Hvis jeg skal sige det selv, så var jeg rigtig god til at være på barsel. Vi drønede ikke rundt til babysvømning og rytmik, men vi nød det. JEG nød det. Helt vildt. Jeg nød lange stille dage, med gåture i byen, gåture langs havnen og gåture på volden. Jeg nød kaffe i solen og inde hos skønne mennesker. Jeg nød tid med Svesken. Jeg nød vores lille symbiose. Og jeg nød at være så langt nede i gear, at en tur på posthuset (100 meter væk) kunne være et dagsprojekt, som jeg ikke nødvendigvis nåede. Min Barsel var virkelig virkelig luksus tid.
Min nye luksus er arbejde. Ok, jeg er ikke så vild med den der hæsblæsende fornemmelse af transporttid. Og jeg har endnu ikke sluppet følelsen af, at det er synd for Svesken, at hun skal i vuggestue.
Tilgengæld så elsker jeg, at være mere end nogens mor. Jeg synes det er fantastisk, at være vigtig i en anden sammenhæng. Og ikke mindste så holder det helt vildt, at have rigtigt tøj på, snakke om arbejdsagtige ting, og få fyldt på rent fagligt igen.
Lige nu håber jeg bare at jeg kan holde på fornemmelsen. OG at jeg kan lære ikke at hænge i en klokkestreng, for at være i vuggestuen i samme sekund som jeg er ude af tegnestuen. Det kan nemlig ikke lade sig gøre. Det tager mindst 25 minutter at nå fra a til b. Og det bliver muligvis næsten min eneste alenetid fremover...
søndag den 28. februar 2010
lørdag den 27. februar 2010
Snyd
Kan i huske hvordan man luskede sig til at gøre noget i sin barndom eller ungdom? Noget som man troede ens forældre ikke vidste foregik. Fordi de simpelthen var SÅ gamle, så de enten altid havde gjort det rigtige, eller ikke kunne huske hvordan det var at være ung.
Jeg har feks som 15 (måske kun 14?) årig smugkøbt en flaske hvidvin med en veninde i en kiosk vi ellers aldrig kom i. Og derefter banket på en dør i et hus vi synes så ud som om havde venlige beboere, for at få hjælp til at få flasken åben. De hjalp os faktisk. Hvilket fik mig til tro, at vores foretagende nok ikke var så total-usandsynligt-hemmeligt at andre ikke også måske havde været ude i samme smugdrikning engang i deres ungdom.
Fisteren er begyndt på sit første hemmelighedskræmmeri. Når han bliver puttet om aftenen, og er blevet læst for og sunget for. Og nok også ligget lidt ved. Så sender han os ud i stuen. Og hvor det før i tiden var med strenge ordre om at døren skulle være åben, så han kunne se os. Så er beskeden nu at døren skal være lukket. Og knap er døren lukket til, før end han tænder lyset, og ligger sig med enten nintendo, lydbog eller musik. Og han tror vi ikke ved det....
Jeg har feks som 15 (måske kun 14?) årig smugkøbt en flaske hvidvin med en veninde i en kiosk vi ellers aldrig kom i. Og derefter banket på en dør i et hus vi synes så ud som om havde venlige beboere, for at få hjælp til at få flasken åben. De hjalp os faktisk. Hvilket fik mig til tro, at vores foretagende nok ikke var så total-usandsynligt-hemmeligt at andre ikke også måske havde været ude i samme smugdrikning engang i deres ungdom.
Fisteren er begyndt på sit første hemmelighedskræmmeri. Når han bliver puttet om aftenen, og er blevet læst for og sunget for. Og nok også ligget lidt ved. Så sender han os ud i stuen. Og hvor det før i tiden var med strenge ordre om at døren skulle være åben, så han kunne se os. Så er beskeden nu at døren skal være lukket. Og knap er døren lukket til, før end han tænder lyset, og ligger sig med enten nintendo, lydbog eller musik. Og han tror vi ikke ved det....
onsdag den 24. februar 2010
hvahvahva?
Sku vi ikke sige at man godt må være en lillebitte smule casual omkring at opdatere bloggen når man lige er startet på arbejde igen og man er lidt forpustet indeni sin hjerne?
mandag den 22. februar 2010
Nyt år = Nyt hår
Da min mor døde, gik jeg til frisøren, for at få klippet mit lange hår af. Istedet anlage jeg mig en rimelig uklædelig korthårsfrisure. Jeg fortrød ret hurtigt, men det var virkeligt vigtigt for mig, at vise udenpå mig, at der var sket kæmpemæssige livsforandringer indeni mig.
