søndag den 3. oktober 2010

Piece of (dream)cake

Nå men det gik sgu meget godt, det der med at være alene med ungerne i næsten 3 døgn, selvom min arbejdsdag fredag blev konverteret til en sygedag, som jeg forsøgte at konvertere til en hjemmearbejdsdag, inden den konverterede sig til barns første sygedag, da Svesken blev ringet hjem med dårlig mave. (Det vidste sig dog at være mildt overdrevet, da hun pjankede sig gennem resten af dagen!)
Vi har faktisk haft det rigtigt hyggeligt, børnene har været pissesøde, Fisteren vaskede endda op lørdag aften, mens jeg havde Svesken i bad! Ja der har været op til flere øjeblikke hvor jeg har følt mig priviligeret over at få sådan tre dages intens samvær med dem forærende.
Lige indtil 10 i 19 her til aften. Hvor jeg blev træt. Overdrevet træt. Med sved og hjertebanken og kvalme. Om det er fordi at 58 timer er min grænse, eller om det var fordi at målet var så nært, skal jeg ikke kunne sige. Men vi klarede den hele vejen, også igennem slutspurten, uden kriser, men med masser af kærlighed og kys.
De næste 2 dage skal jeg nå 4 dages arbejde. Og et forældremøde. Og at pakke til vores ferie!
Så nu: ind i seng med mig, hvor jeg vil sove dødemandssøvnen. Godnat.

3 kommentarer:

  1. Wow hvor lyder det bare helt fantastisk! Og 58 timer er pissegodt gået! Probs for det! Jeg håber du har fået sovet og slappet af.

    :)

    SvarSlet
  2. Håber du sover godt og tungt. Og længe. KH J

    SvarSlet