Familie(tor)tur

My Goodness. Siger jeg bare. Sådan en smule køretur til det vestlige jylland, og jeg er ved at bukke fuldstændig under. Jeg havde udgivet alle mine inderste og mest saftige hemmeligheder, ja jeg var parat til hvad som helst, hvis det havde kunnet få de unger til at makket ret - bare halvdelen af tiden.
4½ time i bil er lang tid, når man er ansat som stewardessen Den fastspændte stewardesse vel at mærke. Hende der forventes at sidde i total akavede og forvredne stillinger og synge Mariehønen Evigglad i timevis, mens hun sødt og tålmodigt rækker vand frem og tilbage. Skralder bananer. Skifter musik. Skuer op. Skruer ned. Uddeler æbler. Og kiks. Og ostehaps. Fisker sutter op fra bilens bund. Og bøger. Og dukker. Og legoklodser. Og forsøger at trøste utrøstelige børn uden at kunne tage dem i sine arme, og uden selv at give sig til at tude af frustration. Det sidste lykkedes ikke. Og jeg fik også råbt meget højt på et tidspunkt, at jeg fandeme ikke gider at køre i bil med dem mere. Som i aldrig nogensinde.
Men det bliver jeg jo nød til, for jeg vil jo godt med hjem igen. Men jeg er fandeme dårlig til det. Også selv om jeg lader op med alt det positive energi jeg overhovedet kan opstøve inden.

Playdate?

Scold Cups.
Vi har dem. Vil du ha dem?

Nye vaner

Kan i huske dengang jeg var ung? Da gik vi i byen og festede. Vi drak os fulde og mødte nye mennesker og kyssede i krogene, og så gik vi syngende hjem når solen stod op.
I går var jeg ude. Og min mand var ude. Og vi mødte hinanden i opgangen, da vi begge var på vej hjem. Det var lige præcis midnat! Og så sov vi hele natten, og stod op da solen stod op.

Det er mig der har drømmene med til dig

Jeg er så taknemmelig for, at der i Fisterens institution er ansat en mandlig medhjælper, som hver evig eneste dag synger og spiller guitar med børnene. Det er helt sikkert hans fortjeneste at Fisteren er så glad for at synge.
På vej hjem i dag skrålede han 'hvis din FAR gir dig LOV, tar du så MED mig ud i SKOVen...' og herhjemme har han sunget (og en slags spillet) 'SkibetHedderChristianshavnsKanal..' hele aftenen. Han har sådan set ikke haft tid til at spise aftensmad.
Kim Larsen er klart en favorit, men også Johnny Madsen er på banen med 'jeg kører på en motorvej - men jeg vil hellere flyve i en flyvemaskine - jeg vil hellere sidde på en strand og grine'. Og farens forkærlighed for popsange har gjort Thomas Helmig og Medina populære. Jeg foretrækker dog helt klart Kim L.

Ude godt - hjemme bedst...

Den anden aften var jeg udenfor mit hood. Ja jeg krydsede faktisk søerne, og var helt ude på Nørrebro. (Det var til foredrag med Lykke, og det var godt!) Det var faktisk nærmest en helt eksotisk oplevelse for mig, og jeg indrømmer at jeg sikkert ikke var kommet afsted hvis ikke det var fordi, at der kørte en bus lige til døren. For det kan godt være en overvindelse for sådan en som mig, at skulle ud hvor jeg ikke har hjemmebane.
Jeg kommer jo i ny og næ til jylland, fyn og Bornholm (Mmmh Bornholm, se det er ægte kærlighed!), men jeg kommer ikke ret tit udenfor mit hood ellers. Christianshavn og København K - det er ligesom hvad jeg strækker den til. Og broerne er således stadig ligeså eksotiske for mig, som de var da jeg boede i Århus.
Jeg går helt-helt sikkert glip af noget ægte København, ved at være så hjemmefødning-agtig. (Altså på trods af at jeg jo er født i jylland!) Og jeg bliver vel også lidt begrænset af lokalmiljøets ringe udvalg af hippe butikker.
Til gengæld så ligger der inden for en radius af 500 meter, 3 bagere, 2 Irmaer og 1 Brugsen. 3 sushisteder og et utal af andre take-awaybikse. 6 frisøre og en 7. der snart åbner (hvad sker er med det?). Og ikke mindst 3 cafeer og en kaffebutik i min gade.