I samme genre, men i en anden skala, var det da jeg købte en ny og lækker vinterjakke da jeg skiftede job engang. Og jeg kender en der fornyligt klippede sit pandehår, da der indtraf en uventet begivenhed i familiens liv...
Idag er jeg startet på arbejde igen. Det er samme sted som jeg forlod meget gravid, men det er et helt, HELT nyt arbejdsområde. Dagen har været ret ok. Og det skal nok blive både sjovt og spændende, indtil videre er det dog mest bare overvældende. Og da jeg gik derfra var jeg da også sikker på, at nyt job kræver huller i ørene. Og faktisk også briller!
I samme genre, men i en anden skala, var det da jeg købte en ny og lækker vinterjakke da jeg skiftede job engang. Og jeg kender en der fornyligt klippede sit pandehår, da der indtraf en uventet begivenhed i familiens liv...
Idag er jeg startet på arbejde igen. Det er samme sted som jeg forlod meget gravid, men det er et helt, HELT nyt arbejdsområde. Dagen har været ret ok. Og det skal nok blive både sjovt og spændende, indtil videre er det dog mest bare overvældende. Og da jeg gik derfra var jeg da også sikker på, at nyt job kræver huller i ørene. Og faktisk også briller!
søndag den 21. februar 2010
Dage med glasur
Så er det i morgen det går løs. Jeg skal på arbejde!
Barslen er slut, og jeg har brugt de sidste par dage på at suge alt det sidste ud af den.
Drukket kaffe med damer, stirret ud i luften og kysset mine børn helt vildt meget. Jeg har endda været på mor-søn tur til det forbløffende hvide jylland. Og jeg har givet Svesken sin første fridag fra vuggeren. Jo, det var mest for min skyld, men jeg tror også at hun nød det.
Og som glasur på mine sidste barselsdage, kom der en bog ind af døren.
Og, åh jeg elsker bøger, og hvor skønt var det lige at bruge en hel dag på at ligge med næsen i sprød ny bog. Og ekstra dejligt er det når det viser sig at være sådan en helt stilfærdig (på en højtråbende måde), men også en ret finurlig fortælling, som på sin egen måde flytter helt ind i ens hjerte.
Se lige hvor fin den er udenpå også.
Barslen er slut, og jeg har brugt de sidste par dage på at suge alt det sidste ud af den.
Drukket kaffe med damer, stirret ud i luften og kysset mine børn helt vildt meget. Jeg har endda været på mor-søn tur til det forbløffende hvide jylland. Og jeg har givet Svesken sin første fridag fra vuggeren. Jo, det var mest for min skyld, men jeg tror også at hun nød det.
Og som glasur på mine sidste barselsdage, kom der en bog ind af døren.
Og, åh jeg elsker bøger, og hvor skønt var det lige at bruge en hel dag på at ligge med næsen i sprød ny bog. Og ekstra dejligt er det når det viser sig at være sådan en helt stilfærdig (på en højtråbende måde), men også en ret finurlig fortælling, som på sin egen måde flytter helt ind i ens hjerte.
Se lige hvor fin den er udenpå også.
fredag den 19. februar 2010
Fokus fokus fokus.
Vi har to skønne børn, og vi skal ikke ha flere. Tror jeg nok.
Da vi fik Svesken var jeg helt sikker. Hun var den sidste, og jeg skulle nyde-nyde-nyde min barsel med hende. Hvilket jeg også har gjort.
Jeg var sikker, fordi jeg bare vidste, at vi tilsammen slet ikke har arme nok til et tredje barn. Men måske har vi hjerterum.... engang. I hvert fald er jeg pludselig en slags skruk igen. Det kommer sig nok lige så meget af, at barslen er slut nu, som det kommer sig af længsel efter små bitte babyfødder og nyfødt duft. Skal jeg virkelig aldrig mere strutte med en gravid mave, eller føde et lille mirakel (jep, jeg heldige asen har haft hele to gode fødsler!), skal jeg aldrig mere gå rundt med sådan en lille fugleungeagtigt væsen i mine arme? Som er min egen, vel at mærke...
