mandag den 1. marts 2010

Chok

Nå men det føltes så ikke ret luksusagtigt i morges, da jeg forlod en grædende Sveske i vuggestuen, og jeg kunne sidde helt lamslået i bussen med mine 14 tilbage-fra-barsel-croissanter, og bare tænke, at det fandme da for pokker ikke kan være meningen at det skal være sådan...
I dag har det nemlig været for alvor. I sidste uge var det oplæring af mig, og blød start for Svesken. Jeg kunne møde kl. 9.30 og gå igen 14.30, og faktisk få det til at hænge (følelsesmæssigt) sammen.
Men nu er det det virkelige, virkelige liv. Vi skal rent faktisk få den mystiske kabale 'kortest muligt i institution - mest muligt på arbejde' til at gå op. Og jeg kan ikke længere nøjes med at lægge 5 timers arbejde, så Svesken (og Fisteren selvfølgelig) kan nøjes med de ideelle max 6 timer i institution. Og jo, der er en far der kan være med, han har bare ikke helt samme fleksibilitet indbygget i sine arbejdstider.
Hvordan gør i andre? Afleverer den ene sent, og den anden henter tidligt? Eller er i på supernedsat tid? Eller lærer i bare at leve med det?

ps... jeg skal nok gi det mere end et døgn, inden jeg giver op. Og synes i øvrigt stadig at arbejdsdelen er helt ok!

10 kommentarer:

  1. Altså her - foruden en mormor, der er rigtig glad for at hente Gustav - har jeg en 34 timers arbejdsuge (når jeg ikke er på barsel).

    Jeg møder kl. 8 og har fri kl. 15 (kl. 14 om fredagene). Ulrik møder kl. 8.30 (og det er ham, der har bilen, da han arbejder i Græsted).

    Gustavs børnehave er en kortidsbørnehave. Den åbner kl. 8 om morgenen og lukker kl. 16 (kl. 15 om fredagene).

    Ulrik afleverer hver morgen. Da jeg arbejdede, så hentede jeg ham kvart over tre.
    Mens jeg er på barsel, bliver han hentet mellem kl. 14 og kl. 15.

    Når mormor henter, så bliver han gerne hentet lidt i to.

    SvarSlet
  2. Det evige dilemma! Vi har lært at leve med at vi er blandt de første (7.30), der afleverer, og de sidste der henter (16). Med to fuldtidsjob og fleksible arbejdstider kan jeg ikke se, hvordan det kan blive mindre... Og så vælger jeg at tro på det, jeg ser; nemlig at børnene trives og er glade for at blive afleveret hver morgen

    SvarSlet
  3. Argh...jeg hænger lige på og ser om du finder "den gyldne middelvej" til vuggestuen.
    Men - normalt har kæresten afleveret kl. 8:30 og jeg har hentet 16-16:30. Det positive er at jeg nu har lært at møde vildt tidligt, men det negative er at jeg har følt at jeg har misset hygge om morgenmad, tøj på, etc.
    Og had mig - for nu hvor jeg er sygemeldt er jeg en af dem, som henter min søn kl. 14.30-15 (totalt østerbro-agtigt). Men - jeg kan se og ved at det er altså meget normalt at de små bliver hentet kl. 16-16.30. Og det er helt OK...

    SvarSlet
  4. jeg har også prøvet at stå med en stor klump i halsen, når jeg har afleveret et grædende barn. Jeg vidste dog, at 2 minutter efter jeg var gået, gik der et glad barn rundt, der elskede at være i institutionen. Vi er begge butiksansatte, men da jeg møder senest, så er det også mig der afleverer ved 8 8.30 tiden. Vi har så mulighed for at hente børnene igen mellem kl. 15 og 17, alt efter vores vagter. Den store i børnehave bliver faktisk sur, hvis vi henter ham for tidligt.
    Det vigtigste er at du henter glade børn, for så har de det godt, men det er altså en kabele nogle gange..
    Held og lykke med det hele

    SvarSlet
  5. Hej
    Vi er også nogle af dem, hvor begge unger er afleveret 7.45 - og så henter jeg igen 16/16.15 - og det må man så lære at leve med.

    Synes den dårlige samvittighed som forældre er udstyret med idag (inkl. mig) er fuldstændig forskruet... Ville sådan ønske at man kunne stå sammen og ikke hele tiden skulle måle sig med de forældre, der åbenbart kan nøjes med at bruge institutionen i 5 timer om dagen... men hvis det ikke er lykken for en selv ikke at have et arbejde man er glad for - ja, så må man simpelthen se at få lagt den dårlige samvittighed VÆK. Den kan ungerne nemlig i den grad mærke - og så bliver det et problem at de er der 8-9 timer om dagen. MEN hvis mor og far er glade og naturlige i hvad de gør - ja, så er ungerne det også!!!!
    Husk det.

    SvarSlet
  6. VI har besluttet, at kl. 16 er det absolut seneste, han skal hentes. Det er faktisk rart at have den aftale, for så SKAL man bare gå fra jobbet. Der er ikke noget at diskutere. Og arbejdet ved det også.