Og hvad skal man også med coolness, når man har det her:



http://www.sweettreat.dk/ ...det er i øvrigt Svesken der sidder med fingrene i munden på det første billede. Det var tider; forår OG barsel. suk.

Genvejs-transmogrifning

Den her transmogrifning fra hjemmegående-på-barsel-mor til udearbejdende-mor den tager sin tid. Og mine kræfter. Selvom selve forvandlingen jo sådan set skete over night (i bogstaveligste forstand), så rykker det kun ganske langsamt med ligesom at få hele sjælen med...

Og ja, der er faktisk sket flere (og mere interressante) ting i mit liv på det seneste, end køb af underskønt krus, salg af yndig vugge og læsning af bidsk bog. Men i stedet for at sætte ord på (på bloggen og i virkeligheden), så har jeg tænkt mig at få lavet huller i ørene...!

Det er en overspringshandling, det ved jeg - og det er fordi jeg ikke ved helt hvordan jeg skal navigere på den anden siden af Verdens Længste (og Mest Vidunderlig) Barsel. Hverken i forhold til virkeligheden, eller i forhold til bloggen. Og så tænker jeg: Huller i ørene - det må være den genvej jeg kan tage, for at jeg kommer til at føle mig som smart udearbejdende mor, i stedet for det jeg føler mig som, nemlig lidt fortabt.

Jeg har udset mig disse her, er de ikke smukke?

Men når ens mand virkelig synes at huller i ørene grimt, må man så godt alligevel? Og hvad skal jeg ellers finde på?

Og med hensyn til bloggen, så kan det være den også burde få en gevaldig make-over snarest.

100 år og 11 dage

Den her er vigtig og oplysende. Og helt vildt deprimerende! Så er det sagt.

Og så er den lige blevet genudgivet i anledning af 100 året for kvindernes internationale kampdag. Den nye udgave er virkelig grim og gul udenpå, men den er stadig værd at læse...

Mangler du en soveplads til en lille ny?

Jeg skal ikke have flere børn (kan jeg sige med næsten skråsikker stemme), og derfor behøver jeg ikke, at beholde denne fine fine vugge/moseskurv/seng som først Svesken, siden hendes søde kusine har sovet i.

Nu er den kommet hjem igen, og selv om det hele tiden har været min mening at gemme den, så mine børnebørn kunne sove i den, så må jeg indse at vi ikke har rum til at opbevare den i, så længe vi insisterer på at blive boende i byen. Vi kunne selvfølgelig flytte i hus, men det er alligevel for lam en grund.

Altså er det sådan, at vi skal af med den. Og spørgsmålet er så om du vil købe den? Den er fin og praktisk. Selve vuggedelen kan tages af stativet, så da Svesken var helt lille faldt hun i søvn i den hos os i stuen, og så flyttede vi den ind i soveværelset når vi gik i seng. Ja det var dengang hun faktisk sov i sin egen seng...

Den er passer fra 0 til ca. 6-8 måneder. Og vi har selv købt den brugt/gammel/antik, men den er i tiptop stand.

Send mig en mail, hvis du lige står og mangler sådan en...

Ord

Fisteren spyttede tegninger ud i går, han tegner monstertrucks! Og så gik jeg der som en anden tosse og smagte på ordet: monstertruck - monstertruck - monstertruck -
Hvorefter fisteren højlydt korreksede mig: 'Mor - det hedder altså MonsterTVÅK! Prøv at sige det efter mig...'
Det gjorde jeg så.
Svesken til gengæld, hun har stadig ikke rigtigt udviklet sit ordforåd. Det nærmeste vi kommer på et nyt ord, var da hun en enkelt gang udbrød BAM! da Bamses billedbog startede i fjerneren.
Og mig (sagde hunden)... jeg har så mange ord inde i mit hoved, at de stopper op og danner flaskehals, og slet ikke vil komme ud nogen steder.