Sikkert ikke. Prøver i stedet at holde fokus på de gode ting der kommer sig af at ha to børn over babystadie. Nemlig at jeg nu kan komme ud, uden at mindsten lider sultedøden i fraværet af mine bryster. At mindste nu også kan komme op af trappen til 1. sal på egen hånd. At jeg kan komme ud blandt voksne mennesker, og tænke voksne tanker, altså som i et arbejde. Som jeg får penge for. (aaah penge...) At de to vi har faktisk næsten kan lege sammen, så jeg kan snige mig hen til avisen, selv når jeg er alene med dem! At måske kan vi snart begynde at hænge lidt ud igen, min mand og jeg. Nede på hjørnet med kaffe eller hvidvin, afhængig af tidspunktet. Uuhm.
ps. Tjek lige Julias blog, hvor Leonora Christina Skov har skrevet et fantastisk gæsteindlæg om ikke at ville ha børn.
Da vi fik Svesken var jeg helt sikker. Hun var den sidste, og jeg skulle nyde-nyde-nyde min barsel med hende. Hvilket jeg også har gjort.
Jeg var sikker, fordi jeg bare vidste, at vi tilsammen slet ikke har arme nok til et tredje barn. Men måske har vi hjerterum.... engang. I hvert fald er jeg pludselig en slags skruk igen. Det kommer sig nok lige så meget af, at barslen er slut nu, som det kommer sig af længsel efter små bitte babyfødder og nyfødt duft. Skal jeg virkelig aldrig mere strutte med en gravid mave, eller føde et lille mirakel (jep, jeg heldige asen har haft hele to gode fødsler!), skal jeg aldrig mere gå rundt med sådan en lille fugleungeagtigt væsen i mine arme? Som er min egen, vel at mærke...
Sikkert ikke. Prøver i stedet at holde fokus på de gode ting der kommer sig af at ha to børn over babystadie. Nemlig at jeg nu kan komme ud, uden at mindsten lider sultedøden i fraværet af mine bryster. At mindste nu også kan komme op af trappen til 1. sal på egen hånd. At jeg kan komme ud blandt voksne mennesker, og tænke voksne tanker, altså som i et arbejde. Som jeg får penge for. (aaah penge...) At de to vi har faktisk næsten kan lege sammen, så jeg kan snige mig hen til avisen, selv når jeg er alene med dem! At måske kan vi snart begynde at hænge lidt ud igen, min mand og jeg. Nede på hjørnet med kaffe eller hvidvin, afhængig af tidspunktet. Uuhm.
ps. Tjek lige Julias blog, hvor Leonora Christina Skov har skrevet et fantastisk gæsteindlæg om ikke at ville ha børn.
torsdag den 18. februar 2010
Jeg elsker Marie
Man skal dele skal man. Hvis man har snoller skal man dele.
Og man skal dele sine hemmeligheder, eller i hvert fald dem der kan tåle at blive delt. Jeg har ingen, som i ikke må få at vide. Tror jeg nok....
En lillebitte hemmelighed er min passion for Marie. Hun er så elskelig en blogger, så jeg tror på at jeg aldrig har lyst til at møde hende i virkeligheden, for kan det virkelig være for real??
Elsker hendes finurlige og personlige blogindlæg om lige det der falder hende ind.
Jeg ved fisme ikke hvorfor hun ikke står på min blogliste.... Sådan er det måske bare med hemmelig kærlighed. På den anden side er jeg tydeligvis ikke den eneste der elsker hende, så måske skal hun bare på!?
Elsker du hende ikke også bare?
Og man skal dele sine hemmeligheder, eller i hvert fald dem der kan tåle at blive delt. Jeg har ingen, som i ikke må få at vide. Tror jeg nok....
En lillebitte hemmelighed er min passion for Marie. Hun er så elskelig en blogger, så jeg tror på at jeg aldrig har lyst til at møde hende i virkeligheden, for kan det virkelig være for real??
Elsker hendes finurlige og personlige blogindlæg om lige det der falder hende ind.
Jeg ved fisme ikke hvorfor hun ikke står på min blogliste.... Sådan er det måske bare med hemmelig kærlighed. På den anden side er jeg tydeligvis ikke den eneste der elsker hende, så måske skal hun bare på!?
Elsker du hende ikke også bare?
onsdag den 17. februar 2010
Dårlig samvittighed
Idag er det Sveskens 6. dag i vuggestue. Og jeg har allerede dårlig samvittighed.
Over hvad? -Tænker i... men i kender det for fisan da godt.
Dårlig samvittighed over, at jeg har lyst ti, at ha timer uden hende. Dårlig samvittighed over, at det bare ikke lige er min stil, at flytte ud på landet, i et hus der er så billigt, at vi har råd til at jeg bliver hjemmegående hausfrau. Dårlig samvittighed over, at jeg lidt glæder mig til at komme på arbejde, iført rigtigt tøj og ordentligt hår. Dårlig samvittighed over, at selv om det giver et lille stik i hjertet at sige farvel i vuggestuen, så NYDER jeg mine timer for mig selv, inden virkeligheden starter på mandag.
