Ved sygdom gælder alle kneb

5 dage, 6 hvis vi tæller i dag med, og det gør vi jo - så 6 dage har der været med sygdom herhjemme.

Det er mig og Svesken der er ramt. De andre to sympati-snotter bare.

Det er simpelthen så typisk, at når mor her ligger sig syg, så ligger Svesken sig også. Og hun endda med dårlig mave. (Jeg behøver ikke male billedet tydeligere vel!?)

Det er som om symbiosen har taget overhånd.

Men hvad gør man, når man faktisk ikke rigtigt har kræfter til at være omsorgsfuld hele tiden?

Man propper sig selv og barn i varmt tøj, og går ned om hjørnet, hvor ovenstående juletogsnisselandskab bor. Og når man har trykket på knappen en syv - otteogtyve gange, så går man hjem igen, og så er det faktisk tid til en lur. Og så klarede man en dag mere.

I dag er hun i vuggestue igen, så i dag dropper jeg nisselandskabet til fordel for dynen.