For fisan hvor er de skønne de unger.
Tænk sig at de voksede indeni mig. Tænk sig at jeg fødte dem, og holdt dem, og ammede dem.
Tænk sig at de småbitte krøllede babyer lå på min mave og sov.
Og nu løber de, de leger og krammer og kysser.
De råber og griner og synger og græder.
De spørger om alting.
De stoler på os og elsker os.
De er uden tvivl det allerbedste i vores liv.
Store Fister og lille Sveske.
torsdag den 21. oktober 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Dejligt at læse om så meget kærlighed.
SvarSletMan skal virkelig - virkelig - sætte pris på alle de små og store øjeblikke med sine børn - OGSÅ selvom de er sure og trætte efter børnehaven - OGSÅ selvom de er i trodsealderen.
Dit indlæg fik mig til at tænke at huske at nyde det 100% Og at jeg skal holde op med at lade det gå mig sådan på at min lille T er så sur og så træt i blandt. Han er jo verdens skønneste! :)
Åh hvor er det fint! Dont skruk me!!
SvarSletSuk!
SvarSletÅh altså - jeg glæder mig sådan til det bliver min tur til december.....suk!
SvarSlet