Tak

Jeg er blevet tildelt den der kreativ-award der huserer for tiden herinde i blogland. Og jeg er fisme så glad for den. Jeg har endda fået den 2 gange. Af de damer, Louise og Louise.
Som skriver at ..det er befriende at læse om dit uperfekte mor-liv og din kærlighed til dine børn, som du er en ørn til at sætte ord på. Jeg bliver så glad over, at andre ligger på sofaen i stedet for at sy og bage boller. Præcis som mig.
Og ...INGEN anden, jeg kender fra bloguniverset, har fortalt så ærligt om, hvordan følelserne omkring moderskabet ser ud, når hverdagen er pissehård og den enorme kærlighed til børnene ikke i sig selv forhindrer en i at bande højt og længe.
Hvad siger i så? Det er da til at tage og føle på... Men det er således ikke mine ferme strikkeevner de belønner mig for. Det kunne man da ellers godt synes var oplagt ikk!? Heller ikke mine kreative evner. (De er derinde, det lover jeg. Har ikke brugt et halvt liv på Arkitektskolen for ingenting!) Men derimod min ærlighed. Måske ikke så kreativt i sig selv. Men jeg er da kreativ i min kommasætning. I hvert fald.
Derfor: Tak, tusind tak!

Jeg startede desværre med at gå lidt kold over det. For man skal nemlig fortælle 7 sandheder om sig selv, for at modtage og videregive prisen. Og jeg ville jo straks gerne være überkreativ, og skrive 7 (måske endda 14!) virkelige gode og originale sandheder ned, på en total kreativ måde. Men det har jeg droppet igen, for det blev for svært.
Istedet får i 7 vidt forskellige informationer om mig. Skudt af, direkte fra hoften. I en pærevælling.

1. Jeg har boet 16 steder i mit liv, so fare. Det kan godt give anledning til en smule rastløshed. Og kombineret med en påfaldende naturlig evne til dovenskab, kommer det til udtryk som et vældigt stort vægelsind.
2. Jeg har tidligere været farvet rødhåret i så mange år i træk, at mange, inklusiv mig selv, troede at det var min naturlige hårfarve. Det stoppede prompte, da jeg opdagede at konen, til den mand jeg var dødforelsket i, var (farvet?) rødhåret. Siden har jeg været naturlig brunnette. Senest med en antydning af silver...
3. Jeg elsker mit job. Eller holder i hvert fald rigtig meget af det. Tror jeg, for altså måske kan jeg ikke rigtigt huske hvad det går ud på. Alligevel ville jeg, hvis jeg vandt den STORE lottogevinst, sige op lige med det samme. Og fise den af.
4. Jeg brugte briller som barn. Det gør jeg ikke mere. Jeg opsøger dog i ny og næ en optiker, for at tigge mig til en grund, til at købe et par. Endnu har jeg ikke haft held med det.
5. Jeg kan virkelig godt lide russisk salat. Og chokolade. Og is. Og bagerens gammeldags fastelavnsboller. Og Pasta i flødesovs. Faktisk næsten alt i flødesovs. Tro mig, det er svært at gå på kur med den slags cravings.
6. Jeg er nærmest så usporty som man kan blive. Alligevel kan jeg godt bilde mig selv ind, at jeg kunne være blevet en prima ballerina, hvis bare nogen havde sendt mig på balletskole.
7. Min mor blev lesbisk (opdagede at hun var?) da jeg var 12 år. Og mine forældre blev derfor skilt. Det har præget mit liv, først og fremmest på en positiv måde. Ikke selve det, at de blev skilt, men det at vokse op med en mor, der var tro mod sig selv. Og elskede sit liv. Jeg savner hende dagligt.

Og så skal den også videregives, prisen. Den har jo ligesom ændret karakter i sin cirkulation, og det er nu ikke kun forundt de med nål og tråd (m.m.), at få den tildelt, men også de med kreative penne er inde i varmen. Hvilket gør, at den er er ved, at ha været godt rundt, i den relativt lille del af blogland, som jeg selv er en del af. Alligevel deler jeg den lystigt videre. Og som de forrige prisvindere, skeler heller ikke jeg, til om i har fået den af andre. Men kan jo altid skrive 7 sandheder mere, hvis man har lyst! Here goes:

Prisen, som kreativ blogger, videregives hermed til:

Annamette. Helt ærligt kan man andet end at knuselske hende. Og hendes lystige pen?
Trine. Åh så sprudlende og mystifistiske tekster. Ærligt og poetisk. Og så total en knag med en hæklenål.
Louise. Du får den tilbage. Fordi du er fuldstændig uundværlig. På bloggen og i det virkelige liv.
Stine. Jeg tror på at hun er virkelig, den lille tegnede pige. Det tror jeg virkelig.
Astrid. Du ved ikke hvor glad jeg blev, da jeg opdagede din blog. Og igen da jeg mødte dig i virkeligheden.
M. Du får livet i vestjylland til at lyde en slags attraktivt!
Lis. Hun skal bare ha alle kreative awarder der findes. Hun fortjener det.