torsdag den 7. januar 2010

Boller...

Der sker faktisk ikke så meget med magien, men jeg er jo heller ikke holdt op med at ligge på sofaen. Måske det er derfor? Ærgeligt selvfølgelig, men jeg tænkte, at så kunne jeg jo begynde at bage boller. God plan, ikk? Så kan jeg også bedre begynde at bage færre boller bagefter...
(Hvis du er forvirret nu, så læs forrige-forrige indlæg. Min skønne/dumme nye computer vil ikke lade mig linke. For fisan)

Og her det så at i kommer ind i billedet.
Kære alle skønne (hus)mødre derude, hvis i ligger inde med den perfekte opskrift på vanvittig nemme boller der smager virkelig lækkert, deler i så ikke med mig? Husk på at jeg er begynder. (Har faktisk præsteret ikke at kunne følge opskriften på sådan nogle quikboller...) Samtidig har jeg lidt forvente smagsløg. Så de skal fandeme smage godt de boller, hvis jeg skal begi mig ud i bagekunsten. Nemme og gode. Og måske sådan nogen der skal hæve natten over. Så kunne det nemlig være et fredag-aften-projekt....

12 kommentarer:

  1. verdens bedste boller:
    http://thesweetspot.dk/2009/10/ens-bedste-boller.html

    SvarSlet
  2. Skal det være sunde boller?
    Eller bare gode, søde fødselsdagsboller?

    SvarSlet
  3. Altså mine lynboller er ret gode:

    1/2 pk gær
    8 dl koldt vand - opløs gæren heri
    2-3 tsk salt - i med det
    2 tsk sukker - i med det
    To håndfulde havregryn - i med det
    En-to håndfuld groft mel eller grahamsmel (kan udelades hvis man ikke er til det) - i med det og rør rundt
    og hvedemel i indtil dejen er klistret, men skal kunne drejes rundt med besvær. Rør lidt undervejs.

    Dæk det godt til, og så i køleskabet natten over. Pas på det ikke hæver ud over alle de andre madvarer.

    Bages næste morgen på 200 grader i 15-20 minutter alt efter hvordan du kan lide dem. (Bløde eller hårde)

    Og du behøver heller ikke at benytte al dejen på en gang, du kan sagtens bruge noget af det om morgenen, og så resten næste morgen.

    Mmmm... hjemmebag to dage i træk ;) Rigtig husmoragtigt ;)

    SvarSlet
  4. Hov glemte at sige, at når du ligger bollerne på bagepladen (med bagepapir under) så bruger du bare en spiseske, og så en ordentlig dejklat op på pladen. Husk de hæver også i ovnen.

    Perfekte boller der ikke sviner, ikke giver dej i ringene og smager af boller ;)

    SvarSlet
  5. Jeg har med held brugt dene opskrift endel gange:
    http://www.valdemarsro.dk/?p=231
    Og de bliver ikke dårligere hvis man supplerer med lidt valnødder i også.
    Selv bruger jeg forresten ikke ret meget tid på sofaen. Og mine børn er i dagpleje/børnehave 6-7 timer om dagen. Og alligevel får jeg ikke en sk** fra hånden. Så blive du bare liggende hvor du er.
    (Men måske er der noget med nogle forventninger der skal justeres...det kunne være man/jeg skulle kigge lidt på dét).
    Kh, Eivor

    SvarSlet
  6. Tak de damer, så har jeg vel næppe nogen undskyldning længere... Camsen, dine lyder ret nemme, dem tror jeg prøver. Kh L

    SvarSlet
  7. Frederikke; jeg prøver en grov-slags. Og så snyder jeg med quik-slagsen som suppelment :-)

    SvarSlet
  8. Ps Camsen: Dej i ringene?

    SvarSlet
  9. Nu har du selvfølgelig fået et par gode bud allerede, men hvis du går helt bage-amok, burde du også prøve de her:

    10g gær
    Ca. 0,7 dl vand
    600g hvedemel
    200g groft mel
    3 dl syrnet mælkeprodukt
    1 spsk salt

    Det hele røres sammen i en skål (det bliver en blød dej) og hæver i mindst 8 timer.
    Ovnen varmes op til 225 grader med bageplade og bradepande indeni ovnen. Bollerne sættes på den varme bageplade (husk bagepapir) med to skeer. Sættes i ovnen sammen med 1 dl vand, der smides i bradepanden.
    Bages i ca. 16 minutter.

    Nam!

    SvarSlet
  10. Altså, jeg glemmer altid at tage mine ringe af, og er der noget værre end stivnede dejklumper i stedet for glitrende ædelsten (okay mine er fake)

    SvarSlet
  11. Da jeg lå i og puttede Svesken i aftes (for 4. gang vel at mærke) lå jeg virkelig og spekulerede over hvad du mon kunne mene med dej i ringene. Indtil pludselig slog mig: FIngerringe!! Aaaah, selvfølgelig! Ved virkelig ikke hvad jeg havde forestillet mig det ellers kunne ha været for ringe.... pinligt :-)

    SvarSlet
  12. Du får også lige en sund og grov en herfra:
    15 g. gær
    7 dl. vand
    1-2 tsk salt
    3 dl. havregryn
    1 dl. solsikkekerner
    ca. 225 g. sigtet speltmel
    ca. 225 g. grov speltmel

    Vand og gær røres sammen, resten ilsættes. Dejen er meget blød og skal ikke æltes. Lad den hæve alt fra 30 min. til natten over (hvis den skal hæve natten over skal den i køleskabet)
    Dejen sættes med en plastikgrydeske dyppet i koldt vand på en bageplade og bages i ca. 12-15 minutter ved 200 grader.

    De kal også laves lidt søde ved at erstatte solsikkekerner med hakkede mandler og et par håndfulde rosiner.

    SvarSlet