1:1

Igår, i min iver efter at dele min længsel efter varmere himmelstrøg med jer, fik jeg slet ikke fortalt, at jeg har været ude. På restaurant med hvide duge, levende lys og foldede servietter. Det var sammen med Fisteren. Bare ham og jeg. En onsdag aften.
Nårh, det var hyggeligt. Vi konverserede (en slags) og havde tid i selskab med hinanden. Faktisk besluttede han lynhurtigt, at vi ikke skulle sige noget til de to andre. For 'så ved de slet ikke hvor vi er'. Underforstået: de kommer ikke og forstyrrer os, så Svesken bare skal optage mor hele tiden.
Han spiste dog ikke så meget. Men måske var det fordi at lasagnen tilsyneladende var lavet med troldekød. Som kokken selv havde været ude at skyde. 'Se selv, det der er faktisk en knogle' sagde han og stak til lidt kød.