Prægtige løjer

Jeg læser stadig denne her. Og det kommer nok til at tage et stykke tid.
Ikke fordi den ikke er god - den er faktisk rigtig god, den er bare tæt skrevet og slagsen der kræver laaange sofaaftaler.
Den er også grim. Og nu kan jeg ikke holde ud at se på den som en fast vignet længere, derfor får den nu sit eget indlæg.

Den handler om Bornholm. Om Øen, havet og himlen. Og om menneskene derpå.
Den er detaljeret og poetisk. Og beskriver hvordan et sted kan forme mennesker.
Den er fyldt med steder og menneskers liv, og når man elsker både ord og Bornholm så meget som jeg gør, så er det ren guf.
Forlaget skriver at det er prægtige løjer og en mageløs fortælling. Og jeg synes de har ret!