Jeg har tigget mig til en halv fridag. Manden er således draget på tur med begge børn. Og jeg har i al hast ryddet det værste rod op. Kastet mig over computeren. Som kun får max en halv time. For jeg skal nemlig også nå at læse en bog!
Sagen er den, at selvom man skulle tro, at børn langsomt bliver større og langsom løsriver sig fra deres forældre, så har de tilsyneladende en del tilbageskridt på deres færd fremefter. Således har jeg i den seneste tid haft Svesken siddende på mig som en lille igle. En køn, men meget tung og hæmmende accessorie. Vi taler 24/7, kun afbrudt af de 1-2 timer hun sover formiddagslur. For det er også om aftenen, hvor hun kalder uafbrudt. Og om natten hvor hun foretrækker at sove ovenpå mig! Og det er hyggeligt, men efter et stykke tid får jeg sådan en trang til at ha min krop lidt for mig selv. Og til at nå at tænke en tanke. Eller folde et stykke vasketøj.
Ej ok, hvem narrer jeg her. Jeg har ikke som sådan trang til at folde vasketøj. Derfor gør jeg det heller ikke, nu hvor mine arme er helt frie, og hænger så mærkeligt ubeskæftigede omkring mig. Men jeg åbner en bog gør. En ny en, tror jeg. For jeg kan ikke huske hvad den jeg er ved handler om længere...
søndag den 17. januar 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
For søren hvor jeg håber, at du fik læst en hel masse. Du fortjener det i hvert fald :)
SvarSletJeg tror jeg kender den der kalustrofobifornemmelse. Eller, det gør jeg nok ikke, for jeg sender jo chilien i dagpleje hver dag...men når hun er hjemme er jeg totalt omklamret. Kom til at vove mig ud i at dække bord inden vi skulle spise aftensmad her til aften - det skulle jeg ikke ha gjort. Og om natten inisterer hun på at ligge på tværs på min hovedpude og snorke mig lige ind i øret. Og jeg må ikke flytte mig - så har vi balladen. Men det er jo bare en fase, siger jeg til mig selv. Det går forhåbentlig over inden de flytter hjemmefra. Men så er det da super godt (og nødvendigt!!!) at du lige får dig en halv eller hel fridag indimellem. Håber bogen var god:-) (Bogtips modtages med tak!)
SvarSletKh, Eivor