Da min mor døde, gik jeg til frisøren, for at få klippet mit lange hår af. Istedet anlage jeg mig en rimelig uklædelig korthårsfrisure. Jeg fortrød ret hurtigt, men det var virkeligt vigtigt for mig, at vise udenpå mig, at der var sket kæmpemæssige livsforandringer indeni mig.
I samme genre, men i en anden skala, var det da jeg købte en ny og lækker vinterjakke da jeg skiftede job engang. Og jeg kender en der fornyligt klippede sit pandehår, da der indtraf en uventet begivenhed i familiens liv...
Idag er jeg startet på arbejde igen. Det er samme sted som jeg forlod meget gravid, men det er et helt, HELT nyt arbejdsområde. Dagen har været ret ok. Og det skal nok blive både sjovt og spændende, indtil videre er det dog mest bare overvældende. Og da jeg gik derfra var jeg da også sikker på, at nyt job kræver huller i ørene. Og faktisk også briller!
mandag den 22. februar 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ja, nyt hår kan have terapeutisk virkning. Sjovt at jeg lige har siddet og skrevet om, at jeg blev klippet korthåret efter Carla blev født. Den omvæltning krævede også en markering ;)
SvarSlet