Jeg er så taknemmelig for, at der i Fisterens institution er ansat en mandlig medhjælper, som hver evig eneste dag synger og spiller guitar med børnene. Det er helt sikkert hans fortjeneste at Fisteren er så glad for at synge.
På vej hjem i dag skrålede han 'hvis din FAR gir dig LOV, tar du så MED mig ud i SKOVen...' og herhjemme har han sunget (og en slags spillet) 'SkibetHedderChristianshavnsKanal..' hele aftenen. Han har sådan set ikke haft tid til at spise aftensmad.
Kim Larsen er klart en favorit, men også Johnny Madsen er på banen med 'jeg kører på en motorvej - men jeg vil hellere flyve i en flyvemaskine - jeg vil hellere sidde på en strand og grine'. Og farens forkærlighed for popsange har gjort Thomas Helmig og Medina populære. Jeg foretrækker dog helt klart Kim L.
fredag den 26. marts 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 kommentarer:
Send en kommentar