tirsdag den 17. august 2010

Nåmmen det er jo også bare fordi

At vi var ude at se på et (åbent) hus i søndags. Sammen med 20 andre frådende potentielle købere. Og det var et dejligt hus. Som lå et dejligt sted.
Men det kostede 4 millioner (FIRE!) og der var fandeme mange der gerne ville ha det.
Og vi har jo ikke 4 millioner, men alligevel skulle man nærmest købe det på vej op af trappen, hvis man ville ha en chance for at komme først til mølle.
Og det er deprimerende synes jeg. Og stressende.
Og så er jeg bare sådan en der igen kommer til at tænke, om vi virkelig vil gi så mange penge (3 millioner er også mange, by the way!), og altid være afhængig af to indkomster. Og aldrig snuppe en lille forældreorlov. Eller satse og blive selvstændige med etellerandet.
Vil vi virkelig det?
Eller vil vi hellere bruge tiden med ungerne, mens vi har dem - så søde og små? Eller ha muligheden for at løbe i en anden retning, sådan rent karrieremæssigt? Eller bare ha tid og ro og luft og lys. I stedet for et hus, der godt nok ligger rigtigt dejligt, men som udover, at der er kælder og have, ikke er større end den lejlighed vi har nu...
Og så var det altså at ideen om Bornholm blev hængende lidt... og ikke er helt fejet af banen endnu.

5 kommentarer:

  1. Måske lidt mindre end Bornholm kan gøre det? ;o)
    Altså - en times kørsel fra København bliver priserne noget mere omgængelige, og flytter man til Fyn så kan man få et halvt "slot" for det samme som en 3 værelses i København;)
    - men det er jo smag og behag, og transport til og fra job mm. men intet er umuligt!

    SvarSlet
  2. Uh ha jeg kender det! Vi kigger efter større lejlighed i øjeblikket - og der har ikke endnu været noget der er ALLE de penge værd. Man skal altså være ret sikker før man bare lige skriver en check med en forfærdelig masse nuller på! Og er der endelig et emne som både har en god pris og er et godt catch for pengene...så er man absolut ikke alene om interessen. Drømmer personligt lidt om Samsø ind imellem ;-) Ku' være man skulle overveje Fyn - har lige set et spændende job der.

    SvarSlet
  3. Vi valgte - dengang vi købte hus - ikke at ville være afhængige af to fuldtidsindkomster. Og hvor er jeg bare glad for det i dag! Med stress-nedbrud, sygemeldinger, arbejdsløshed o.s.v. Lige nu er min mand på barsel (dagpenge), og jeg arbejder deltid. Der er ikke mange penge at gøre godt med, men det kan løbe rundt. Og vi har mere tid til det hele (og alligevel aldrig tid nok?)...
    Men et lækkert nyistandsat hus kan jeg bestemt også se fordelene i! Så...

    SvarSlet
  4. I kan jo være heldige. Det synes jeg, at vi var. Vi fandt den her villalejlighed i Hellerup til under 2 millioner (forhandlede lidt). Vi bor centralt og ja vi har udsigt til en motorvej - men vi har plads, en lille have og faktisk råd til at jeg går ned i tid.
    Og det er væsentlig bedre end de 2 værelser vi kom fra :)

    SvarSlet
  5. Det lyder lidt slidsomt med boligjagt i Kbh...Selv købte vi et hus på Fyn til en billig penge, men som godt nok trængte til en meget kærlig hånd. Med en mand der insisterer på at lave alt det håndtværksmæssige selv i tillæg til to børn og ditto fuldtidsjobs, har vi slet ingen fritidsproblemer. Mit råd ved huskøb er derfor at sørge for at have styr på hvad der evt skal laves med huset (og så gange det med ti - der dukker uanede mængder af forbedringsmuligheder op undervejs)
    Kh, Eivor

    SvarSlet