Jeg ved godt hvad jeg ville ha svaret en af jer på sådan et indlæg. For dårlig samvittighed er der vel ingen grund til at ha. Men det har jeg alligevel, for jeg vil nemlig ha i pose og sæk. OG blæse med mel i munden!
Over hvad? -Tænker i... men i kender det for fisan da godt.
Dårlig samvittighed over, at jeg har lyst ti, at ha timer uden hende. Dårlig samvittighed over, at det bare ikke lige er min stil, at flytte ud på landet, i et hus der er så billigt, at vi har råd til at jeg bliver hjemmegående hausfrau. Dårlig samvittighed over, at jeg lidt glæder mig til at komme på arbejde, iført rigtigt tøj og ordentligt hår. Dårlig samvittighed over, at selv om det giver et lille stik i hjertet at sige farvel i vuggestuen, så NYDER jeg mine timer for mig selv, inden virkeligheden starter på mandag.
Jeg ved godt hvad jeg ville ha svaret en af jer på sådan et indlæg. For dårlig samvittighed er der vel ingen grund til at ha. Men det har jeg alligevel, for jeg vil nemlig ha i pose og sæk. OG blæse med mel i munden!
mandag den 15. februar 2010
Mine 5 timer
Hun er sej til at gå i vuggestue, hende Svesken. Hun havde leget og hygget, og lagt sig til at sove. Faktisk havde hun sovet i over 2 timer. Og så så hun helt stolt ud, da jeg hentede hende, som i: se det er min mor/se det er min vuggestue. Hun var ikke til at skyde igennem.
Og når jeg ikke lige gik omkring med følelsen af at ha glemt noget, så fik jeg faktisk hygget mig i mine 5 timer.
Nåede blandt andet:
at drikke tre kopper kaffe.
at spise to måltider.
at tegne tre tegninger.
at læse en avis.
at strikke otte pinde
at skrive et blogindlæg
og fire kommentarer
at læse mindst tyve af i andres indlæg
at vaske en vask
og hænge den op
at besvare tre mails
og sende to nye
Og det var vel i princippet det jeg gik og havde brug for, at bruge tid på.
I morgen vil jeg prøve at gøre noget ud-af-lejligheden-agtigt.
Og når jeg ikke lige gik omkring med følelsen af at ha glemt noget, så fik jeg faktisk hygget mig i mine 5 timer.
Nåede blandt andet:
at drikke tre kopper kaffe.
at spise to måltider.
at tegne tre tegninger.
at læse en avis.
at strikke otte pinde
at skrive et blogindlæg
og fire kommentarer
at læse mindst tyve af i andres indlæg
at vaske en vask
og hænge den op
at besvare tre mails
og sende to nye
Og det var vel i princippet det jeg gik og havde brug for, at bruge tid på.
I morgen vil jeg prøve at gøre noget ud-af-lejligheden-agtigt.
Løsrivelse
Det er sært. Virkeligt sært. Jeg sidder med kaffe og ostemad og computer. Det er godt nok tidligere end det plejer, men ellers ikke så usædvanligt.
Bortset fra at det er helt vildt usædvanligt. Har afleveret forventningsfuld Buster i børnehaven, han havde ikke rigtig tid til at sige farvel. Og så har jeg sørme også afleveret Svesken i vuggestuen. Og jeg er blevet sendt hjem, med besked på at hente hende klokken halv tre...! Er det ikke vildt? Det er jeg da ikke sikker på, at jeg lige kan klare, sådan ud af den blå luft. Troede jo bare hun skulle være der et par timer i formiddag, men næh nej, de kører den effektive stil, og Svesken har således for alvor sin debut som vuggestuebarn.
Og jeg sidder her og lytter til en babyalarm, der slet ikke er tændt, og skælder imaginært ud på folk der smækker med skraldespandslågene. Og hvorfor gør de egentlig også det? Kan de ikke se at der står en barnevogn med sovende yngling ved siden af? Selvom -det gør der jo ikke idag. Hun er jo i vuggestue, og jeg sidder her med 5 timer til mig selv. Fandeme sært.
