Det der i virkeligheden blev sagt

Min mand hører nogengange et ikke-eksisterende tonefald i mine spørgsmål. Som en aften hvor han havde planlagt, at vi skulle have kylling, og jeg spurgte ham 'om han havde tænk, at vi skulle lave den hele kylling der stod fersk i køleskabet, eller om han havde tænkt at vi skulle brug de rester af kylling vi havde stående fra tidligere?' (Ja, vi spiser en del kylling!)
Jeg mente mit spørgsmå helt neutralt, og sigtede sådan set bare efter at finde ud af, hvornår vi skulle i gang med madlavning, da det jo unægtelig tager længere tid at stege en fersk kylling, end det gør at bikse en ret sammen af allerede stegt kylling. Men det han hørte var 'om han bare havde tænkt sig at vi skulle bruge rester?'. Han hørte det nærmest som i 'havde du tænkt dig at vi bare skulle ha skodrester?'
Og jeg bliver helt ærligt rimeligt irriteret når han hører noget jeg ikke sagde. Og man kan sagtens høre det på mit tonefald, at jeg er irriteret når jeg vrisser til ham at ' d-e-t s-a-g-d-e j-e-g I-K-K-E'

Nå men så her til morgen, da jeg tog en kjole på som er rimelig telt-agtig, men som har et hulens langt bindebånd, og som faktisk fungerede glimrende da jeg var gravid, fordi jeg kunne binde båndet så maven blev fremhævet på smukkeste vis. (ja, jeg befandt mig virkelig godt med at være gravid!)
Kjolen fungere bare mindre godt nu, hvor jeg ikke har så meget lyst til at fremhæve maven mere, faktisk vil jeg hellere skjule den. Og vi snakkede lidt om den (kjolen, ikke maven) og det endte faktisk med at jeg lige fandt en anden måde at binde på som fungere nogenlunde okay. Og så var det jeg sagde ' se - det fungerer bedre ikk?' Og han sagde 'jo' og tilføjede 'den er kortere.'
Og det er den jo, og jeg tænkte sådan set ikke mere over den kommentar først, for jeg hørte den ganske neutralt - kjolen bliver jo kortere når man hiver op i den og lader den pose over bindebåndet.
Men så var det jeg lige kom til at tænke på det med tonefaldet, og på om jeg måske også hører forkert. Om jeg måske overhøre et tonefald der faktisk er der? Om han i virkeligheden sagde 'den er for kort, man kan se for meget af dine (tykke) ben''
Åh nej, tænk hvis det var det han mente... Og tænk hvis jeg nu for altid skal til at tolke alle hans udmeldinger. Det holder jeg altså ikke ud. Synes det er så meget federe bare at tro på det der kommer ud af hans mund. Slet og ret.
Jeg ville aldrig ha tænkt det, hvis ikke han hørte syner i mit tonefald i ny og næ. Det må holde op, må det!