Mærkedage er dage hvor man for alvor kan mærke at tiden går.
I går var det årsdagen for min mors død. 16 år er det siden at jeg lå på min seng og fjollede med en fyr jeg var forelsket i. Det var pjank og grin og spritnye kys. Indtil telefonen ringede og nogen meddelte mig, at min mor var død og at jeg var den der blev informeret og derfor den der skulle informere videre. Det blev ikke til ret mange flere kys den dag. (Mange flere senere dog.)
Og her er man så 16 år senere. Med 2 børn og mand. Og det føles som så længe siden, at jeg lå på den seng og telefonen ringede. Og på samme tid så føles det stadig som om jeg kun lige har mistet hende.
lørdag den 2. oktober 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Knus!
SvarSletPuha, jeg kender det. Når nogen tæt på dør, så sker der altså noget besynderligt med tidsopfattelsen! Samtidigt med at det føles som hundrede år siden de sidst var her, så føles det også som om de var her lige for et par dage siden...
SvarSletStort knus til dig fra mig
Medfølelse herfra. Virkelig.
SvarSletDet må være en svær dag at komme igennem.
Tusindvis af tanker.
SvarSletJeg tænker stadig ofte på hende. Måske er der derfor, man har det som om, man lige så hende igår?? Hun var jo en ener og vil aldrig blive glemt - det er sikkert! Knus L1
SvarSlet