Bortset fra at det er helt vildt usædvanligt. Har afleveret forventningsfuld Buster i børnehaven, han havde ikke rigtig tid til at sige farvel. Og så har jeg sørme også afleveret Svesken i vuggestuen. Og jeg er blevet sendt hjem, med besked på at hente hende klokken halv tre...! Er det ikke vildt? Det er jeg da ikke sikker på, at jeg lige kan klare, sådan ud af den blå luft. Troede jo bare hun skulle være der et par timer i formiddag, men næh nej, de kører den effektive stil, og Svesken har således for alvor sin debut som vuggestuebarn.
Og jeg sidder her og lytter til en babyalarm, der slet ikke er tændt, og skælder imaginært ud på folk der smækker med skraldespandslågene. Og hvorfor gør de egentlig også det? Kan de ikke se at der står en barnevogn med sovende yngling ved siden af? Selvom -det gør der jo ikke idag. Hun er jo i vuggestue, og jeg sidder her med 5 timer til mig selv. Fandeme sært.
søndag den 14. februar 2010
fredag den 12. februar 2010
Noget om helte
Fisteren skal ha fire arbejder når han bliver stor. Han skal være politibetjent, og flyve politihelikopter (det tæller for to), han skal være cowboy, og så skal han slå vægge i stykker. Det sidste kom efter, at vi forleden så nogen der var ved at slå en væg ned til fordel for en altandør. Han skal ikke være det hele på en gang, det har han allerede indset, blandt andet fordi at politimænd aldrig sover. Han skal være det lidt på skift. Og indtil da skal han være (Åh) Buster.
Vi taler om Buster fra Busters Verden, som er den helt store identifikationsfigur for tiden. Faktisk vil han allerhelst tiltales Buster. (Hvilket var på navnelisten, men blev udelukket af faren...) Han kan en stor del af replikkerne og bruger ivrigt filmen som referenceramme for alting. Og så skal han selvfølgelig være Buster til fastelavn.
Jeg troede ellers lige jeg var homefree, da han fik cowboyudstyr i fødselsdagsgave fornylig. Men sådan skulle det ikke være. Heldigvis er den rigtige Busters kostume hjemmelavet, så selv jeg, der er en totalspasser med nål og tråd, har en chance for opfylde en 4årigs hedeste ønske!
torsdag den 11. februar 2010
Fordi jeg fortjener det
Utalige er de kopper kaffe jeg har foræret mig selv, fordi jeg fortjente det. Desværre stopper det ikke ved kaffe, også søde sager er der røget indenbords på den konto.
Kender du det? At du ligesom har haft en halvdårlig morgen, et kedeligt møde med nogen, en virkelig dårlig hårdag, eller what ever faktisk, og så må du godt lige få en kaffelatte på vejen. Og nok også en crossiant.
Eller du har sovet dårligt (eller slet ikke, og det er iøvrigt en god undskyldning), kommet til at skælde børnene ud, eller det er mandag (eller anden ugedag), og så må du godt få en lille smule chokolade. Og måske noget is.
Kender du det? At du ligesom har haft en halvdårlig morgen, et kedeligt møde med nogen, en virkelig dårlig hårdag, eller what ever faktisk, og så må du godt lige få en kaffelatte på vejen. Og nok også en crossiant.
Eller du har sovet dårligt (eller slet ikke, og det er iøvrigt en god undskyldning), kommet til at skælde børnene ud, eller det er mandag (eller anden ugedag), og så må du godt få en lille smule chokolade. Og måske noget is.
Nogen gange har du måske også haft en forrygende morgen, solen skinner, humøret er højt og det ville bare være toppen af poppen lige at runde det hele op med en chailatte og en rabarbermuffin på en nærliggende cafe.
Kender du det, eller hvad? Er det bare mig der gang på gang, og hele tiden lige finder på grunde til at forkæle mig selv? Fordi jeg fortjener det.
Her deler Svesken og jeg eksempelvis en ananassmothie, fordi vi fortjener det, her inden barslen holder op og virkeligheden begynder.
onsdag den 10. februar 2010
Virkeligt kedeligt indlæg om Bananer
Vi har et rimeligt stort forbrug af bananer her i huset. Alene igår spiste Svesken 2½ bananer, Fisteren spiste 1 banan og jeg spiste 1 banan. På den måde kommer man faktisk ikke så langt med Brugsens 8 bananer for 20 kroner.
Okay igår var måske lidt noget særligt, men lad os sige, at vi spiser 3 bananer om dagen i gennemsnit. Det er så 21 om ugen, eller ca 95 om måneden. Hvilket bliver til rundt regnet 1150 bananer på et år.
