Der er pænt i Trondheim. Smukt og koldt. Storslået, men nuttet. Og en anelse rodet rundt omkring. På den norske måde.
Jeg ved det, for jeg har været der i dag. Og for det meste var det en ekstrem kold, men meget smuk oplevelse. Der var sne og sol. Og virkelig koldt. (Har jeg sagt det? Virkelig virkelig koldt!)
Jeg skal nok vise nogle billeder i morgen.
I morgen kan det også være, at jeg er kommet mig over hvor helt utrolig dårlig en smuk dag også kan være. For eksempel har jeg fået en bøde. Fordi jeg havde glemt, at der er 3 zoner til lufthavnen, ikke 2 som et hvert almindeligt menneske vil tro. 600 kroner koster sådan en forglemmelse. Sekshundrede!
Derudover så har jeg virkelig så mange deadlines hængende over hovedet i disse dage, at en smuk dag i Trondheim virkede en smule malplaceret set i sammenhæng med, at jeg har 4 opgaver der hver især burde tage mellem 1 og 5 dage at udføre, men desværre kun 5 dage i alt til at gøre det i. Bare tro mig når jeg siger, at jeg er en muggen fis i disse dage.
Og rigtig muggen er jeg nu, hvor jeg har opdaget, at selv om jeg er vel hjemme på min yndlingsmatrikel med min yndlingsfamilie i tilstødende lokaler, så er min telefon stadig i Trondheim. Den ligger nok i en eller anden snedrive og ringer forgæves med spændende nye muligheder, som jeg aldrig kommer til at høre om. Suk.
Og havde jeg en god fødselsdag i går? Tjaaa, vi kørte temmelig meget i bil på motorvej, og vi stoppede et meget grimt sted. Og så var vi en lillebitte smule låst inde i parkeringskælder. Men altså heldigvis var der også gaver, og kage og sang. Og virkelig sød familie.
mandag den 22. november 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
November er ikke god for nogen, og der er brug for blomster og chokolade og rødvin (og en pude at råbe i) for at komme levende igennem *sender god karma i din retning*
SvarSletHva fane laver du i Tronheim? Udover at glemme din tlf.
SvarSletTillykke med fødselsdagen;). Norge er bare ikke et hit om vinteren, med mindre man har en kælk i måsen ;)
SvarSletTillykke med fødselsdagen. Tænker, at du godt må give dig selv en ny telefon, nu Trondheim har taget din gamle?
SvarSlet(Hø - og jeg synes, der er koldt herhjemme. Men det er næppe noget til sammenligning med Trondheim...)
Hvem ringer du til? Trondheim.... Der skulle være så smukt, og så har den lige fået ny tlf...
SvarSletTillykke med dagen. Håber dagen i morgen bliver både smuk og god! :)
Kh Sanna