Kære Barsel.
Jeg savner dig. Så er det ligesom sagt.
Jeg savner langsomme dage uden planer.
Jeg savner tæt samhørighed med lille menneske.
Jeg savner tid og ro til at bringe og hente i børnehaven. Sent og tidligt.
Jeg savner lange gåture i vores smukke by.
Jeg savner kaffe og mine barselskollegaer.
Jeg savner tid til romaner, mig i solen, barnevogn i skyggen.
Jeg savner stille timer og endeløse dage.
Jeg savner rummelig uger og evighedsbarsel...
Kom tilbage!
Kærlige hilsen
Line
tirsdag den 20. april 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Der er jo ligesom kun én ting at gøre; flere børn:)
SvarSletBlev faktisk næsten skruk af at læse dit indlæg - men kun næsten. Kan i dén grad følge dig!
Jeg ved virkelig heller ikke hvad jeg skal gøre, når jeg starter på job igen. Jeg savner det ikke det mindste! jeg kunne ganske fint gå hjemme forever and ever and everever:o)
SvarSletVi må vel bare vinde i LOTTO?
Læs lige et af dine frustrerede indlæg fra din laaaange barsel. Det gør jeg gerne, når jeg kommer til at gå og savne hjemmelivet. det sætter altid tingene lidt i relief :-) For hold da op, hvor var det også kedeligt og intetsigende til sidst og hvor savnede jeg bare at blive fagligt udfordret igen...dengang. Now, not so much :-)
SvarSletOg du er også savnet i barselland!!
SvarSletÅh jah...flere børn er den nemmeste opskrift. Vinde i lotto eller finde et columbusæg er nogle andre...Men lad vær' med at tænke på hvor mange år du har tilbage på arbejdsmarkedet...Det er deprimerende ad pommeren til!!
SvarSletMen er det ikke lidt egoistisk at få flere børn bare fordi man gerne vil på barsel...? Kunne man forestille sig at man istedet fik sig et (arbejds)liv der fungerede med alle andre behov, og man så bare var lykkelig? Er det utopi? På linje med en lottogevinst?
SvarSletJa! Hørt!
SvarSletMen samtidig kan jeg stadig huske, hvordan jeg var ved at gå ud af mit gode skind, efterhånden som min orlov blev ældre. Nu sukker jeg tit efter den.
I den ideelle verden ifølge mit hoved, er jeg på barsel hver anden eller tredje uge. Lige ned i gear - og så tilbage og tale voksensprog og lave voksenting og have begge hænder fri.