Og lad os så sige, at vi faktisk ikke skilder os væsentlig ud fra andre småbørnsfamilie. Hvilket vi sikkert ikke gør på det punkt.
Det er fandeme mange bananer! For slet ikke at tale om mælk. Og bleer. Og rosinboller...
Ja sådan bliver hjernen så mærkelig efter næsten 1½ års barsel. Den tænker på bananer, også når den slet ikke behøver. Svesken sover nemlig, efter den første dag (eller lad os nu kalde det det var, nemlig den første time!) i vuggestuen.
Okay igår var måske lidt noget særligt, men lad os sige, at vi spiser 3 bananer om dagen i gennemsnit. Det er så 21 om ugen, eller ca 95 om måneden. Hvilket bliver til rundt regnet 1150 bananer på et år.
Og lad os så sige, at vi faktisk ikke skilder os væsentlig ud fra andre småbørnsfamilie. Hvilket vi sikkert ikke gør på det punkt.
Det er fandeme mange bananer! For slet ikke at tale om mælk. Og bleer. Og rosinboller...
Ja sådan bliver hjernen så mærkelig efter næsten 1½ års barsel. Den tænker på bananer, også når den slet ikke behøver. Svesken sover nemlig, efter den første dag (eller lad os nu kalde det det var, nemlig den første time!) i vuggestuen.
tirsdag den 9. februar 2010
Har du fundet mine ører?
Jeg gik foran to mænd igår. De førte følgende samtale. Og da jeg lurede på dem, så jeg at de ikke var teenagere, men nærmere i trediverne Mindst 33.
De snakkede om en tredje kammerat der åbentbart havde meldt afbud til arrangement, eller i hvert fald var udeblevet.
Mand 1: bla bla bla.... han kom ikke.
Mand 2: men har er jo også næsten lige blevet far...
Mand 1: Nårh ja...(eftertænksom)... og han fik en dreng. Det var nok noget andet hvis det var en pige.
Mig: (meget højt men indeni mig selv) WHAT!?
Mand 2: Aah, jeg tror altså godt det kan betyde noget at få et barn...
Mig: (stadig indeni mig selv) Ja, hvad fanden troede du??? spader!
Mand 1: (tavshed)
Mand 2: Det tror jeg altså det gør.
Mig: (indeni) Okay Mand 2, du vinder på point, men det var fisme også en let modstander.
Jep, man skal hører meget før ørene falder af!
De snakkede om en tredje kammerat der åbentbart havde meldt afbud til arrangement, eller i hvert fald var udeblevet.
Mand 1: bla bla bla.... han kom ikke.
Mand 2: men har er jo også næsten lige blevet far...
Mand 1: Nårh ja...(eftertænksom)... og han fik en dreng. Det var nok noget andet hvis det var en pige.
Mig: (meget højt men indeni mig selv) WHAT!?
Mand 2: Aah, jeg tror altså godt det kan betyde noget at få et barn...
Mig: (stadig indeni mig selv) Ja, hvad fanden troede du??? spader!
Mand 1: (tavshed)
Mand 2: Det tror jeg altså det gør.
Mig: (indeni) Okay Mand 2, du vinder på point, men det var fisme også en let modstander.
Jep, man skal hører meget før ørene falder af!
mandag den 8. februar 2010
mmmh... nyt legetøj
Garn til nyt strikkeprojekt. Fotograferet med nyt kamera!
Det blev en Sony (hvem kunne nu ha gættet det?) og se lige hvor skønne farvegengivelser. Mmmh.
Garnet bliver til et lille tæppe. Havde godt nok tænkt 'sengetæppe', men så bliver jeg nok aldrig færdig.
En slags guldkorn
Den anden dag, da jeg lå på madrassen på gulvet, (der ligger jeg meget!) så satte Svesken sig ved siden af mig og aede mig på håret, mens hun sagde 'aa-aa', (er det et ord? I så fald er vi ved ord 3) senere samme dag, gav Fisteren mig en spontan krammer, mens han sagde ' du er den bedste!' Altså så er der da ikke et øje tørt, vel?
Men ikke nok med det. Der vælter simpelthen de sjoveste historier og forklaringer ud af munden på den dreng. Han korrekser mig dagligt med det argument '...at det har han altså selv hørt i radioen!'
Selvom at han ikke høre så godt, han har nemlig ørepropper, som han forklarede lægen til sin 4års-undersøgelse. Hun, der ellers lige havde godkendt ham som frisk og velskabt, blev nu opmærksom og måske lettere bekymret. Indtil han forklarede at han har ørepropper, når han ikke vil høre hvad vi siger. Og det er ganske vist, skulle jeg hilse at sige.
