Den gode nyhed er, at der virkelig bliver gjort alt muligt for, at os der sidder i opsagte job kan få vores opsigelser trukket tilbage.
Den dårlig nyhed er, at jeg så bliver nød til at holde op med at være sur. Hm.
Ej faktisk er det sådan i min branche (som er arkitektbranchen) at det der med opsagte stillinger er et slags vilkår. Irriterende og uretfærdigt. Men ikke desto mindre er det sådan det er.
Derfor kan man jo godt blive både overrasket, og sur i det. Også selv man selv havde gået og overvejet hvad fremtiden mon ellers kunne bringe.
Jeg ved faktisk stadig ikke rigtigt hvad jeg mener om det hele. Men jeg havde da godt bidt mærke i, at jeg var surrere end jeg havde forestillet mig at jeg ville være.
Og nu gider jeg ikke skrive flere indlæg om job.
Slut.
fredag den 5. november 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hejsa.
SvarSletDet er jo et vilkår der er inden for mange områder lige nu, men det gør det jo ikke nemmere. Jeg er selv blevet opsagt for nylig, vidste godt at der var nedskæringer på vej, men havde ikke lige regenet med at det blev mig der røg. Det har været en langt sværre proces end jeg havde kunne forestille mig. I starten var jeg rimelig ovenpå, tænkte på de nye døre der åbnede sig osv. Nu er situatuonen bare at der er ikke er så mange jobs inden for mit felt, netop pga. nedskæringer. Jeg har syntes det har været svært, da jeg først gav plads til at føle det. Tanker om hvorfor var det lige mig, hvorfor pegede de ikke på... osv, skam over at skulle fortælle det til familie og venner. Det jeg egentlig vil sige med min kommentar er, at det er vigtigt at give plads til at være ked af det og skuffet. Det tager tid at komme sig over at være valgt fra.
Masser af tanker
Victoria
Kære Victoria.
SvarSletDet tager nemlig tid. Og jeg giver mig den.
Tak for din kommentar, og held og lykke emd at finde din åben dør. Mon ikke den er der??
KH L