Vi keder os lidt, gør vi ikke?
Der er gået snik-snak i den. Mere end godt er.
For der var da et helt års tid, hvor den her lillebitte flig af blogland var fyldt med barselsberetning og forundring.
Og så var der en overgang hvor det mere emmede af barselsafslutning, vuggestue- og jobstart. Og det kan man jo nok skrive et indlæg eller 10 om.
Ja og så var der godt nok en lidt sløv periode, hvori længsler og usikkerhed indskrev sig smukt, som en del af det limbo man står i, efter at ens øjesten er sendt ud i en verden af (søde!) kommunalt betalte arme, mens en selv henslæber en tvivlsom tilværelse, som næsten-lykkelig udearbejdende mor.
Og så blev man sagt op.
Og det har jo ikke nødvendigvis gjort en klogere. De meningsfulde indlæg forsvandt. For når man ikke ved hvad man mener. Om noget som helst. Så er det sgu svært at skrive noget. Om noget.
Så hvis ikke det her skal ende med at blive en skrapbog med hverdags-mobiloverførsler, så tænker jeg vi kunne lege en spørgeleg? Gider i?
Jo jeg skylder bog-indlæg og strikketøjsindlæg, men det ene kræver research (af egen bogreol) og det andet dagslys til fotografering. Det skal nok komme. Men daglys er der jo ikke meget af på den her årstid.
Så hvad vil i vide?
Hvad vil i ha?
Ønsk og i skal få!
mandag den 15. november 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Uh sikke en god idé!
SvarSletJeg vil gerne vide, hvad du som barn drømte om at blive, når du blev stor, og hvornår/hvordan det måske ændrede sig i mødet med virkeligheden?
Eller er det for stort et ønske? Skal det mere være skostørrelse, yndlingsdyr og livret?
Your call! :)
Du må i hvert fald ikke gå nogen steder.
SvarSletJeg synes din snik-snak er af den fineste fineste slags.
Synes bare du skal blive ved med det du gør :)
Og så selvfølgelig nogle bogindlæg.
Jeg keder mig overhovedet heller ikke og synes også bare at du skal fortsætte som du gør:o) KH M
SvarSletBare rolig jeg går ingen steder, Jeg keder mig bare.
SvarSletMen tak for søde ord.
Og tak for store og små spørgsmål Gravidgrahvad... svar kommer snarest :-)
Jeg vil se nogle flere Line tegninger. Ud med dem, jeg ved du har dem!!
SvarSletIh, ja flere tegninger - de er så fine fine!
SvarSletJeg vil også være en spørgejørgen så!
Vil gerne vide hvad dine top 5 (eller 10?) "MÅ LÆSES" bøger er?