mandag den 8. marts 2010

Hej Søster!

Jeg er vokset op med Pia Raug og Trille som underlægningsmusik. Kvindernes Internationale Kampdag var en stor dag, og 8. marts var en dato jeg altid kunne huske. Den ene gang (virkeligt!) jeg har snydt i bussen, og opgivet en falskt fødselsdato, kunne jeg med så stor overbevisning spytte '8.marts' ud, så kontrolløren faktisk troede på mig. Og min mor var stolt af mig. Ikke fordi jeg havde snydt, men fordi 8. marts var den dato jeg umiddelbart først kom i tanke om.
Kvindernes Internationale Kampdag er mere end mine personlige barndomsminder. Det er en vigtig dag. Ja, stadigvæk! For selvom vi kan meget på det individuelle plan, så er der stadig meget der skal kæmpes for på det strukturelle plan.
Jeg ville ønske at jeg kunne ha deltaget i nogle af de arrangementer der har været idag, og det lyder åndsvagt at sige det, men jeg har haft travlt med at hænge i min klokkestreng...

1 kommentarer:

  1. Velkommen i klubben... Også jeg ville gerne have deltaget i et arrangement, f.eks. det spændende debat-møde på Kong Gulerod med Julia Lahme og Jytte Hilden. Men ak... jeg måtte blive hjemme og passe sygt barn. Min mand tager tjansen idag, så det er vel en form for ligestilling. I al fald hjemme hos os.

    SvarSlet