hun skulle udtrykke det. Og hvis der er dage man ikke har brug for krævende børn, så er det dage hvor alt andet også er krævende.
Jeg var så rasende på mit manglende overskud, min manglende tid, mit manglende overblik, at jeg kom til at tude lidt i afmægtighed da barnet nægtede at lægge sig til at sove, på trods af sit indlysende søvnbehov.
Heldigvis hjalp det lidt at gå en tur og drikke et glas vin på en lokal tømmerflåde. Raseriet fortog sig. Men det var godt at bruge tid på det. For måske kan jeg så være effektiv i morgen, og nå noget af alt det jeg fucking SKAL nå.

Tip

Inden man anklager uskyldige kolleger for at snuppe ens bedste tegnetusser, så skulle man måske lige tjekke om man selv var kommet til at forflytte skidtet!

Uskyldigt udseende taske...

Det ufattelig rod den gemte... jeg nævner i flæng: bind, trøje, solbriller, notesbog, kalender, pung, hostebolsjer, cremer, ubrugte servietter, brugte servietter, noter og bonner. Helt vildt mange bonner, faktisk.

Og så hele fem tusser - som jeg åbentbart helt selv har stjålet fra mig selv...

Rundstyk.

Misundelig?

Foran mig ligger en arbejdsuge fra helvede.

Heldigvis er det det her der følger lige efter:

6 dage i Rom og omegn - Italienske haver, caffe, pasta og vino!

Flimmerløs voksentid

Vi er fjernsynsløse i disse dage. Apparatet som er helt nyt, virkede ikke helt efter hensigten, og er derfor blevet afhentet af leverendøren, for at blive set på.

Jeg var lidt bekymret for hvordan det skulle gå. Ikke på egen vegne, men på Fisterens vegne. Men det er gået over al forventning, der bliver leget med legetøj og fjernsynet er slet ikke blevet spurgt efter - og vi taler altså om fem fjernsynsløse dage nu! Computeren er selvfølgelig en redning for både børn og voksne når trangen bliver for stor, men den bliver ligesom ikke stillet an med mindre behovet virkelig er der.

Hvilket betyder at jeg er gået glip af samtlige nyheds udseendelser og underholdningsprogrammer og hvad der ellers måtte være. Til gengæld har jeg fået genset Sex & The City - The mowie, og læst denne her. Og den var god!

Uhm tilbage til de gode gamle dage hvor jeg kunne læse en god bog på 5 dage. Mere af det...

Getting a life

Jeg ved ikke om i har bemærket, at det ikke går så godt med at få skrevet indlæg her på bloggen?

Det er fordi jeg har fået mig et slags liv. Ikke som det søde barselsliv - oh suk jeg savner det, men sådan et virkeligt og overvældende et, med travlt på arbejde, børn at kysse, strikketøj at strikke, bøger at læse, liv at planlægge og mennesker at mødes med. Mest er det måske dovenskab, for jeg bemærker at andre blogdamer ikke lader sig begrænse af deres virkelige liv...

Måske er det også lidt fordi, at jeg godt kan lade være. I starten kunne jeg slet ikke lade være, der havde jeg bare skrivekløe hele tiden, men nu skribler jeg derud af på arbejde, og kan slet ikke finde ud af formulere en ærlig tanke der kunne være værd at udgive som et blogindlæg.

Det er kedeligt er det. Det er kedeligt for bloggen at den ikke bliver elsket og skrevet nok på.

Det virkelig liv derimod - det er sjovt!

Skønhed

Selv om man er til geværer, Ninja Turtles og politiudstyr, så kan man godt ha øje for blomster og kvinder.
Fisteren er musikalsk og har sans for det skønne. Han holder af farver og blomster, og kommentere gerne særligt smukke kvinder i fjernsynet.
Og så er han ikke bleg for at give komplimenter.
-Du er smuk i den kjole mor. Jeg bliver faktisk helt forpustet, sagde han.... Og det er også en pæn kjole, det er det - men er han ikke bare sød?

Snacking

Dag 12 uden søde sager.
Det er ikke spor sjovt, og hvis ikke dellen snart skrumper bliver jeg sur!

Pasta igenigen

Henne på mit arbejde bliver det forventet af mig, at jeg deltager aktivt i beslutningsprocesserne. Måske endda at jeg er kreativ og får noget fra hånden.
Også på dage som i går og i dag, hvor Manden har været sent udearbejdende, og jeg derfor har været alene hjemme med børn og et gabende tomt køleskab.
Og når jeg sådan har lagt al min hjerneaktivitet og det meste af min opfindsomhed henne på jobbet, så er kapaciteten til tryllerier i køkkenet nede i minus. Og vi har således fået pasta to dage i træk. Med tomatsovs i går og flødesovs i dag. Kan det gå som varieret kost?
Jeg fatter ikke hvordan enlige forældre klarer det. Men i har min fulde respekt, hvis i formår både at jonglere med en slags karriere, være omsorgsfulde forældre OG sætte god varieret kost på bordet!
Eller - faktisk har i min fulde respekt lige gyldig hvad!

De voksne

I børnehaven har de fået en ny voksen, og det snakkede vi lidt om i dag.

Mor: - er han sød, ham den nye?
Fister: - JA, det er han - han er nemlig en legevoksen!

(Fantastisk! Tænkt at der er noget der hedder det!)

Mor: -det lyder sjovt! Er M (yndlingspædagog) også en legevoksen?
Fister: - næh - han er faktisk slet ikke en rigtig voksen. Han er en barn-voksen!
Mor: - hvad er de andre voksne så?
Fister: - der er i hvert fald mange der er trøstevoksne...

(Heller ikke en dårlig titel!)

Mor: - hvad med med mig og far, hvad er vi?
Fister: - i er bare voksne!

(Lidt kedeligt, men det kunne jo ha været værre.)

Fister: - og far er lidt en drillevoksen. Og du er lidt en legevoksen.

(Hurra! Drager et lettelsens suk over ikke at være blevet udnævnt til hverken surevoksen, skældudvoksen eller bestemmevoksen.)

Fister: - for du gider jo godt at lege kysseleg!

(Jep - det gider jeg. Det er jo efterhånden den eneste måde man kan få kys på!)