søndag den 28. februar 2010

Min nye luksus

Hvis jeg skal sige det selv, så var jeg rigtig god til at være på barsel. Vi drønede ikke rundt til babysvømning og rytmik, men vi nød det. JEG nød det. Helt vildt. Jeg nød lange stille dage, med gåture i byen, gåture langs havnen og gåture på volden. Jeg nød kaffe i solen og inde hos skønne mennesker. Jeg nød tid med Svesken. Jeg nød vores lille symbiose. Og jeg nød at være så langt nede i gear, at en tur på posthuset (100 meter væk) kunne være et dagsprojekt, som jeg ikke nødvendigvis nåede. Min Barsel var virkelig virkelig luksus tid.
Min nye luksus er arbejde. Ok, jeg er ikke så vild med den der hæsblæsende fornemmelse af transporttid. Og jeg har endnu ikke sluppet følelsen af, at det er synd for Svesken, at hun skal i vuggestue.
Tilgengæld så elsker jeg, at være mere end nogens mor. Jeg synes det er fantastisk, at være vigtig i en anden sammenhæng. Og ikke mindste så holder det helt vildt, at have rigtigt tøj på, snakke om arbejdsagtige ting, og få fyldt på rent fagligt igen.
Lige nu håber jeg bare at jeg kan holde på fornemmelsen. OG at jeg kan lære ikke at hænge i en klokkestreng, for at være i vuggestuen i samme sekund som jeg er ude af tegnestuen. Det kan nemlig ikke lade sig gøre. Det tager mindst 25 minutter at nå fra a til b. Og det bliver muligvis næsten min eneste alenetid fremover...

5 kommentarer:

  1. Aaaaah ja, det er præcis sådan jeg holder barsel ! De andre i min mødregruppe har altid meget ambitiøse forslag om museer og svømmehal m.m. og kigger en smule skævt til mig når jeg siger "jamen, kan vi ikke bare drikke kaffe ...og snakke?!"
    Nå, men når det er sagt så GLÆDER jeg mig helt vildt til at komme på arbejde.. Tak for reminderen ;)

    SvarSlet
  2. Hvor genkendeligt. Sådan havde jeg det også, da jeg startede igen. Fik heldigvis ikke stress over, ungerne skulle afleveres, men ville meget gerne ud af døren på sekundet om eftermiddagen. Og synes til enhver tid, weekenderne er alt, alt for korte.

    Der er nu gået et halvt års tid, og jeg har egentlig glemt min barsel. Fra nu af er det bare almindelig, lidt kedelig hverdag. Hver dag. H-v-e-r d-a-g resten af livet. Gab. ;)

    SvarSlet
  3. Ih, hvor lyder det skønt! Lige sådan en barsel som jeg havde forestillet mig, men ikke helt kunne finde ud af at begrænse mig til. Men jeg håber, at kunne gøre som dig en anden gang ;)
    Nu bliver jeg lidt nysgerrig når du skriver at du arbejder på tegnestue... Mon du vil røbe hvor?
    kh Mette

    SvarSlet
  4. Det er jo det en barsel handler om.
    Det er jo lige præcist sådan, at det skal være når den slutter.
    Tak.

    SvarSlet
  5. Hørt - lige præcis sådan en barsel vil jeg...en ægte barsels-bobel

    SvarSlet