Sig det med korssting

Det der broderi, ikk!?
Det skabte tilsyneladende en smule kaos. Det blev pakket op, mens jeg lå syg herhjemme, og ingen vidste hvem der havde lavet det, og ingen kunne forestille sig at det var mig. For det var jo ikke ligefrem pænt sagt. Line kunne da aldrig finde på, at sige fuck you til nogen.
Og det kunne jeg såmænd nok heller ikke, men jeg kunne finde på at brodere det, kunne jeg.
Og nogengange ville jeg virkelig ønske, at jeg kunne finde på at råbe det.
For jeg er så træt af, at være bange for hvad andre tænker. Og jeg er faktisk rigtigt vred. Nærmest rasende. Ikke over at være blevet sagt op, men jeg er simpelthen så vred over, at skulle gå på arbejde i 4 måneder med den opsigelse hængende over hovedet.
Jeg bruger så uforholdsmæssig meget energi på at hade at være på tegnestuen. Ikke fordi jeg hader tegnestuen, eller dem der er på den, jeg hader bare, at jeg ikke kan få lov til ikke at være der, når nu de har besluttet, at de ikke vil ha mig.
Jeg vil så meget hellere bruge min tid på at barsle med nye ideer, og til at beslutte hvilke drømme jeg skal gå efter.
Men næh nej, det forventes at jeg er a Good Sport og i øvrigt er produktiv...