Fokus fokus fokus.

Vi har to skønne børn, og vi skal ikke ha flere. Tror jeg nok.
Da vi fik Svesken var jeg helt sikker. Hun var den sidste, og jeg skulle nyde-nyde-nyde min barsel med hende. Hvilket jeg også har gjort.
Jeg var sikker, fordi jeg bare vidste, at vi tilsammen slet ikke har arme nok til et tredje barn. Men måske har vi hjerterum.... engang. I hvert fald er jeg pludselig en slags skruk igen. Det kommer sig nok lige så meget af, at barslen er slut nu, som det kommer sig af længsel efter små bitte babyfødder og nyfødt duft. Skal jeg virkelig aldrig mere strutte med en gravid mave, eller føde et lille mirakel (jep, jeg heldige asen har haft hele to gode fødsler!), skal jeg aldrig mere gå rundt med sådan en lille fugleungeagtigt væsen i mine arme? Som er min egen, vel at mærke...
Sikkert ikke. Prøver i stedet at holde fokus på de gode ting der kommer sig af at ha to børn over babystadie. Nemlig at jeg nu kan komme ud, uden at mindsten lider sultedøden i fraværet af mine bryster. At mindste nu også kan komme op af trappen til 1. sal på egen hånd. At jeg kan komme ud blandt voksne mennesker, og tænke voksne tanker, altså som i et arbejde. Som jeg får penge for. (aaah penge...) At de to vi har faktisk næsten kan lege sammen, så jeg kan snige mig hen til avisen, selv når jeg er alene med dem! At måske kan vi snart begynde at hænge lidt ud igen, min mand og jeg. Nede på hjørnet med kaffe eller hvidvin, afhængig af tidspunktet. Uuhm.

ps. Tjek lige Julias blog, hvor Leonora Christina Skov har skrevet et fantastisk gæsteindlæg om ikke at ville ha børn.