Den anden dag, da vi havde haft en vældig hyggelig stund, hvor vi legede Gæt Et Dyr, så skulle han lige på toilettet, og vi skulle lege videre bagefter, men da han lavede drille-lillesøster-og-ikke-høre-efter-formaninger på vej derud, så sagde jeg bagefter til ham, at vi ikke skulle lege, når han ikke ville høre hvad jeg sagde til ham. Og han blev helt ulykkelig, og hikstede frem, '...at det er fordi jeg havde ørepropper i.' Underforstået; han kunne faktisk ikke gøre for det. Og sådan er det faktisk med rigtig mange af de ting, han (åbentbart ganske uberettet) bliver beskyldt for herhjemme.
For eksempel når han skyder skylden fra sig, og over på Svesken, ved at sige 'at det var hende der sagde at jeg skulle løbe hurtigt/kaste bolden/ødelægge legohuset.'
Ja right, for hun siger nemlig alle ordene: ai-ai, av og aa-aa. Og så er hun faktisk også begyndt at ryste på hovedet for nej. Så helt sikkert, det var hende der sagde det, Fister! Kom igen. Den med ørepropperne var bedre...
Men ikke nok med det. Der vælter simpelthen de sjoveste historier og forklaringer ud af munden på den dreng. Han korrekser mig dagligt med det argument '...at det har han altså selv hørt i radioen!'
Selvom at han ikke høre så godt, han har nemlig ørepropper, som han forklarede lægen til sin 4års-undersøgelse. Hun, der ellers lige havde godkendt ham som frisk og velskabt, blev nu opmærksom og måske lettere bekymret. Indtil han forklarede at han har ørepropper, når han ikke vil høre hvad vi siger. Og det er ganske vist, skulle jeg hilse at sige.
Den anden dag, da vi havde haft en vældig hyggelig stund, hvor vi legede Gæt Et Dyr, så skulle han lige på toilettet, og vi skulle lege videre bagefter, men da han lavede drille-lillesøster-og-ikke-høre-efter-formaninger på vej derud, så sagde jeg bagefter til ham, at vi ikke skulle lege, når han ikke ville høre hvad jeg sagde til ham. Og han blev helt ulykkelig, og hikstede frem, '...at det er fordi jeg havde ørepropper i.' Underforstået; han kunne faktisk ikke gøre for det. Og sådan er det faktisk med rigtig mange af de ting, han (åbentbart ganske uberettet) bliver beskyldt for herhjemme.
For eksempel når han skyder skylden fra sig, og over på Svesken, ved at sige 'at det var hende der sagde at jeg skulle løbe hurtigt/kaste bolden/ødelægge legohuset.'
Ja right, for hun siger nemlig alle ordene: ai-ai, av og aa-aa. Og så er hun faktisk også begyndt at ryste på hovedet for nej. Så helt sikkert, det var hende der sagde det, Fister! Kom igen. Den med ørepropperne var bedre...
lørdag den 6. februar 2010
36/63
Min far (63) og hans kone er i biffen og se Avatar i aften. Jeg (36) sidder med strikketøj, snoller og melodi grand prix.
Der er håb forude...
Der er håb forude...
fredag den 5. februar 2010
På falderebet
Så lakker det mod enden. Min barsel slutter om 3 uger, måske endda så småt lidt før. Til den tid er Svesken 16 måned gammel, og jeg har været på barsel i mere end 17 måneder...
Og jeg har ved gud drukket mange kopper kaffe i dejligt selskab. Og fortæret min (mere end) fair del af bagerens formiddagsbrød. For slet ikke at tale om al den total meget kvalitetstid med Sveskebarnet der har været.
Men altså der er også lige et par ting, jeg ikke lige er nået omkring.
Mangler blandt andet stadig:
-at sætte 3 års billeder i album.
-at rydde op i mit tøj. Og tage det med på loppemarked.
-at tabe 8 kilo. plus/minus.
-at tegne noget (mere)
-at skrive noget. (andet end bloggen)
-at få en slags frisure. Og en stil i det hele taget. Skal jo om lidt være præsentabel ude i virkeligheden.
Ved bare godt hvad de sidste dyrebare dage kommer til at gå med. Nemlig lige lidt mere kaffe i det gode selskab. Lige lidt mere af den gode kvalitetstid. Og så en anelse hængen omkring.