Om (mangel på) situationsfornemmelse...

Da jeg startede på arbejde igen for ca 2½ uge siden, kom jeg til at sidde overfor en (indlånt) person, som jeg, i gamle gamle dage, engang har været på date med. Det har ikke været akavet.
Men det var det tilgengæld da jeg blev præsenteret for ham et par uger inden jeg skulle tilbage på pinden efterendt barsel. Da sagde jeg nemlig, kæk og højlydt som jeg kan være, at vi da godt kendte hinanden - fra en date engang! Lige der havde jeg bare svedt ud, hvorfor det aldrig blev til mere end en date med denne søde, lidt stille og nørdede fyr. Det var nemlig lige præcis fordi han var stille. Og forsigtig. Og helt sikkert ikke typen der bryder sig om at blive mindet om dates, der er ældgamle og i øvrigt ikke så vellykkede. Slet ikke foran en helt masse nye mennesker.

Nåh ja, og så toppede jeg det ligesom af ved også at udstille mig selv som total ikke-menneskekender. Jeg var nemlig den der kækt besluttede, at han skulle ha en rigtig herre-whisky i afskedsgave, da han i går drog hjem til det kontor han var udlånt fra. Han havde tydeligvis svært ved at finde en grimasse der kunne passe, og han ville helt sikkert ha været blevet noget gladere for en rom, hvori han kunne knuse noget rørsukker og noget mynte.

Der er noget i luften

Ja gu er det stadig koldt derude, men det er på vej, foråret - det er ganske vist!
Solen skinner, træerne langs kanalerne er blevet beskåret, bådudlejningen er ved at genopbygge cafeen, der er kåde fck-fan i gaderne og Fisteren har lært at cykle i weekenden. Om hjørnet lurer påskeferien, med æg og skæg, og lysegrønt håb. Så skal vi bare ha nogen til at skrue op for varmen, så vi kan slippe for flyverdragter, OG sidde ude og drikke kaffe uden at risikere helbredet.

Schön

Kaffen på tegnestuen kan helt ærligt ikke hamle op med kaffen i vores ynglings kaffebutik i stueetagen derhjemme. Kaffen i stueetagen på arbejde, kan snilt hamle op, men 42 bobs bliver dyrt på daglig basis.

Kontoret er okay, der er store blanke hvide flader og det er lyst og rummeligt. Men det er ikke ligefem hyggeligt, som når man drikker kaffen i søde menneskers hjem, hvor små nøje udvalgte personlige dimser, gør stemningen lys og let.

Men jeg har gjort noget ved det - inden jeg bliver immun om ganske få dage, og ender med slet ikke at kunne hverken se eller mærke, at det kunne være anderledes. jeg har shoppet mig ud af en spirende krise, og drikker nu min kaffe af denne her :-)

Det virkelig liv

Nu er jeg i det - det virkelige liv. DET virkelige liv, som kom efter barslen, og som jeg ærligt talt gik i møde med en vis bæven. Jeg er kun lige i starten af det, og det er stadig på den ene side nyt og spændende, og på den anden side ret overvældende, men jeg er i det, og jeg kan ikke bare lige komme tilbage til min tidligere barselsvirkelighed.
Når jeg i min barsel omtalte det virkelige liv, så dækkede det over en slet skjult underliggende forventning om kommende stress, jag og dårlig samvittighed
Heldigvis kan det virkelig liv også være godt. Det kan for eksempel byde på søde kollegaer, sjove opgaver, spændende udfordringer og dejlig frokostordning. Det kan være godt for selvtilliden og endda energiskabende på en god dag. Sådan en dag havde jeg igår. Og jeg toppede den med en aftenaftale med tøser og sladder fra gamle dage.
Men det kan altså også være sådan som jeg frygtede. Sådan som idag har været. Fyldt med for korte frister, pressede timer, deadlines der nærmer sig alt for hastigt, forventninger der er svære at indfri, savn og dårlig samvittighed Og fornemmelsen af, at alt hvad mit overskud rækker til, er at ligge krøllet sammen i natostilling på sofaen, mens jeg venter på at det går over, det her virkelig liv.

