Det har været en weekend hvor jeg er gået glip af noget jeg havde glædet mig til. (Jeg kan desværre kun bebrejde elendig planlægning - især Mandens selvfølgelig!).
Jeg kom også til at stille mig op på en badevægt. Hvilket var en virkelig grum oplevelse. Vejer 5 kilo mere end jeg troede, og dermed 15 kilo mere en ønsket... farvel kage/hvidt brød/pasta/cappucino/flødesovs/chokolade/smør/vin... det bliver ikke nemt, men jeg bør nok gøre et alvorligt forsøg på holde fingrene fra fadet.
Der har dog også været højdepunkter og billige grin:
1. Da Svesken fangede en bussemand, kiggede på mig med hovedet på skrå, og spurgte: 'smage?' ...da jeg sagde nej tak, snuppede hun den selv, og sagde: 'mmmmh!'
2. Da jeg efter 1½ times togkørsel med de to søde børn kom til at sige: 'Ej hvor skal jeg tisse, mand' ...vi grinede længe og højt, Fisteren og jeg.
3. En fantastisk sød mail fra en veninde jeg ikke har set længe. Hun ville bare fortælle at hun læser med her, og at hun iøvrigt tror på at jeg kan hvad jeg vil, hvis jeg slipper præstationsangsten. Ej, men er det ikke fantastisk at den slags skønne mennesker findes?
søndag den 7. november 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 kommentarer:
Send en kommentar