Jeg skal virkelig tage mig sammen, for ikke at råbe nogle virkelig grimme ting igennem stuen i disse dage. Fisteren har tilsyneladende mistet evnen til at hører. Han er faktisk blevet helt professionel til ikke, at hører hvad jeg siger. Og det driver mig til vanvid. Og ud i grimme tanker. Om hvad jeg gør forkert. Om hvor dårlig en mor jeg er. Om hvad mine chancer er for at han ikke bliver ungdomskriminel er, når nu jeg åbentbart totaltfejler som kærlig opdrager.
Har prøvet med pædagogik, med det sure, med det søde, og nu er jeg nået til bare at ignorere det faktum at han ikke vil hører efter. 'Du bestemmer ikke over mig', råber han. (jo jeg gør!) 'Du kan selv gå ind på dit værelse', råber han bagefter. Så nu har jeg har sat varme på i soveværelset og lukket døren. Og sidder og drømmer om en dejlig lænestol, et varmt smukt tæppe, en skøn lampe og en lydisoleret dør.
lørdag den 23. januar 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Kære Line.
SvarSletNu er det virkelig slet SLET, ikke for at være streng eller for at 'sparke' til dig for selvfølgelig ER du en fantastisk mor, Fisteren er en fantastisk dreng, han bliver IKKE kriminel, men når jeg selv er derude hvor jeg synes børnene er nogle lorte unger (for ja, jeg eeelsker dem selvfølgelig utrolig meget, men nogle dage synes jeg sgu det er lige præcis det de er) finder jeg altid hjælp hos den fantastiske familieterapeut Fie Hørby - www.fiehoerby.dk som hjælper helt almindelige familier med helt almindelige hverdags issues.
Nå men drøm du bare videre derinde i det lune soveværelse og træk vejret :-)
Men hvorfor skal de der faser være så uendeligt lange og pisse-irriterende??
SvarSlet