    Den, der henter, er så mødt tidligt, mens den anden møder kl. 9 og afleverer 8.30 – og så først kommer hjem til spisetid.

    Desuden rå-udnytter vi de bedsteforældre og tanter, der gider at hente, og de gør det så 14.30. Det hjælper på den dårlige samvittighed. Jeg lærer dog aldrig at acceptere det faktum, at så små børn skal være så meget i vuggestue ... Det er mit barn, og jeg vil være sammen med ham. Kunne jeg, gik jeg overordentlig gerne ned på 30 timer. Det kan jeg bare ikke, hverken økonomisk eller i min type stilling. Øv.

    SvarSlet
  7. Åh nej - er 6 timer det ideelle antal timer, børn/babyer må være i institution?! Så halter vi da i hvert fald i dén grad bagefter...
    Vi afleverer omkring kl. 8.15 og forsøger så at hente inden kl. 16. Det går fint nu, men nu holder jeg så også ferie og kan derfor reelt hente når som helst efter kl. 14.30, men vælger som regel at strække den til 15-15.30, fordi de små sover til kl 14, vågner langsomt op, bliver skiftet og får en snack. De dage, jeg har hentet kl. 14.30 sharp, er det med en ked Øgle til følge.

    Men når min ferie stopper i næste uge, skal det store hente-bringe-puslespil køres i stilling. Jeg arbejder en halv times cykeltur fra privaten (med institution på vejen), mens HDD arbejder 10 min. væk, så jeg forestiller mig, at det bliver HDD's tjans at aflevere, og jeg så stræber efter at være på arbejde kl. 8. Det betyder, at jeg kan gå kl. 15.30 (i den ideelle verden), og så være i institutionen ca. 15.45-16 alt efter trafikken. Men vi slipper nok ikke udenom, at Øglen kommer til at være i institution små 8 timer om dagen.

    Jeg syntes det var vildt hårdt i begyndelsen, og synes det på sin vis stadig, men jeg har tvunget mig selv til at leve med det, for jeg kan ikke gøre noget ved det, så længe jeg arbejder fuld tid. Ligesom Louise gik jeg hellere end gerne ned på 30 timer, hvis det ellers kunne lade sig gøre, men det kan det desværre ikke.

    SvarSlet
  8. Tak fordi i gider dele med mig hvordan i får det til at hænge sammen. Helt vildt tak!
    Jeg vil nu prøve at nedjustere mine forventninger til HVOR hurtigt man kan løbe.
    Jeg HAR i øvrigt nedsat tid (32 t), og de der ideelle 6 timer, det er bare noget JEG har fundet på. Og det er således bare det der ville føles godt for mig. Hvis altså jeg så kunne arbejde dødeffektivt og ha det sjovt imens, på det der arbejde! Min mand vil helst aflevere kl 8. hvis han har tjansen, jeg kan dog overbevise/tvinge ham til at trække den til næsten 8.30 her mens hun er ny i institution. Når han kan hente er det 16.15, og det er ikke den samme dag som han har bragt. Derfor er det nogle dage mig der har begge tjanser, og det her det for alvor ikke hænger sammen, og jeg føler mig som en omvandrende dårlig samvittighed. Jeg har 6½ times arbejde (når det kan lade sig gøre) og hvis jeg virkelig cykler til (det er mig der kommer prustende over knippelsbro!) så kan ungerne nøjes med 7½ time i institition. Og jeg er tilgnegæld fuldstændig blæst og kan næppe tænke så meget som en enkelt konstruktiv tanke angående den forestående aftensmad..

    SvarSlet
  9. Åhhh mit svar er nok ikke til meget hjælp, for jeg valgte at blive selvstændig. Både af lyst men også fordi jeg blev træt bare ved tanken om den hverdagscentrifuge med hente-bringe-og-mindst-mulig-i-institution-og-mest-mulig-arbejde. Jeg arbejder dog ikke mindre end før...bare på lidt andre tider. Jeg tror, at den manglende transport-tid måske er det, der går det hele til at gå lidt bedre op. Krydser fingre for at du/I får det til at gå op. ;o) A

    SvarSlet
  10. Da vi kun havde storesøster og indtil jeg gik på barsel med lillebror arbejdede vi begge 32 timer og havde begge flekstid. Så der gjorde vi det med at én mødte tidligt og hentede, og den anden afleverede og kom lidt senere hjem. Det kunne jo så lade sig gøre, fordi vi begge var offentligt ansatte. Det er jo ikke alle typer job, hvor nedsat tid er muligt, eller hvor mødetiden er fleksibel.
    Men selv med 32 timer til hver, følte vi ikke rigtig det hang sammen - følelsesmæssigt og mentalt, praktisk gjorde det som nok. Så her efter lillebror er kommet til, har jeg valgt at blive selvstændig, og som Anette skriver ovenfor er fordelene, at der ingen transport er, og at jeg kan tilrettelægge mit arbejde, som jeg vil. Det betyder så, at jeg ofte arbejder aften og weekend, men det vil jeg hellere end den pressede dagligdag.
    KH

    SvarSlet