I børnehaven har de fået en ny voksen, og det snakkede vi lidt om i dag.
Mor: - er han sød, ham den nye?
Fister: - JA, det er han - han er nemlig en legevoksen!
(Fantastisk! Tænkt at der er noget der hedder det!)
Mor: -det lyder sjovt! Er M (yndlingspædagog) også en legevoksen?
Fister: - næh - han er faktisk slet ikke en rigtig voksen. Han er en barn-voksen!
Mor: - hvad er de andre voksne så?
Fister: - der er i hvert fald mange der er trøstevoksne...
(Heller ikke en dårlig titel!)
Mor: - hvad med med mig og far, hvad er vi?
Fister: - i er bare voksne!
(Lidt kedeligt, men det kunne jo ha været værre.)
Fister: - og far er lidt en drillevoksen. Og du er lidt en legevoksen.
(Hurra! Drager et lettelsens suk over ikke at være blevet udnævnt til hverken surevoksen, skældudvoksen eller bestemmevoksen.)
Fister: - for du gider jo godt at lege kysseleg!
(Jep - det gider jeg. Det er jo efterhånden den eneste måde man kan få kys på!)
mandag den 3. maj 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
HAHAHA. Genialt! Jeg stillede selv samme spørgsmål til ny pædagog. Dengang var svaret: Nej, han går mest til møder og holder pause?!?! Så han var vist ikke en legevoksen
SvarSletHelt fantastisk!!! Her får jeg bare at vide at jeg også er verdens sødeste mor selvom jeg nogengange er lidt sur, ikke kan lege med lego og ikke kan gå så meget. Men en drillevoksen og en legevoksen som mor & far - det lyder som et godt team!
SvarSletFantastiske titler! Og hvis jeg må være så selvfed, besidder jeg iflg. HDD's to nevøer titlen Legevoksen. Blev varm helt ind i hjertet, da de udnævnte mig (langt mindre formelt, end jeg lige fik det til at lyde dér), og nu kommer jeg helt til at smile ved tanken om det. Må gå efter Trøstevoksen-titlen næste gang. :-) (Selv om Drillevoksen også lyder som en god én...)
SvarSlet