Jeg elsker at bo her hvor jeg bor. Jeg elsker lejligheden, som er lys og rummelig. Og jeg elsker at jeg fra porten kun skal gå 100 meter mod øst for at jeg kan se Knippelsbro, Det kgl. bibliotek, Børsen, Christiansborg, Holmens Kirke, Det kgl. teater, Skuespilhuset og Operaen. Og en andemor med sine ællinger.
Det er skammeligt privilegeret, og spørgsmålet er om ikke det næsten er obligatorisk at lade sine børn vokse op sådan et sted, hvis man har muligheden?
Men jeg savner bare sådan en have og lidt udsigt. Jeg savner at kunne være ude selv om min børn er inde, og inde selvom de gerne vil være ude. Jeg savner at sende dem ud. Og mig ud. Jeg savner at kunne drikke min kaffe ude på min egen stol, i min egen have, og at kunne gå ind og brygge en ny kop uden at skulle balancere den ned fra første sal, eller affinde mig med at sidde i skyggen.
søndag den 20. juni 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Tjaaa, man kan jo ikke få det hele, i hvert fald ikke for den slags penge, du og jeg tjener :-)
SvarSletHvad vil du HELST have? Lav en liste måske?
For mit vedkommende, så NYDER jeg at have haven, hvor jeg kan være inde og Isac ude og omvendt. Og hvor vi kan smække døren op, når vi står op og bare gå ind og ud som det nu lige passer. Og jeg nyder at jeg bor i en by, der ligger på en s-togslinie, så jeg til hver en tid kan komme ind til Knippelsbro, Det kgl. bibliotek, Børsen, Christiansborg, Holmens Kirke, Det kgl. teater, Skuespilhuset og Operaen, hvis jeg har lyst til det. Og så få ro igen, når jeg kommer hjem og kan sidde på terassen og nyde en stille kop kaffe i den lyse sommeraften. Vi gjorde vores valg allerede, da vi var i USA, hvor vi valgte at bo i New Jersey en times kørsel fra Manhattan. Dér oplevede vi, at vi sagtens kunne have byen og dens glæder, samtidig med at vi havde god plads, have, og ro omkring os.
Men som sagt, hvad vil du HELST have? Dét tror jeg nemlig er det allerbedste for dine børn. Dér hvor mor og far er glade, dér er de også glade.
Jeg vil ha det hele. Og Lidt til. Og meget mer!
SvarSletDet gode ved miniput bydelen her er jo at der næsten lige så stille som ude på villavejene. Og at alt det skønne derude føles lidt som mit.
Og så er en af udfordringerne ved at finde hus og have (som vi måske nok ender med at hælde mod at gøre), at vi begge arbejder lige om hjørnet inde i byen, og det virkelig går ganske smukt op med næsten ikke-eksisterende transporttid og hentning og bringning til institution... Hvis vi gerne vil blive ved at have rimelige transporttider så er husene pænt dyre, skulle jeg hilse at sige... suk.
I hear you. Det er fuldstændigt det samme her. FULDSTÆNDIGT. Jeg tror dog, at det ender med noget med et lille hus med en lille have i en Københavnsk bydel med god offentlig transport. Det vil være lidt mere besværligt i forhold til job og institutionsliv, jeg vil storsavne BYEN og 'min' bydel, men jeg er nærmest næsten helt 100 % sikker på, at den have vil frigive nogle ressourcer på andre niveauer. Jeg er dog endnu ikke parat til at flytte ud af København. Så hellere have mindre plads.
SvarSletJeg tror også det er der vi ender :-)
SvarSletSkal vi flytte sammen så?