Mød min værste fjende: min hjerne

Vi har været på besøg, bagt boller, været på Thorvaldsens, og i børneteater og i Magas cafeteria.
Det lyder jo rimeligt overskudsagtigt, men sandheden er, at jeg i det meste af den øvrige tid har haft lyst til at ligge i fosterstilling - med en dyne af utilstrækkelighed og dårlig samvittighed trukket ned over ørene.
Over at jeg åbentbart ikke formår, at skabe mig en tilværelse hvor alting går op i en højere enhed.
Og ja det er nok 'bare' en mental bølgedal jeg er ramt ind i med følelserne allerforrest, og jeg ved godt at ingen formår alting, men det ændrer ikke ved hvordan det føles indeni mig. Som om jeg er en røv med ører.