tirsdag den 31. august 2010

?

Nu jeg er ved bekendelserne, så vil jeg da også godt indrømme, at jeg har bemærket hvor helt utrolig træt Manden er af, at jeg vrisser. Han holder sådan en pause, hvor han lige trækker vejret ind og holder det der, og så holder han tand for tunge (bogstaveligt talt) og stirrer bestemt ud i luften foran sig. Hvorefter han puster laaangsomt ud og svarer på det jeg åbentbart vrængede af ham. Og den er god nok: den er dårlig. Min tone. Min tålmodighed med at skulle gentage noget sagt bare én gang er lig nul. Jeg kommer helt instinktivt til at vrisse det anden gang.
Spørgsmålet er om der simpelthen er grænser for hvor mange gange man kan gentage sig selv, på en rimelig ordentlig måde, i løbet af en dag? Og så bliver alle mine gange brugt på børn og chefer.
?
Andre spørgsmål der kunne være rimelig at stille i denne underskudsperiode kunne være:
Er det en undskyldning så? (nej)
Skulle man så tage at holde op? (ja)
Og kysse noget mere i stedet? (ja)
Ok jeg prøver.

2 kommentarer:

  1. Men det er svært. Det er virkelig virkelig virkelig virkelig svært. Er jo bare så fuc**** træt...

    SvarSlet
  2. Det burde vi alle nok prøve på... :/

    SvarSlet