Og jeg har ved gud drukket mange kopper kaffe i dejligt selskab. Og fortæret min (mere end) fair del af bagerens formiddagsbrød. For slet ikke at tale om al den total meget kvalitetstid med Sveskebarnet der har været.
Men altså der er også lige et par ting, jeg ikke lige er nået omkring.
Mangler blandt andet stadig:
-at sætte 3 års billeder i album.
-at rydde op i mit tøj. Og tage det med på loppemarked.
-at tabe 8 kilo. plus/minus.
-at tegne noget (mere)
-at skrive noget. (andet end bloggen)
-at få en slags frisure. Og en stil i det hele taget. Skal jo om lidt være præsentabel ude i virkeligheden.
Ved bare godt hvad de sidste dyrebare dage kommer til at gå med. Nemlig lige lidt mere kaffe i det gode selskab. Lige lidt mere af den gode kvalitetstid. Og så en anelse hængen omkring.
torsdag den 4. februar 2010
(mel: du må få min sofacykel når jeg dør)
Jubi yeah yeah jubi jubi yeah
Jubi yeah yeah jubi jubi yeah
Jubi yeah yeah jubi jubi yeah yeah
Jubi jubi yeah yeah
Jubi jubi YEAH!
Nej jeg har ikke vundet i lotto.
Eller mødt en ny og fantastisk mand. Har jo allerede helt vildt fantastisk mand!
Jeg har heller ikke tabt mig.
Jeg har fået en vuggestueplads til Svesken!
!
Er det ikke fantastisk. Kan slet ikke få armene ned.
Og det allerbedste er, at det er fra onsdag i næste uge. Jeg kan fandeme (undskyld) nå at køre hende ind, inden jeg skal starte på arbejde. Og endda nå et par dage til mig selv!
Aaaah Pladsanvisning, så elsker jeg dig alligevel lidt...
Jubi yeah yeah jubi jubi yeah
Jubi yeah yeah jubi jubi yeah yeah
Jubi jubi yeah yeah
Jubi jubi YEAH!
Nej jeg har ikke vundet i lotto.
Eller mødt en ny og fantastisk mand. Har jo allerede helt vildt fantastisk mand!
Jeg har heller ikke tabt mig.
Jeg har fået en vuggestueplads til Svesken!
!
Er det ikke fantastisk. Kan slet ikke få armene ned.
Og det allerbedste er, at det er fra onsdag i næste uge. Jeg kan fandeme (undskyld) nå at køre hende ind, inden jeg skal starte på arbejde. Og endda nå et par dage til mig selv!
Aaaah Pladsanvisning, så elsker jeg dig alligevel lidt...
onsdag den 3. februar 2010
Blues
Det er forår i min vindueskarm, det er bare ikke nok til at løfte mit humør.
Jeg skal snart starte på det der arbejde, og skønt jeg længe har glædet mig til at komme lidt ud af døren uden børn, så får jeg ondt i maven af at tænke på ,at det stopper det her barsel.
Havde jeg det sådan da jeg afleverede Fisteren i vuggestue? Lidt faktisk, mest over at han nu skulle leve de fleste af hans gode vågne timer med pædagoger. Og jeg skulle gå glip.
Denne gang er det værre. For selv om vuggestue er godt. Og arbejde er godt. Så synes jeg bare lige at jeg for lidt siden kørte Fisteren ind i vuggestue, og vupti så gik der 3 år.... Og når Svesken om lidt skal passes af nogen, så kører tromlen bare. Hurtigt og effektivt. Dag efter dag. Og pludselig skal de i skole. Og jeg kan næsten ikke holde det ud.
Det hjælper lidt at spise chokoladekringler til min formiddagskaffe, men det bliver jeg jo ikke tynd af.
tirsdag den 2. februar 2010
Moar?
For hulan hvor er der mange ting der ville være lettere, hvis vi herhjemme havde haft nogle mødre gående omkring. I live og i nærheden. Nogen der kunne give en hjælpende hånd, et godt råd og en skulder at læne sig mod. En erfaring at trække på og en masse kærlighed.
Nogle dage holder det hårdede end andre. Nogle dage er det ikke til at holde ud, at være den ældste kvinde i flokken. Nogle dage føler jeg mig på herrrens mark, og rimelig alene i verden.
Nogle dage holder det hårdede end andre. Nogle dage er det ikke til at holde ud, at være den ældste kvinde i flokken. Nogle dage føler jeg mig på herrrens mark, og rimelig alene i verden.
Abonner på:
Indlæg (Atom)
