Skråplan

Det var ikke med vilje - det var bare tydeligvis sådan en dag. Som startede godt, men utroligt hurtigt udviklede sig ned af bakke.
Da jeg gik ud af døren i morges, efterlod jeg således to grædende børn hos Manden, som var aflevereren.
Da jeg hentede dem (tidligt, hvilket også var galt!) fortsatte de tydeligvis hvor jeg slap dem i morges. Begge nægtede at tage flyverdragter på, og var faktisk også helst fri for overhovedet at bevæge sig hjemad. Så jeg bestak dem. Med snoller fra kiosken. Og bagefter med chokolade. Jeg er ikke stolt af det, men det var nødvendigt. Tro mig.
Hvad være er - i går bestak jeg mig selv. Var liiige smuttet i Magasin på vejen hjem, og kom til at love mig selv chokolade, hvis jeg tog mig sammen og fik købt bare en enkel julegave, oveni det jeg var der for, nemlig at skaffe de sidste kalendergaver.
Derouten tog dog først for alvor fart, da jeg ændrede præmisserne, så jeg pludselig også måtte få chokolade hvis jeg ikke fandt en julegave. Fordi jeg faktisk var ret træt. Og det var så varmt nede i mine ellers rigtigt gode forede gummistøvler. Det var synd for mig, selvsagt.