Hej Søster!

Jeg er vokset op med Pia Raug og Trille som underlægningsmusik. Kvindernes Internationale Kampdag var en stor dag, og 8. marts var en dato jeg altid kunne huske. Den ene gang (virkeligt!) jeg har snydt i bussen, og opgivet en falskt fødselsdato, kunne jeg med så stor overbevisning spytte '8.marts' ud, så kontrolløren faktisk troede på mig. Og min mor var stolt af mig. Ikke fordi jeg havde snydt, men fordi 8. marts var den dato jeg umiddelbart først kom i tanke om.
Kvindernes Internationale Kampdag er mere end mine personlige barndomsminder. Det er en vigtig dag. Ja, stadigvæk! For selvom vi kan meget på det individuelle plan, så er der stadig meget der skal kæmpes for på det strukturelle plan.
Jeg ville ønske at jeg kunne ha deltaget i nogle af de arrangementer der har været idag, og det lyder åndsvagt at sige det, men jeg har haft travlt med at hænge i min klokkestreng...

Med ordet i sin magt

I fredags sagde Fisteren følgende i et forsøg på at overbevise mig om, at han skulle ha lov til et eller andet: 'Kom nu mor... - under kølerhjelmen er vi ens!'

Han blev faktisk også selv lidt benovet... i hvertfald glemte han hvad det var han ville ha lov til.

Vigtig vigtig accesorie

Her er mit nye liv!

Bemærk den fine fine mobiltaske som Lis har lavet til mig - den ligger på mit bord, når den ikke hænger om min hals. Den bærer min telefon, sådan at vuggestuen altid kan få fat i mig... og så minder den mig hele tiden om alle de virkeligt fine venskaber jeg har fået herude i cyberspace. Den er hele min skønne barselstid, kogt ned til smukke broderier på guld, mmmh.

Er han det nye sort?

For et lille stykke tid siden var de her over det hele.

De var på facebook og de var rundt omkring på de hippe og særligt modiges blogge. Og nu er damerne fisme også begyndt at gå i seng med den. Ikke ham (eller hans!), men med bogen som hedder hans navn.

Og nu har jeg den også!

Indtil videre bare ved siden af min seng, men jeg har den!

Jeg fik aldrig anskaffet mig noget med palietter, da det var hottest (går ud fra at det allerede er so yesterday?)Og jeg ser rent faktisk ikke ligefrem fiks ud i det der haremsbukselook, som vi også havde gang i en overgang. Men det her er en bog for hulan. Bøger det kan jeg! Jeg elsker bøger. Og jeg vil da også være med på noderne.

Chok

Nå men det føltes så ikke ret luksusagtigt i morges, da jeg forlod en grædende Sveske i vuggestuen, og jeg kunne sidde helt lamslået i bussen med mine 14 tilbage-fra-barsel-croissanter, og bare tænke, at det fandme da for pokker ikke kan være meningen at det skal være sådan...
I dag har det nemlig været for alvor. I sidste uge var det oplæring af mig, og blød start for Svesken. Jeg kunne møde kl. 9.30 og gå igen 14.30, og faktisk få det til at hænge (følelsesmæssigt) sammen.
Men nu er det det virkelige, virkelige liv. Vi skal rent faktisk få den mystiske kabale 'kortest muligt i institution - mest muligt på arbejde' til at gå op. Og jeg kan ikke længere nøjes med at lægge 5 timers arbejde, så Svesken (og Fisteren selvfølgelig) kan nøjes med de ideelle max 6 timer i institution. Og jo, der er en far der kan være med, han har bare ikke helt samme fleksibilitet indbygget i sine arbejdstider.
Hvordan gør i andre? Afleverer den ene sent, og den anden henter tidligt? Eller er i på supernedsat tid? Eller lærer i bare at leve med det?

ps... jeg skal nok gi det mere end et døgn, inden jeg giver op. Og synes i øvrigt stadig at arbejdsdelen er helt ok!