En slags hverdag

Godt så.
Manden er på arbejde. Fisteren er fulgt i Børnehave. Og Svesken ligger, pakket godt ind, ude i snevejret og sover.
Der er musestille herinde. Hvilket er helt mærkeligt efter 12 dage med tætpakket familiesamvær.
Jeg ved ikke hvad jeg skal synes om det. På en måde er det SÅ dejligt. Og på en måde lidt trist at ferien sluttede, og der er så lang tid til den næste.
Heldigvis/desværre er jeg jo stadig hjemme med Svesken. Og den første beslutning på denne første hverdag i det nye år, er at nyde den sidste tid herhjemme. For om lidt får vi vel en vuggestueplads, eller opfinder en fantastisk barnepasser, og så er det for alvor goddag til hverdag-hverdag. Ikke bare denne skønne pseudobarselshverdag.