Der der med Sveskens behov for Moar, det går desværre også ud over andre end mig. Det går feks. også lidt ud over Manden, som gang på gang oplever at blive afvist. Og det går jo også ud over Fisteren, som ofte må vente og tage hensyn til Svesken, som jo ikke er bleg for at udtrykke sine behov meget tydeligt.
Når jeg går der med Svesken klistret til kroppen en hel lørdag, så er der ikke meget sammenhængende tid til Fisterens behov. Hvilket han så også giver udtryk for. Ikke på en så subtil måde, som Sveskens. Hun kaster sig bare om halsen på mig, og bliver hængende. Næh mere på sådan en fire-årigs måde. Nemlig ved at drille. Og drille. Og drille. Og blive ved og ved. På trods af formaninger, henstillinger, forbud og til sidst skæld ud. Jeg forstår det sådan set godt. At han vil ha min opmærksomhed på en eller anden måde. Men hold da kæft hvor er det pisseirriterende. Og hvor ender lydniveauet meget højt oppe. Og hvor får han meget skæld ud, den lille fyr.
Tænk at han tør blive ved og ved, når det altid ender med sure mor. Og en ked dreng. Alligevel går der ikke mere end max 3 minutter, så driller han igen... han er en modig dreng.
Den dårlige samvittighed. Den der indtræffer når jeg bare ved, at han slet ikke har fået nok mor-tid, den er slem.
Snart, snart snart skal vi i biffen, eller svømmeren sammen. Bare ham og jeg.
mandag den 18. januar 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hvor kan jeg genkende utroligt meget i din beskrivelse.
SvarSletI går gik jeg på venindebesøg om formiddagen med Harald og Gustav havde sin far helt alene. Gustav krævede opmærksomhed og leg hele tiden og fik og hold fast Ulrik var træt, da jeg kom hjem.
Ulrik skulle så på arbejde og jeg tog over og Harald snorksov i barnevognen, og da han så vågnede 3 timer senere, da var jeg helt opbrugt. Jeg håber, at vi fik fyldt lidt op på den der opmærksomhedskonto... for han fortjener det.
Ja undskyld... pludselig handlede det kun om mig... måske jeg også snart skal have tanket op?! ;)
Hej.
SvarSletNår man nu har sådan en lille "klister" sveske der bare kræver dig hele tiden, så tænker jeg om du har prøvet at bære i en slynge.
Jeg har selv haft en meget moaaar syg lille dreng, og hvis jeg skulle bare fungere nogenlunde var jeg nød til at finde en løsning.
Det blev en ringslynge, og den blev brugt flittigt.
Så kunne han sidde der, først på min mave og så senere på min hofte.
Så kunne jeg tage mig af alt muligt andet, alt imens lille "klister" sad trygt og godt og fulgte med i alt hvad der skete.
Mange hilsner
Susan
åh, det gør så ondt. Jeg synes altså også jeg lidt for tit har det sådan. Øv. Men sejt at du gør noget.
SvarSlet