Solstik

Jeg brokker mig ikke over vejret. Jeg elsker vejret. Men på samme måde som voksne godt kan blive en anelse lamme i roen over at sidde en hel dag på et kontor hvor temperaturen står stille omkring 27 grader, så kan børn også godt blive ret så trætte af at lege ude i solen en hel dag.
Således så (hørte er mere korrekt) man Fisteren og jeg havde følgende højlydte meningsudveksling på vejen hjem i dag:
Fister: Jeg har ondt i halsen. Og i benene. Jeg kan ikke gå mere. Jeg vil den anden vej. Jeg kan ikke gå på brosten. Jeg får ondt i hovedet. Jeg vil gå på det andet fortov. Jeg vil ikke gå alene. Jeg vil ha min far. Jeg kan ikke gå mere. Jeg sætter mig ned. Jeg vil går ikke med.
Mor: nå men så hejhej...
Fisteren: Man måå ikke gåå fra sit baarn!! Så kan man faaktisk komme i fæængsel...
Mor: Man må heller ikke sætte sig ned og være sur på et hjørne! Kom nu!
Fisteren: Jeg kan ikke gå over vejen. Jeg kan ikke gå mere. Jeg har ondt i halsen. Jeg er træt. Jeg vil ha min far. Jeg kan ikke gå. Osv osv.
... Jeg synes personligt at jeg taklede det uovertruffent i det jeg ikke en eneste gang blev rigtigt sur. Til trods for at jeg var rimelig lam i roen efter en varm dag på kontoret.